Nyt debatprogram løfter sløret for fremtidens smarte byudvikling
Terrorsikring af byrummet, som ikke bidrager til unødig frygt. En mekanisk kanariefugl, der pipper, når mængden af CO2 i rummet er for højt. Og data, der viser det store, uudnyttede potentiale, der ligger i åbne rum og pladser. I en ny film debatterer forskere og byggebranchen fremtidens smarte byudvikling.
Efter tre års tæt samarbejde med danske virksomheder løfter 9 erhvervsforskere nu sløret for deres ideer til, hvordan vi bygger smarte bygninger og smarte byer.
Projekterne spænder vidt: En forsker fra DTU har sammen med tegnestuen SLA udviklet en ny praksis for rådgivning om smart terrorsikring, som ikke forringer byrummene og bidrager til unødig frygt. Mens andre projekter har haft fokus på, hvordan integrering af IT i vores bygninger og boliger kan gøre dem mere bæredygtig med lavere energiforbrug og forbedret indeklima. Det har blandt andet resulteret i udviklingen af en mekanisk kanariefugl, der pipper, når mængden af CO2 i rummet er for højt.
Alle 9 projekter er en del af Realdania og Innovationsfondens forskningsklynge ’Smart City Research Network’, som blev etableret i 2017 i regi af BLOXHUB’s Science Forum. Her har en række erhvervsforskere sammen med danske virksomheder i byggebranchen brugt de seneste tre år på at udvikle ideer og nye produkter inden for såkaldte smart buildings og smart cities.
Mens de endelige resultater af de tre års erhvervsforskning publiceres senere på året, løfter forskerne i et nyt debatprogram sløret for flere af deres ideer og produkter og diskuterer dem med byggebranchen.
Se hele debatprogrammet med de 9 erhvervsforskere her
”Overgangsarealer, det kan være korridorer og gange, bliver alt for ofte brugt som rum, der udelukkende skal tage folk fra A til B – f.eks. studerende fra ét klasselokale til det næste. Men det er kvadratmeter, som kan bruges langt smartere, hvis man tænker flere funktioner ind i dem. Og det kan blive til rum, hvor man i langt højere grad har lyst til at opholde sig, hvor man trives bedre og interagerer mere med andre, mens der også tages hensyn til individets behov,” siger erhvervsforsker Krister Jens.
Og det samme gælder ifølge ham i byrummet. Her kan åbne pladser så som parker få en meget større værdi ift. fællesskab og livskvalitet, hvis man tænker flere funktioner ind end blot de traditionelle bænke og stier.
Alligevel holder langt de fleste bygherrer og investorer sig til ’plejer’, når der skal anlægges åbne pladser i byer og etableres overgangsrum i en bygning. De mangler simpelthen data, der sort på hvidt viser det store, uudnyttede potentiale, der ligger i netop de rum.
”Verden over flytter flere og flere til byerne, og vi står midt i et historisk stort byggeboom. Det kalder på nytænkning, på smarte løsninger og på et stort opgør med ’plejer’. Viljen i byggebranchen til at tænke innovativt er der, men erfaringen med at bruge anvendelsesorienteret forskning er meget lille. Og det er en udfordring, når byggebranchen samtidig er en helt afgørende faktor for en smartere og mere bæredygtig byudvikling. Derfor har vi sammen med Innovationsfonden set et stort potentiale i at bringe forskere og virksomheder, der leverer løsninger til det byggede miljø og udviklingen af byer, sammen, for på den måde at styrke innovationskapaciteten i branchen,” siger Simon Kofod-Svendsen, projektchef i Realdania.
Projekterne spænder vidt: En forsker fra DTU har sammen med tegnestuen SLA udviklet en ny praksis for rådgivning om smart terrorsikring, som ikke forringer byrummene og bidrager til unødig frygt. Mens andre projekter har haft fokus på, hvordan integrering af IT i vores bygninger og boliger kan gøre dem mere bæredygtig med lavere energiforbrug og forbedret indeklima. Det har blandt andet resulteret i udviklingen af en mekanisk kanariefugl, der pipper, når mængden af CO2 i rummet er for højt.
