Realdania By & Byg restaurerer på Jarmers Plads:
Marmor i ni etagers højde

Da arkitekterne Christian, Erik og Aage Holst i slutningen af 1950’erne slog stregerne til bygningen på Jarmers Plads, der i dag er Realdanias hovedsæde, valgte de at beklæde den med naturstensplader af norsk Porsgrunnmarmor – den samme type marmor, som arkitekt Arne Jacobsen anvendte på bl.a. Aarhus Rådhus. 

Porsgrunnmarmor er en kostbar og mange millioner år gammel type kalksten, der stammer fra et koralrev i Sydnorge. Den er rig på fossiler, bl.a. koralkolonier, søliljer og blæksprutter. Desværre har den en tendens til at udvide sig under påvirkning af temperatursvingninger.

I mere end 60 år har denne marmor prydet bygningen på Jarmers Plads, og lige så længe har vind, vejr og ikke mindst trafikos langsomt ædt sig ind i sten og ophæng, som ganske langsomt forvitrer. Derfor trænger facaden nu til en udskiftning. 

En facadeudskiftning på en ni etagers-bygning på 13.000 kvadratmeter med hundredvis af marmorplader i forskellige formater og tykkelser ordnes imidlertid ikke bare med et snuptag. Alene det at finde den rigtige norske marmor, få den brudt og herefter få pladerne skåret til i de rigtige mål har taget flere år.  

Parløb med Nationalbanken

Allerede i 2008, to år efter Realdania By & Byg overtog ejerskabet og driften af bygningen, fik selskabet foretaget en gennemgribende tilstandsanalyse af facaden, hvor revner og svage sten blev identificeret ved hjælp af et særligt ultralydsapparat. Analysen viste dengang, at især sydfacaden ud mod Nørre Voldgade havde set bedre dage, og at det var tid til at begynde at kigge sig om efter ny marmor.

Ikke langt fra Jarmers Plads ligger en anden ikonisk bygning beklædt med Porsgrunnmarmor, som også viste sig at have udfordringer: Arne Jacobsens sidste hovedværk, Nationalbanken, opført mellem 1965 og 1978. Her var facadens marmorplader begyndt at krumme og danne en slags ’osteskorpe’. Realdania By & Byg og Nationalbanken indgik derfor et samarbejde om at finde ny marmor. 

Det oplagte sted at lede var selvfølgelig i det oprindelige kalkbrud i Porsgrunn i Sydnorge. Søger man på ’Porsgrunn’ på Google Maps kan man på satellitbilledet se en stor hvid plet lidt uden for byen. Det er det kæmpemæssige kalkbrud.

Den norske leverandør af Porsgrunnmarmor, var imidlertid stoppet med at bryde marmor til facadebeklædning og knuste den nu blot til cementproduktion. Der var dog en enkelt knold, som endnu stod uberørt. Leverandøren gav grønt lys til en prøveudskæring, og til alles overraskelse viste knolden sig at gemme på store mængder marmor af fantastisk høj kvalitet med masser af fossiler. 

Skåret i plader i Lissabon

Herfra begyndte tre-fire års arbejde med at bryde marmor og nænsomt skære den i store blokke med vejersave. Det lykkedes at få marmor nok til både Realdanias domicil og Nationalbanken. 

I 2015 blev Realdania By & Bygs marmorblokke sejlet til et stenhuggeri lidt nordvest for Lissabon i Portugal, hvor de blev skåret i skiver, flintrullet og udsmykket med sit karakteristiske og virkningsfulde geometriske mønster, inden de blev shippet hjem til Danmark og kørt på lager.

I 2020 gik arbejdet med at nedtage de gamle marmorplader og montere de nye så i gang - i første omgang på kontorhusets sydøstlige gavl, som er et prøvefelt, hvor der testes forskellige metoder og værktøjer til, hvordan renoveringen kan udføres med mindst muligt støv og larm. 

Realdania By & Byg har også brugt testfasen til at udarbejde et bæringssystem for, hvordan pladerne skal monteres. Marmorpladerne er båret af rustfrie stålankre, der er indstøbt bag stenene i betonvæggen. Men stålankrene er korte og ikke særligt fleksible, og det har givet en del hovedbrud.

To-fire års monteringsarbejde venter forude

Men alt i alt er testperioden forløbet godt, og det giver Realdania By & Bygs driftsafdeling ro i maven, nu hvor arbejdet på resten af facaden skal i udbud.

Kontorhusets ansatte kan roligt arbejde videre ved deres sædvanlige skriveborde. Restaureringen kommer nemlig kun til at foregå udvendigt. Den indvendige istandsættelse af kontorhuset på Jarmers Plads blev der taget hånd om i 1990'erne, da Henning Larsens Tegnestue renoverede bygningen, og igen i 2006, da Realdania By & Byg overtog ejerskabet og driften af huset og gennemførte en restaurering i samarbejde med Vilhelm Lauritzens tegnestue – men altså ikke af facaderne. 

Facaderenoveringen begynder for alvor i 2021 og kommer til at foregå i etaper over de næste to-fire år. Projektet indskriver sig dermed i historien som et af Realdania By & Bygs driftsafdelings absolut største. Når arbejdet er tilendebragt, er der til gengæld over 75 år til, man igen skal til at forholde sig til ny marmor.