15 kommuner har nu en plan, der skal gøre dem klimaneutral inden 2050 – og mange flere er på vej
Fra Fredericia til Køge. Fra bæredygtig turisme til grønne jobs og skovrejsning. Landet over vender kommunerne hver en sten for at finde de lokale løsninger, der hurtigt og klogt kan nedbringe udledningen af drivhusgasser og gøre dem klimarobuste. I Realdania, der støtter arbejdet, vil man nu bringe de danske kommuners erfaringer ud til resten af verdens byer.
Værktøjerne er internationale. Udviklet af verdens førende storbyer, når det kommer til arbejdet med at nedbringe mængden af drivhusgasser og sikre sig mod klimaforandringerne.
Nu bruges de også af en lang række danske kommuner herunder Middelfart, Aarhus, Høje-Taastrup og Vejle til at udvikle ambitiøse, lokale klimahandlingsplaner. Planer, der peger på alle kommunens kilder til drivhusgasudledning, og som beskriver konkrete mål og handlinger, der skal gøre kommunen klimaneutral og robust mod klimaforandringer inden 2050.
15 kommuner er i mål, og mange flere er på vej. En af de kommuner, der nu står klar med en færdig klimahandlingsplan, er Køge, som blandt andet har planlagt en reduktion i kommunens forbrug af biomasse til varme.
En anden er Assens Kommune, som blandt andet vil understøtte udviklingen af mere bæredygtig turisme. Kommunens klimaplan har desuden stor fokus på at omlægge kulstofrig landbrugsjord i kommunen til vådområder og på at motivere borgere, virksomheder og andre til at træffe bæredygtige valg.
I nabokommunen Middelfart er der stort politisk fokus på klima-ledelse – blandt andet med klima & bæredygtighed i den kommunale budgetlægning, i alle sagsfremstillinger og med Middelfart som vært for det nationale Klimafolkemøde i september. I Fredericia Kommunes klimaplan går en af de centrale indsatser på et samarbejde med den lokale erhvervsorganisation Business Fredericia og med de lokale uddannelsesinstitutioner. Sammen vil de igangsætte et efteruddannelsesforløb for ledige med mellemlange og lange uddannelser, der skal omskoles til energi- og klimakonsulenter for at kunne bistå kommunens små og mellemstore virksomheder med den bæredygtige, grønne omstilling.
I Frederikshavn Kommune, der har stor erfaring med at planlægge for vedvarende energi, er der i klimahandlingsplanen fokus på, hvordan kommunen kan skabe flere grønne jobs. Og så har kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune vedtaget, at hele kommunens årlige budget så vidt muligt skal bidrage til og tage udgangspunkt i klimaomstillingen. I klimahandlingsplanen hedder det også, at Lejre Kommune ikke har én klimamedarbejder, men derimod alle 2.000 kommunalt ansatte og ikke én engageret klimagruppe, men 28.000 klimaborgere.
14 kommunale klimahandlingsplaner er nu vedtaget i regi af DK2020 og skal omsættes til handling, mens de sidste 6 nærmer sig målstregen. Derudover har Københavns Kommune som medlem af det internationale bynetværk C40 allerede udarbejdet en klimahandlingsplan.
”Mange byer verden over arbejder for at nå Parisaftalens klimamål, men det er aldrig set før, at så mange mindre byer i det samme land er gået sammen og har oversæt storbyernes klimaværktøjer til brug for mindre byer. De danske kommuners klimaarbejde er så enestående, at andre lande nu ser på, hvordan de kan kopiere modellen. Dermed kan kommunernes store klimaindsats blive starten til, at flere byer verden over på sigt bliver klimaneutrale og klimarobuste. Det kan vi godt være stolte af, siger Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania.
Sammen med KL og landets fem regioner har den filantropiske forening Realdania udvidet DK2020 fra et tilbud til 20 kommuner til nu at være et tilbud til samtlige af landets kommuner. Det betyder, at samlet set 66 danske kommuner nu har sat sig det mål, at de vil være klimaneutrale inden 2050 – og flere forventes at tilslutte sig senere på året.
