Restaureret og bevaret:
Sejerøs sjældne egnsbyggeskik
Efter to års restaurering er den 140 år gamle Højgården på Sejerø bevaret. I 2017 købte Realdania By & Byg gården for at sikre en historisk gårdtype og en egnsbyggeskik, som stort set var forsvundet. Gården var tæt på at falde sammen, men nu er det sjældne sidebåndsbindingsværk reddet og bevaret for eftertiden.
For de gæster, som i dag lægger vejen forbi Højgården på den langstrakte ø Sejerø ud for Vestsjællands kyst, er det svært at forestille sig, at denne lille perle for få år siden lå faldefærdig og forladt bag et vildnis af træer og buske.
Men sådan var virkeligheden i december 2017, da Realdania By & Byg overtog den lille firlængede Højgården, som havde ligget på sit højdedrag siden 1873 og stået ubeboet hen i mere end 30 år. Gården var tæt på sammenstyrtning, og der ventede håndværkerne en stor opgave.
Nu er gården færdigrestaureret, og dermed er en historisk egnsbyggeskik og gårdtype bevaret og sikret for eftertiden: En firlænget gård med et ”blindt” gårdsrum, opført i en byggeskik, som i århundreder var fremherskende i især Nordvestsjælland, men som i dag stort set er forsvundet, nemlig det såkaldte sidebåndsbindingsværk.
– Højgården på Sejerø er et usædvanligt velbevaret eksempel på en særlig type bindingsværk og som sådan et enestående vidnesbyrd om en ubrudt, mindst 600 år lang byggetradition. Trods sin beskedne størrelse rummer gården både kulturhistorie, bygningshistorie og landbrugshistorie, og med restaureringen har vi nu sikret gården for eftertiden, siger administrerende direktør i Realdania By & Byg, Peter Cederfeld.
Køb eller download bogen om "Højgården på Sejerø"
I bogen kan du bl.a. læse om de historiske byggemetoder, Nationalmuseets besøg på gården, sidebåndbindingsværket, Realdania By & Bygs restaurering efter det forhåndenværende søms princip og om de smukke farver i stuehuset. 80 sider, rigt illustreret.
En særlig variant med indvendige sidebånd
Sidebåndsbindingsværk er den ældste form for bindingsværk i Danmark, og de fleste steder blev bindingsværket i sin tid udført med udvendige og dermed synlige sidebånd. Men i et ganske lille område, i Odsherred og på Sejerø, blev der udviklet en særlig variant med indvendige sidebånd. Udefra så gårdene ud, som om de kun var bygget af stolper og tavl.
En sådan sjælden variant er Højgården, og da restaureringen gik i gang, viste det sig, at gården gemte på flere sjældenheder. Gemt under træer og buske dukkede nemlig gårdens oprindelige gårdsrum op: abildgården, fægården og ladegården.
- Fint indrammet af marksten lå de tre gårdsrum lige ved siden af gården som et unikt vidnesbyrd om en indretning, der har været ganske almindelig på danske gårde i århundreder, men som ingen andre steder – så vidt vi ved – er bevaret så intakt som på Højgården, siger Peter Cederfeld.
Nu er disse gårdsrum bevaret tillige med den firlængede gård, som er restaureret efter samme “forhåndenværende søms princip”, som da den blev bygget for 140 år siden: med traditionelle materialer, historiske byggemetoder og med stor vægt på genbrug og reparation fremfor udskiftning.
Bevaring, forandring og udvikling
Den spinkle sidebåndskonstruktion er bevaret og genskabt. Det oprindelige tømmer og træværk er genbrugt dér, hvor det var muligt. Tavlene er muret med en blanding af ler, halmstrå og økologisk kærnemælk, og stråtaget er lagt efter lokale håndværkstraditioner med tækkerør, ålegræs og kragetræer af egetræ. Samtidig har håndværkerne med stor nænsomhed og respekt indarbejdet moderne og nutidige tiltag, som er nødvendige, når gården fremover skal fungere som sommerbolig.
- Som et unikt eksempel på en historisk egnsbyggeskik og gårdtype indgår Højgården nu i Realdania By & Bygs samling af flere end 50 historiske huse. Hver for sig og tilsammen fortæller husene om udviklingen af dansk bygningskultur gennem mere end 500 år; om arkitektur, byggeskikke og materialer og om det liv, der er blevet levet i og uden for bygningerne, understreger Peter Cederfeld.
Hertil kommer, at alle de historiske huse hver dag bruges aktivt - enten som ramme om erhvervsaktiviteter eller kulturelle formål eller som bolig for moderne familier. På den måde er husene med til at vise, hvordan den danske bygningskultur kan levendegøres og fremmes gennem bevaring, forandring og udvikling.
