Det høje slanke kontorhus med rødder i realkreditten
Det høje slanke kontorhus på Jarmers Plads i København er mere end bare et hus. Det er også fortællingen om modernistisk erhvervsarkitektur fra 1950’erne og om et realkreditsystem, som i over 200 år har dannet grobund for det byggede Danmark. For 15 år siden restaurerede Realdania By & Byg kontorhuset, som i dag er hjemsted for foreningen Realdania, og den 17. januar inviteres på onlinerundvisning.
Det danske realkreditsystem er i dag både velkendt og veldrevet. For at forstå realkredittens opståen skal tiden imidlertid spoles 227 år tilbage, helt nøjagtigt til fredag den 5. juni 1795.
Dén dag brød en voldsom brand ud ved Kongens Nytorv i København. Branden bredte sig hurtigt, og inden weekenden var omme, lå store dele af byen i ruiner. Næsten en fjerdedel af byens indbyggere var hjemløse, så behovet for nye boliger var stort og akut. Spørgsmålet var, hvordan de nye boliger skulle finansieres?
To år senere kom løsningen: En gruppe velhavende københavnere stiftede Danmarks første kreditforening, Kreditkassen for Husejerne i Kjøbenhavn. Målet var at finansiere genopbygningen af København ved at tilbyde borgerne billige obligationslån med sikkerhed i fast ejendom.
Dermed var en vigtig grobund skabt for det byggede miljø i Danmark - og dermed også kimen til foreningen Realdania, som blev grundlagt 200 år senere, og i dag har til huse i den høje slanke bygning på Jarmers Plads. Også denne bygning har sine rødder i realkreditten: Historien hænger sammen.
Det nye domicil blev tegnet af arkitektfirmaet Holst, som med den ni etagers høje og stringente ejendom skabte et af de første moderne kontorhuse i nordisk modernisme - og tilmed et fornemt et af slagsen præget af raffinerede materialer som marmor, bronze og messing,
I 2006 købte Realdania By & Byg ejendommen og gennemførte en omfattende restaurering
med respekt for ejendommens fortid og originale udtryk og med tanke på ejendommens fremtid som en tidssvarende kontorejendom.
Siden 2009 har det marmorbeklædte kontorhøjhus været hjemsted for foreningen Realdania og sidenhen også for datterselskaberne Bolius og Realdania By & Byg, og dermed er der bundet sløjfe på historien: Realdania har til huse i den fædrene gård.
Selve foreningen Realdania blev født i 2000, da foreningen Realdanmark solgte realkredit- og bankaktiviteterne til Danske Bank. Før salget havde foreningen Realdanmark en basiskapital på knap 10,5 milliarder kroner, men ifølge loven måtte pengene fra salget ikke udbetales til dem, der faktisk ejede foreningen: Medlemmerne.
I stedet blev pengene brugt til at etablere Realdanias egenkapital med et mål om at støtte almennyttige formål inden for det byggede miljø og på den måde skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Dermed blev det sikret, at også fremtidens generationer fik gavn af pengene. Investeringsformuen og investeringsaktiviteterne skaber i dag det økonomiske fundament for foreningen Realdanias filantropiske virke.
Dén dag brød en voldsom brand ud ved Kongens Nytorv i København. Branden bredte sig hurtigt, og inden weekenden var omme, lå store dele af byen i ruiner. Næsten en fjerdedel af byens indbyggere var hjemløse, så behovet for nye boliger var stort og akut. Spørgsmålet var, hvordan de nye boliger skulle finansieres?
To år senere kom løsningen: En gruppe velhavende københavnere stiftede Danmarks første kreditforening, Kreditkassen for Husejerne i Kjøbenhavn. Målet var at finansiere genopbygningen af København ved at tilbyde borgerne billige obligationslån med sikkerhed i fast ejendom.
Dermed var en vigtig grobund skabt for det byggede miljø i Danmark - og dermed også kimen til foreningen Realdania, som blev grundlagt 200 år senere, og i dag har til huse i den høje slanke bygning på Jarmers Plads. Også denne bygning har sine rødder i realkreditten: Historien hænger sammen.
Et moderne kontorhus i nordisk modernisme
Bygningen på Jarmers Plads blev opført af Østifternes Kreditforening i 1956-59. Et hovedsæde på denne centrale beliggenhed midt i København var imidlertid ikke ny for Østifternes Kreditforening, som allerede i 1916 havde ladet opføre et domicil på netop denne plads. På grund af Københavns hastige udvikling, det voksende trafikpres og behovet for bredere vejføring måtte det gamle hovedsæde rives ned til fordel for den brede H.C. Andersens Boulevard og erstattes af den nuværende smalle bygning, der blev placeret helt op ad Ørstedsparken.Det nye domicil blev tegnet af arkitektfirmaet Holst, som med den ni etagers høje og stringente ejendom skabte et af de første moderne kontorhuse i nordisk modernisme - og tilmed et fornemt et af slagsen præget af raffinerede materialer som marmor, bronze og messing,
I 2006 købte Realdania By & Byg ejendommen og gennemførte en omfattende restaurering
med respekt for ejendommens fortid og originale udtryk og med tanke på ejendommens fremtid som en tidssvarende kontorejendom.
Siden 2009 har det marmorbeklædte kontorhøjhus været hjemsted for foreningen Realdania og sidenhen også for datterselskaberne Bolius og Realdania By & Byg, og dermed er der bundet sløjfe på historien: Realdania har til huse i den fædrene gård.
Livskvalitet gennem det byggede miljø
I lige linje udspringer Realdania nemlig fra det gamle Østifternes Kreditforening, der blev stiftet i midten af det 19. århundrede som ét af flere realkreditinstitutter. Østifternes Kreditforening eksisterede som selvstændigt institut i godt 120 år, men konkurrencen om at tilbyde ejere af fast ejendom de bedste lånemuligheder førte til, at kreditforeningen i 1972 fusionerede med en række andre kreditforeninger og skabte den landsdækkende Kreditforeningen Danmark og Realkredit Danmark.Selve foreningen Realdania blev født i 2000, da foreningen Realdanmark solgte realkredit- og bankaktiviteterne til Danske Bank. Før salget havde foreningen Realdanmark en basiskapital på knap 10,5 milliarder kroner, men ifølge loven måtte pengene fra salget ikke udbetales til dem, der faktisk ejede foreningen: Medlemmerne.
I stedet blev pengene brugt til at etablere Realdanias egenkapital med et mål om at støtte almennyttige formål inden for det byggede miljø og på den måde skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Dermed blev det sikret, at også fremtidens generationer fik gavn af pengene. Investeringsformuen og investeringsaktiviteterne skaber i dag det økonomiske fundament for foreningen Realdanias filantropiske virke.
