Arkitektens eget hus: ”Ikke bare et arkitektonisk objekt på en flade”
Som sidste punktum i restaureringen af arkitekt Erik Christian Sørensens eget hus fra 1955 udgiver Realdania By & Byg en bog om huset. Bogens forfatter, arkitekt Christoffer Harlang, beskriver huset som ”et rigt hus i simple materialer, sat sammen så det danner et harmonisk hele af umiddelbar skønhed. Ikke bare et arkitektonisk objekt på en flade”.
”Huset er ikke – som det ellers ofte ses i mange moderne enfamiliehuse – tænkt som et arkitektonisk objekt lagt på en flade med en mere eller mindre vellykket sammenhæng de to imellem. Nej, arkitekturen på Smutvej er udviklet i en tæt gensidighed hus og have imellem. Huset og haven er udviklet som en rumlig helhed...”
”Arkitekturen på Smutvej” refererer til det hus, som den danske arkitekt Erik Christian Sørensen tegnede til sig selv og sin familie i 1955 på villavejen Smutvej i Charlottenlund, og beskrivelsen af ”huset og haven som en rumlig helhed” kommer fra arkitekt og professor Christoffer Harlang,
I en netop færdiggjort bog, som Realdania By & Byg udgiver om kort tid, tegner Harlang et billede af huset på Smutvej, som i 14 år udgjorde arkitekt Erik Christian Sørensens private bolig og tegnestue.
”Det er et meget moderne hus, som er barn af sin tid, men som i høj grad er baseret på indsigter og virkninger, der er helt tidløse… et meget enkelt, men rigt hus i simple materialer, sat sammen så det danner et harmonisk hele af umiddelbar skønhed”, skriver Christoffer Harlang i bogen ”Erik Christian Sørensens eget hus”.
I 2019 købte Realdania By & Byg huset på Smutvej, og for nyligt afsluttedes en nænsom restaurering af det ikoniske hus, der for længst har indskrevet sig i dansk arkitekturhistorie som et af sin samtids måske mest raffinerede fortolkninger af de internationale arkitekturstrømninger, der på det tidspunkt netop var nået Danmark fra USA.
Eksperimenterende pionerarbejde
Allerede da huset på Smutvej stod færdigt i efteråret 1955, fik det stor opmærksomhed, og da det 60 år senere blev fredet, blev det beskrevet som ”ét af de arkitektonisk særligt vellykkede, eksperimenterende pionerarbejder” blandt efterkrigsårenes danske enfamiliehuse. I over 60 år har huset været en stor inspirationskilde for arkitekter i flere generationer, og for Christoffer Harlang er der flere årsager til, at huset på Smutvej har fået denne meget fremtrædende position i dansk arkitekturhistorie.
”For det første var huset et af de allerførste huse i Danmark, der blev opført i det nye arkitektursprog, som senere skulle præge så mange huse overalt i verden. For det andet var Erik Christian Sørensens fortolkning af den nye arkitektur mere kompleks i sin rumlige komposition end de samtidige og efterfølgende huse, og for det tredje var dets proportionering af både rum og detaljer meget elegant udformet.”
Hertil kommer – med Harlangs ord – det raffinement, at ”husets enkle fremtræden og materialeholdning også har resonans i det danske bindingsværkshus, som Erik Christian Sørensen selv har omtalt, hvor rytme og konstruktiv klarhed er kendetegnet.”
”En radikal fortolkning af det danske bindingsværkshus” sagde Erik Christian Sørensens selv om huset, som han boede i frem til 1969, og hvorfra han i en årrække drev sin tegnestue. Som professor på Kunstakademiets Arkitektskole i over 30 år og med markante bygningsværker som Vikingeskibshallen i Roskilde og sit eget hus på Smutvej i Charlottenlund satte han tydelige aftryk i dansk arkitekturhistorie.
Erik Christian Sørensens eget hus indgår nu i Realdania By & Bygs samling af ca. 60 historiske ejendomme, herunder flere af arkitekternes egne huse. Samlingen repræsenterer dansk bygningsarv gennem 500 år og er med til at fremme den levende bygningskultur.