I Vejle skal der blandt andet udarbejdes en strategi for bæredygtigt byggeri med fokus på materialer, forsyning og bygningsdrift, der skal udtages lavbundsjorde, plantes ny skov og indføres flere grønne transporttilbud til byens borgere.
Også i Aarhus står man klar til at sætte handling bag ordene. Her er der blandt andet fokus på synergier ved CO2-reduktion og klimatilpasning. Ved at adskille regnvand fra spildevand skal byens kloaksystemer gøres mere robuste over for store nedbørsmængder og bidrage til at reducere energiforbrug og CO2-udledning fra renseanlæg – bl.a. fordi regnvandet ikke længere behøver at ledes til det biologiske renseanlæg.
I Allerøds klimahandlingsplan lægger kommunen blandt andet op til et større samarbejde med de lokale virksomheder om, at få flere medarbejdere til at køre i elbiler, mens der i planen også er fokus på, hvordan kommunen kan motivere flere borgere til at bruge samkørsel og delebilsordninger.
Og så er udfasningen af olie- og gasfyr i alle ejendomme ét af i alt 50 indsatser i Høje-Taastrup Kommunes klimahandlingsplan – herunder en udrulning af fjernvarme og varmepumper.
”Klimakrisen er global, og byer overalt i verden er på udkig efter effektive løsninger, som kan få udledningerne ned og ruste dem mod klimaforandringernes konsekvenser. De danske klimaplaner er et katalog over alt det, man som borgmester kan gøre, for at sætte fart på den grønne omstilling og skabe tusindvis af nye, grønne jobs. De er ikke blot vigtige for kommunens egne borgere, men vil styrke den globale bevægelse af byer, som arbejder hårdt for at sikre en klimasikker fremtid,” siger Simon Kjær Hansen, Managing Director of Climate Solutions and Networks i C40 Cities og chef for den danske afdeling i København.
Se flere konkrete eksempler på kommunernes klimaindsatser i denne eksempelsamling fra DK2020-kommunerne, som viser, hvordan de lever op til de forskellige elementer i Climate Action Planning Framework
Nu bruges de også af en lang række danske kommuner herunder Middelfart, Aarhus, Høje-Taastrup og Vejle til at udvikle ambitiøse, lokale klimahandlingsplaner. Planer, der peger på alle kommunens kilder til drivhusgasudledning, og som beskriver konkrete mål og handlinger, der skal gøre kommunen klimaneutral og robust mod klimaforandringer inden 2050.
15 kommuner er i mål, og mange flere er på vej. En af de kommuner, der nu står klar med en færdig klimahandlingsplan, er Køge, som blandt andet har planlagt en reduktion i kommunens forbrug af biomasse til varme.
En anden er Assens Kommune, som blandt andet vil understøtte udviklingen af mere bæredygtig turisme. Kommunens klimaplan har desuden stor fokus på at omlægge kulstofrig landbrugsjord i kommunen til vådområder og på at motivere borgere, virksomheder og andre til at træffe bæredygtige valg.
I nabokommunen Middelfart er der stort politisk fokus på klima-ledelse – blandt andet med klima & bæredygtighed i den kommunale budgetlægning, i alle sagsfremstillinger og med Middelfart som vært for det nationale Klimafolkemøde i september. I Fredericia Kommunes klimaplan går en af de centrale indsatser på et samarbejde med den lokale erhvervsorganisation Business Fredericia og med de lokale uddannelsesinstitutioner. Sammen vil de igangsætte et efteruddannelsesforløb for ledige med mellemlange og lange uddannelser, der skal omskoles til energi- og klimakonsulenter for at kunne bistå kommunens små og mellemstore virksomheder med den bæredygtige, grønne omstilling.
I Frederikshavn Kommune, der har stor erfaring med at planlægge for vedvarende energi, er der i klimahandlingsplanen fokus på, hvordan kommunen kan skabe flere grønne jobs. Og så har kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune vedtaget, at hele kommunens årlige budget så vidt muligt skal bidrage til og tage udgangspunkt i klimaomstillingen. I klimahandlingsplanen hedder det også, at Lejre Kommune ikke har én klimamedarbejder, men derimod alle 2.000 kommunalt ansatte og ikke én engageret klimagruppe, men 28.000 klimaborgere.
