x

Cirkulær økonomi i byggeriet – hvad ved vi?

Blogindlæg 18. august 2021

Syv nye temaark om cirkulær økonomi i byggeriet samler eksisterende data og viden på området. Samlingen, der er udgivet af Realdania og udarbejdet af Teknologisk Institut og Videncenter for cirkulær økonomi i byggeriet, giver et overblik, men peger også på, at vi fortsat mangler svar på mange spørgsmål.

Af Simon Kofod-Svendsen, projektchef i Realdania

Cirkulær økonomi er på vej frem. Også inden for byggeriet. Men hele området er nyt og komplekst og fyldt med svære spørgsmål. Mange famler sig måske også lidt frem og afprøver nye løsninger uden helt at vide, hvad der er vigtigst, eller hvilke initiativer der flytter mest.  

I Realdania satte vi os derfor for at forsøge at samle den tilgængelige viden og de data, der allerede findes på området. Målet var at skabe et bedre overblik og udgangspunkt for de mange, der ønsker at arbejde med den cirkulære omstilling.   

Resultatet er syv temaark baseret på knap 100 kilder. Temaarkene giver en række svar, men de stiller i lige så høj grad nye spørgsmål og peger på, hvor vi har brug for mere viden. Vores håb er, at byggebranchen vil dykke ned i arkene – enten hver for sig eller i sammenhæng – og at de vil tænke med, så vi alle bliver klogere og får sat mere fart på den cirkulære omstilling af byggeriet. 

Spørgsmål og svar på nationalt plan 

Afsættet for, at Realdania i foråret 2021 bad Teknologisk Institut om at samle, hvad de kunne finde af nye data, rapporter og undersøgelser, var blandt andet følgende spørgsmål: 

  • Hvor meget af den eksisterende bygningsmasse har vi behov for at genbruge for at nedbringe den store CO2-udledning samt affaldsmængde, der bliver skabt af bygge- og anlægssektoren hvert år? 
  • Hvor hurtigt skal vi omstille til en cirkulær økonomi i byggeriet, førend materialeknapheden bliver den ultimative gamechanger? 

Opgaven lød på: Ikke udenlandske eller globale tal og heller ikke byggeprojektspecifikke tal, men derimod de data, som beskriver status og tendenser på nationalt plan i Danmark. Det har resulteret i syv temaark, som bl.a. fokuserer på affald som ressource, klimagevinsten ved genbrug og genanvendelse og det økonomiske potentiale.  

Temaarkene er hver 7-10 sider, formuleret letlæseligt og med aktive kildehenvisninger, så man let kan dykke videre ned i baggrundskilderne. Hvert ark indledes med to centrale spørgsmål inden for det specifikke emne, uddyber temaet og fremhæver centrale tal. 

Hvad viser data så? 

Et udpluk af konklusionerne viser, at:

Vi har meget affald og potentiale for at genanvende langt mere. 

I Danmark genereres der årligt omkring 5 mio. tons bygge- og anlægsaffald. Heraf bliver over 36 % genanvendt, mens andelen af genanvendt affald fra andre brancher ligger på 50-74 %. En af udfordringerne for genanvendelse fra byggeriet er, at affaldet indeholder en række skadelige stoffer, der kan komplicere affaldshåndteringen. I 2019 opgjorde Affaldsstatistikken, at, ud af mere end 200.000 tons farligt affald fra byggeri og anlæg i Danmark, stammede knap halvdelen fra asbest og andet farligt isoleringsmateriale.  
Byggeri fra før 1950 vurderes at have det største ressourcepotentiale, da dette byggeri ofte består af materialer med stor holdbarhed og uden skadelige stoffer. Og ofte er det opbygget på en måde, så materialerne kan skilles ad. 

Klimagevinsten ved genbrug og genanvendelse er betydelig, men svær at beregne.

Genbrug og genanvendelse har potentiale til at reducere CO2-udledningen og dermed klimabelastningen. De største besparelser findes umiddelbart ved genbrug, hvilket hovedsageligt skyldes, at produktionen af et nyt byggemateriale spares. Ved genanvendelse skal byggeaffaldet derimod undergå en ny produktionsproces, som er afgørende for, om der er tale om en besparelse eller en belastning. Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren har peget på, at der er potentiale for at reducere udledningen med 200-600.000 tons CO2 om året ved at ændre vaner og planer for at genbruge og genanvende mere på byggepladser. Det er dog ikke enkelt at beregne klimabesparelser ved genbrug og genanvendelse. Der mangler generelt valide data, der kan benyttes til nøjagtige beregninger af potentialer ved cirkulære løsninger via livscyklusvurderinger.  

Recirkulering kan betale sig, men det kræver brug af nye og alternative forretningsmodeller. 

Ellen MacArthur Foundation lavede i 2015 en analyse af de økonomiske potentialer for cirkulær økonomi i Danmark og fandt et af de største potentialer i byggeindustrien og bygninger. Analysen viste, at genbrug og højværdi-genanvendelse af komponenter og materialer kan medføre en nettoværdi på 0,8-1,1 mia. kr. pr. år i 2035. Det vurderes, at dette potentiale endnu ikke er indfriet i høj grad, men at branchen har rykket sig. En del af de nye cirkulære forretningsmodeller har f.eks. fokus på at udvikle og benytte materialer, der kan genbruges og genanvendes, ligesom fremtidssikrede byggerier med fleksible anvendelser også er et væsentligt element i at forebygge at affald opstår. Generelt kan det for de cirkulære forretningsmodeller være svært at gå fra ideer og visioner til implementering af de konkrete løsninger. Derfor har Erhvervsstyrelsen et omfattende materiale på deres hjemmeside, der skal hjælpe virksomheder på vej til en cirkulær omstilling. 

Fortsat brug for ny viden 

De syv temaark giver både et overblik over, hvad vi ved, og hvad vi ikke ved. Listen over sidstnævnte er stadigvæk længst, fordi området både er komplekst og forholdsvist nyt. Fx er der brug for bedre data for genbrug og genanvendelse af byggeaffald, som kan bruges til at beregne valide klimagevinster. Mange af de eksisterende LCA-værktøjer indeholder kun generiske data for affaldshåndtering. Mange er dog i gang, og i Realdania støtter vi udviklingen ad flere veje.  

I løbet af de kommende år vil 14 erhvervsforskere, som hver især arbejder med delområder af den cirkulære omstilling og skalering af byggeriet, udkomme med ny anvendelsesorienteret viden, som branchen kan tage til sig og bygge videre på.

Derudover er to store forsknings- & udviklingsprojekter inden for cirkulær økonomi i gang. Såkaldte Grand Solutions, der fokuserer på 1) udviklingen af en materialebank og nye metoder til bl.a. LCA, Urban Mining og modeller til værdiansættelse af genbrugsmaterialer og 2) kvalitetstest af byggematerialer og nye metoder til ikke-destruktiv test af byggematerialer og bygningsdele, inden de nedrives og karakterisering af værdien af genbrugsmaterialer. Endvidere foregår der et omfattende arbejde med standardisering.

Heldigvis behøver man ikke vente flere år på resultaterne af deres arbejde. I BLOXHUB er der løbende seminarer, events, podcasts osv., man kan opsøge for at blive en del af den stadigt større kreds af aktører inden for byggeriet, som ønsker at komme med på den cirkulære bølge og skubbe på den nødvendige omstilling. For potentialet, klimagevinsterne og det økonomiske potentiale er der. 

De syv temaark om Cirkulær Økonomi i byggeriet kan læses i fuld længde her