Mursten og indretning har betydning for sårbare unges trivsel og fællesskab på aarhusiansk kollegie

I efteråret 2020 kunne 24 unge flytte ind i nyrenoverede ungdomsboliger placeret ovenpå Ungdomskulturhuset UKH i Aarhus. Her er halvdelen af boligerne målrettet unge studerende. Den anden halvdel er til sårbare unge på kanten af hjemløshed.

For parterne bag projektet – Ungdomskulturhuset, Aarhus Kommune, Hjem til alle Alliancen og Realdania – er der meget læring at hente fra det nye kollegie. Blandt andet potentialerne i at huse unge dør om dør, som har vidt forskellige baggrunde og forudsætninger. Og betydningen af den måde kollegiet UKHome er indrettet på, værelsernes størrelse og kollegiets unikke placering ovenpå et ungdomskulturhus. 

Derfor har rådgivningsfirmaet Carlberg, der er specialister i, hvordan rum og arkitektur påvirker mennesker, undersøgt, hvordan de private værelser, fællesarealerne og samspillet med ungdomskulturhuset fungerer for de unge beboere på kollegiet. Og ikke mindst hvordan rammerne påvirker deres trivsel og understøtter det sociale fællesskab. 

Erfaringer skal inspirere andre, der bygger til sårbare unge

De første erfaringer er nu samlet i en ny rapport, som er støttet af den filantropiske forening Realdania. Her håber projektchef Vera Noldus, at erfaringerne fra UKHome i Aarhus kan inspirere andre, som arbejder med at udvikle boliger og rammer om fællesskaber for sårbare unge. For der mangler i dag viden om, hvordan forskellige typer boligmiljøer og indretningen af dem bedst kan understøtte unge, der er på vej ud af hjemløshed.

”I Realdania er vi optaget af, hvordan vi kan bidrage til at løse sociale udfordringer gennem det byggede miljø. En af de udfordringer er hjemløshed blandt unge i Danmark. Her er kollegiet UKHome i Aarhus et ret unikt projekt. Fordi det – ud over at tilbyde et hjem til sårbare unge – også giver os indsigt i, hvilke muligheder et ungdomsfællesskab med jævnaldrende kan skabe for de sårbare unge, og hvordan indretningen af både bolig og fællesarealer kan øge de unges trivsel og livskvalitet. En interessant konklusion i evalueringen lyder, at størrelsen på selve boligen ikke er så afgørende for de unges trivsel. Man kan godt kan bo småt, bare det er godt – med eget tekøkken, eget bad og adgang til gode fællesarealer. Med andre ord: Det er vigtigt at have egen bolig, der er betalelig – også selvom den er lille, ” siger Vera Noldus.

Fællesskabet skal kunne vælges til og fra

Evalueringen af de fysiske rammer på UKHome i Aarhus peger desuden på, at værelsernes tekøkken udgør en vigtig buffer for de unge. På den ene side er det lille tekøkken med til at skubbe de unge beboere ud i fælleskøkkenet efter flere og bedre køkkenfaciliteter, hvor de får mulighed for at interagere og indgå i et fællesskab med de andre. Og på den anden side tilbyder tekøkkenet det fornødne, når de unge har brug for at trække sig og blive på værelset på en dårlig dag eller i en sårbar periode. 

Det bekræfter ifølge Vera Noldus, at når man indretter boliger til sårbare unge på vej ud af hjemløshed, skal der tages højde for, at de både skal have mulighed for at vælge fællesfaciliteter og dermed fællesskabet til, når de har overskuddet. Men også kunne trække sig tilbage, når de har brug for at være alene. 
Ifølge evalueringen benytter langt hovedparten af de unge beboere kollegiets fælleskøkkener, fællesstuer samt Ungdomskulturhuset i stueetagen. De unge giver også udtryk for, at bofællesskabet opleves som en styrke. 

Evalueringen viser, at det særligt beror på tre faktorer: Dels at fælleskøkkener og fællesstuer er rare at opholde sig i, og her fremhæver de unge særligt akustik og belysning men også plads, orden, renhed og stemning som afgørende. Dels at fællesskabet er let at vælge fra. Det, at de unge føler, at de nemt kan trække sig på værelset eller finde rolige zoner i hjørnerne af kulturhuset, gør det trygt for dem at opsøge fællesarealerne. Endelig er den minimale afstand et vigtigt parameter. Beboerne kan ikke undgå at møde de ansatte og brugerne af kulturhuset i hverdagen, og det gør det trygt for dem at opsøge og udnytte kulturhusets mange muligheder for aktiviteter og fællesskab.

Nærhed til Ungdomskulturhuset er en styrke for fællesskabet 

Evalueringen peger også på, at den såkaldte fællesskabsvært og den sociale vicevært, der er tilknyttet kollegiet og Ungdomskulturhuset, er afgørende i det daglige arbejde med at binde beboerne sammen og understøtte og facilitere fællesskabet.

”Jeg er overbevist om, at vi aldrig var lykkedes så godt, som vi er, hvis ikke vi havde haft en social vicevært og fælleskabsvært ansat. Og hvis ikke vi havde haft et velfungerende og mangfoldigt ungdomsmiljø i nærheden af kollegiet. Flere af de unge i UKHome bruger ungdomskulturhuset dagligt og på meget forskellig vis, fordi de fysiske rammer både kan rumme stille aktiviteter, madfællesskaber, kunstneriske og kulturelle aktiviteter samt bevægelse. Der er således plads til, at rigtig mange interesser kan dyrkes, og til at du kan finde et hjørne, hvor du kan putte dig, hvis du har brug for det,” siger Lone Jensen, daglig leder af Ungdomskulturhuset.

Læs evalueringen fra Carlberg ”UKH - de fysiske rammers betydning for beboernes trivsel og fællesskab