Planloven skal balancere mange vigtige hensyn – klima bør være et af dem

Klima er en dagsorden, der ligger blandt de allerøverste i landets kommuner. Både når det kommer til indsatser, der skal nedbringe kommunernes CO2-aftryk og i arbejdet med at klimasikre byerne mod store regnmængder og stigende havvand.  

I Realdania samarbejder vi med en lang række kommuner fra hele landet og støtter dem i at udvikle lokale klimaplaner, der lever op til de ambitiøse mål i Parisaftalen. Og her har vi set, at den kommunale klimaværktøjskasse er stor: Udfasning af olie- og gasfyr, fokus på grøn mobilitet, bæredygtig turisme, omlægning af landbrugsjord til vådområder, grønne jobs og samarbejde med lokale virksomheder – for bare at nævne et par eksempler. 

Men vi har også set, at et vigtigt værktøj mangler i kommunernes klimakamp: Planloven. 

Når man som kommunal byplanlægger i dag skal sætte rammerne og vilkårene for et nyt byområde, foreskriver planloven, at der skal tages en række vigtige samfundsmæssige hensyn. Det kan være hensyn til værdifulde bymiljøer, kyster og landskaber, alsidig boligsammensætning, biodiversitet samt vækst- og udviklingsmuligheder i hele landet. Men ikke klima. Det er både ærgerligt og uhensigtsmæssigt i en tid, hvor klimaforandringer kalder på den allerbredeste palette af indsatser – herunder mere bæredygtige byer, bygninger og byggerier, som alle er vigtige nøgler for at nå de fastlagte klimamål. 

Planlægning er et vigtigt redskab, når kommunerne skal sikre helheder og sammenhænge i udviklingen af by og landskaber. Derfor skal klimatiltag, -mål og -løsninger selvfølgelig gå hånd i hånd med hensyn som livskvalitet, social balance, god arkitektonisk og landskabsmæssig kvalitet og bymiljø i byerne. CO2 er ikke den eneste målestok. Men den skal være der. Og det er netop det, som planlægning kan – balancere de vigtige hensyn, når man laver gode byer. 

Byudvikling og bystrukturer spiller en væsentlig rolle som rammerne for det levede liv – og dermed også forudsætningerne for at leve et liv med begrænset CO2-aftryk. Derfor er planloven, kommuneplaner og lokalplaner vigtige i forhold til at sikre, at også udviklingen af vores byer fremover bidrager til klimakampen.

Trods det er klima i dag ikke skrevet ind i planloven som et hensyn, kommunerne skal tage, når byer og arealer skal planlægges og udvikles – med den konsekvens, at der i dag er meget lidt viden i kommunerne om, hvad den fysiske planlægning af vores byer egentlig kan have af betydning for at nå klimamålene i 2030 og 2050.

Et eksempel på, hvordan planloven vil kunne bruges aktivt i kommunernes arbejde med at nedbringe mængden af CO2, er ved at planlægge emissionsfrie bymidter og bydele. Et andet eksempel er at planlægge byerne efter bæredygtig mobilitet, og således koncentrere nye byområder langs tog-, metro, eller letbaner. På den måde bliver det mindre nødvendigt for beboere at transportere sig rundt i byerne i biler. Samtidig er det vigtigt, at planloven fortsat balancerer de mange andre vigtige værdier og hensyn i planlægningen, så de klimavenlige planer også skaber rammerne for økonomisk og sociale velfungerende byer med høj bykvalitet og attraktivt bymiljø.  

Det kan lyde enkelt og lige til, men gennem vores samarbejde med en stor del af landets kommuner i DK2020 og gennem en større analyse af området, kan vi konstatere, at kommunerne mangler både viden, redskaber og lovhjemmel, når det handler om at planlægge for bæredygtige byer. Med det resultat, at ganske få kommuner i dag bruger byplanlægning aktivt til at opnå CO2-reduktionsmål. 

Som en del DK2020 har Realdania med hjælp fra CONCITO afdækket kommunernes arbejde med den forebyggende klimaplanlægning, og vores undersøgelser viser, at den kommunale planlægning savner opdaterede data, metoder og redskaber til at vurdere klimaeffekter. Derudover savner kommunerne konkrete mål og indsatser ift. CO2-reduktioner via byudvikling og planlægning. Det viser en anden kortlægning udarbejdet af DAMVAD Analytics og Grandville. 

Derfor er det at få skrevet klima ind i planloven kun et første skridt. Herefter venter en stor opgave i at få oparbejdet viden om, redskaber til og erfaring med at bruge klima som et greb i byplanlægningen. Nogle steder er det måske en højere bebyggelsesprocent eller særlige energiforsyningsløsninger, som bidrager til en reduktion af kommunens CO2-udledning. Måske er det krav om ladestandere og parkeringsnorm til elbiler, når der anlægges p-pladser, mere arealudlæg til skov eller cykelvenlige bydele, der er den helt store nøgle til at reducere kommunens udledning. Vi ved det bare ikke – fordi der mangler beregningsmetoder og viden om, hvordan effekterne ved byudvikling måles og sammenlignes. Og dermed risikerer vi, at et værktøj med stort potentiale i klimakampen ikke bliver benyttet.

Til gengæld fylder klimatilpasning med rette godt i den nuværende planlov. Men det kan virke en smule paradoksalt, at kommunerne har klare rammer og krav, når det handler om at sikre sig mod klimaforandringer. Men ikke klare rammer og krav, når det handler om at bygge og planlægge byerne på en måde, så den CO2-udledning, der er årsag til de øgede regnmængder og stigende havvand, reduceres. 

Er byplanlægning ikke alt for langvarigt et redskab til klimakampen, som allerede nu er blodigt alvor? Nej. Planlægningen udstikker rammerne for byernes fysik i mange år frem, og netop derfor er det vigtigt, at byerne allerede nu planlægges mere bæredygtigt. Det skal selvfølgelig suppleres med indsatser på den korte bane, så også allerede eksisterende byområder og igangværende byudviklingsprojekter bidrager til den nødvendige reduktion af drivhusgasser.

Publiceret på Altinget.dk: Planloven skal balancere mange vigtige hensyn – klima bør være et af dem.