Andre lande kigger mod de danske kommuner for inspiration
Kommunerne er blandt de første 20 pilotkommuner, der gennem Realdanias indsats DK2020 har fået professionel hjælp og sparring på vejen mod en klimarobust og klimaneutral kommune inden 2050.14 kommunale klimahandlingsplaner er nu vedtaget i regi af DK2020 og skal omsættes til handling, mens de sidste 6 nærmer sig målstregen. Derudover har Københavns Kommune som medlem af det internationale bynetværk C40 allerede udarbejdet en klimahandlingsplan.
”Mange byer verden over arbejder for at nå Parisaftalens klimamål, men det er aldrig set før, at så mange mindre byer i det samme land er gået sammen og har oversæt storbyernes klimaværktøjer til brug for mindre byer. De danske kommuners klimaarbejde er så enestående, at andre lande nu ser på, hvordan de kan kopiere modellen. Dermed kan kommunernes store klimaindsats blive starten til, at flere byer verden over på sigt bliver klimaneutrale og klimarobuste. Det kan vi godt være stolte af, siger Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania.
Sammen med KL og landets fem regioner har den filantropiske forening Realdania udvidet DK2020 fra et tilbud til 20 kommuner til nu at være et tilbud til samtlige af landets kommuner. Det betyder, at samlet set 66 danske kommuner nu har sat sig det mål, at de vil være klimaneutrale inden 2050 – og flere forventes at tilslutte sig senere på året.
Flere elbiler, mere skov og farvel til olie- og gasfyr
Imens står de 15 kommuner med en færdig klimahandlingsplan nu overfor at skulle omsætte de mange mål og indsatser i planen til reel handling.I Vejle skal der blandt andet udarbejdes en strategi for bæredygtigt byggeri med fokus på materialer, forsyning og bygningsdrift, der skal udtages lavbundsjorde, plantes ny skov og indføres flere grønne transporttilbud til byens borgere.
Også i Aarhus står man klar til at sætte handling bag ordene. Her er der blandt andet fokus på synergier ved CO2-reduktion og klimatilpasning. Ved at adskille regnvand fra spildevand skal byens kloaksystemer gøres mere robuste over for store nedbørsmængder og bidrage til at reducere energiforbrug og CO2-udledning fra renseanlæg – bl.a. fordi regnvandet ikke længere behøver at ledes til det biologiske renseanlæg.
I Allerøds klimahandlingsplan lægger kommunen blandt andet op til et større samarbejde med de lokale virksomheder om, at få flere medarbejdere til at køre i elbiler, mens der i planen også er fokus på, hvordan kommunen kan motivere flere borgere til at bruge samkørsel og delebilsordninger.
Og så er udfasningen af olie- og gasfyr i alle ejendomme ét af i alt 50 indsatser i Høje-Taastrup Kommunes klimahandlingsplan – herunder en udrulning af fjernvarme og varmepumper.
Danske klimaplaner er et katalog over effektfulde klimaindsatser
I det internationale bynetværk C40, som i sidste ende godkender de danske kommuners klimahandlingsplaner og sørger for, at de lever op til C40's standard for klimaplanlægning, ser man frem til at tage de mange danske løsninger og erfaringer ud til resten af verdens byer:”Klimakrisen er global, og byer overalt i verden er på udkig efter effektive løsninger, som kan få udledningerne ned og ruste dem mod klimaforandringernes konsekvenser. De danske klimaplaner er et katalog over alt det, man som borgmester kan gøre, for at sætte fart på den grønne omstilling og skabe tusindvis af nye, grønne jobs. De er ikke blot vigtige for kommunens egne borgere, men vil styrke den globale bevægelse af byer, som arbejder hårdt for at sikre en klimasikker fremtid,” siger Simon Kjær Hansen, Managing Director of Climate Solutions and Networks i C40 Cities og chef for den danske afdeling i København.
Se flere konkrete eksempler på kommunernes klimaindsatser i denne eksempelsamling fra DK2020-kommunerne, som viser, hvordan de lever op til de forskellige elementer i Climate Action Planning Framework