Alle 9 projekter er en del af Realdania og Innovationsfondens forskningsklynge ’Smart City Research Network’, som blev etableret i 2017 i regi af BLOXHUB’s Science Forum. Her har en række erhvervsforskere sammen med danske virksomheder i byggebranchen brugt de seneste tre år på at udvikle ideer og nye produkter inden for såkaldte smart buildings og smart cities.
Mens de endelige resultater af de tre års erhvervsforskning publiceres senere på året, løfter forskerne i et nyt debatprogram sløret for flere af deres ideer og produkter og diskuterer dem med byggebranchen.
Se hele debatprogrammet med de 9 erhvervsforskere her
Åbne rum er en overset ressource
En af dem er Krister Jens, der til daglig arbejder med industriel forskning på DTU. De seneste tre år har han samarbejdet med arkitektvirksomheden Henning Larsen om et forskningsprojekt, der gennem data og ny kamera-teknologi skal vise, hvordan åbne rum – både i bygninger og i byrummet – er en overset ressource med masser af potentiale og med afgørende betydning for, at både bygninger og byer fungerer.”Overgangsarealer, det kan være korridorer og gange, bliver alt for ofte brugt som rum, der udelukkende skal tage folk fra A til B – f.eks. studerende fra ét klasselokale til det næste. Men det er kvadratmeter, som kan bruges langt smartere, hvis man tænker flere funktioner ind i dem. Og det kan blive til rum, hvor man i langt højere grad har lyst til at opholde sig, hvor man trives bedre og interagerer mere med andre, mens der også tages hensyn til individets behov,” siger erhvervsforsker Krister Jens.
Og det samme gælder ifølge ham i byrummet. Her kan åbne pladser så som parker få en meget større værdi ift. fællesskab og livskvalitet, hvis man tænker flere funktioner ind end blot de traditionelle bænke og stier.
Alligevel holder langt de fleste bygherrer og investorer sig til ’plejer’, når der skal anlægges åbne pladser i byer og etableres overgangsrum i en bygning. De mangler simpelthen data, der sort på hvidt viser det store, uudnyttede potentiale, der ligger i netop de rum.
Stort potentiale i at bringe forskere og virksomheder sammen
Og der er i den grad brug for at styrke innovationen og bringe ny viden ind i virksomheder, der leverer løsninger til det byggede miljø og udviklingen af byer.”Verden over flytter flere og flere til byerne, og vi står midt i et historisk stort byggeboom. Det kalder på nytænkning, på smarte løsninger og på et stort opgør med ’plejer’. Viljen i byggebranchen til at tænke innovativt er der, men erfaringen med at bruge anvendelsesorienteret forskning er meget lille. Og det er en udfordring, når byggebranchen samtidig er en helt afgørende faktor for en smartere og mere bæredygtig byudvikling. Derfor har vi sammen med Innovationsfonden set et stort potentiale i at bringe forskere og virksomheder, der leverer løsninger til det byggede miljø og udviklingen af byer, sammen, for på den måde at styrke innovationskapaciteten i branchen,” siger Simon Kofod-Svendsen, projektchef i Realdania.
Ny debatfilm viser ny viden og diskuterer dilemmaer
Erhvervsforskerne i Smart Cities Research Network har siden projektets start i 2017 været samlet i én forskerklynge for at bane vejen for et stærkt samarbejde på tværs af virksomheder og universiteter.
”Det, at vi har samlet 9 projekter, har givet meget merværdi. Jeg vil hævde, at hvert af de 9 projekter er blevet bedre, end hvis de var gennemført alene, og derudover er der kommet nye samarbejder og løsninger ud af snitfladerne. Den helt nye debatfilm, som vi har lagt frit tilgængelig, viser både den nye viden og de mange dilemmaer i balancen mellem teknologi og mennesker. Men den viser så sandelig også, hvordan erhvervsforskere kan være et centralt element i virksomhedernes innovationsarbejde. Jeg håber derfor, at mange virksomheder i byggebranchen vil prioritere at se filmen, som jeg mener kan inspirere på flere niveauer,” siger Simon Kofod-Svendsen.
