Indeklimaforsøg: Skimmelvækst i ældre huse kan fjernes

I projektet ”Sunde Boliger Renovering”, som Realdania By & Byg har arbejdet med de seneste tre år, er indeklimaet i tre ældre og tidstypiske huse blevet grundigt undersøgt. Målet har været at finde ud af, hvordan man kan renovere sig til et bedre indeklima. 

Særligt husenes luftkvalitet har været i fokus – herunder radon, partikler og skimmelsvamp. Mod forventning viste der sig at være udfordringer med især skimmelsvamp i alle tre huse. Men via forskellige tiltag har det vist sig, at det med enkle midler er muligt at komme skimmelsvampen til livs.

- I renoveringen af de tre huse har vi haft særlig fokus på at undersøge luftkvaliteten, da den har stor betydning for beboernes sundhed. Dårlig luft kan dog ikke altid registreres med sanserne, og derfor er det ikke altid, at beboerne griber ind. Alle tre huse i projektet har vist sig at have udfordringer med skimmelsvamp, som ikke blot påvirker beboernes sundhed, men også kan indikere, at der kan være skjulte, byggetekniske skader i husene, som det kan være nødvendigt at tage hånd om, siger Jørgen Søndermark, arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg.

Skimmeltest afslører problemer

I alle tre huse blev der foretaget skimmeltest – eller såkaldte DNA-test - i flere rum og ad flere omgange – både før og efter indeklimarenoveringen af husene. Testene er foretaget ved at tage prøver af støv fra dørkarme i samtlige rum i boligen med en såkaldt DNA-swab (en stor vatpind), som er sendt til laboratorieundersøgelse for svampesporer. Efter prøvetagningen er dørkarmene tørret af, så efterfølgende prøver blot består af støv, der har lagt sig i mellemtiden. 

Flere steder i husene blev der konstateret for høje niveauer af skimmelsvampe. Indtrængning af fugt igennem konstruktionen i for eksempel kældre, dårlig isolering, kondens, utætheder/kuldebroer og manglende ventilation viste sig at være blandt årsagerne. Men også beboernes adfærd i forhold til for eksempel madlavning, indendørs tørring af tøj og dårlig udluftning har påvirket luftfugtigheden.  

Målinger har desuden vist, at skimmelsporer ofte kan spredes fra ét rum til resten af huset – for eksempel finder man også flere typer svampesporer fra kælderen i øvrige rum i boligen.

- Normalt bliver DNA-test brugt i huse, hvor der er begrundet mistanke om skimmelsvamp, eller hvor der har været en konkrete skade i huset fx et vandrør med lækage. DNA-test bruges også af familier, som er blevet syge af at bo i et hus med skimmelsvamp og nu skal flytte ind i et nyt hus, hvor de vil sikre sig mod problemer med skimmelsvamp, siger Jørgen Søndermark, projektleder og arkitekt i Realdania By & Byg.

- Derfor var det overraskende at se, hvor slemt det så ud i forhold til skimmelvækst i tre helt almindelige huse, hvor der ikke umiddelbart på forhånd var mistanke om skimmelsvamp, og hvor der heller ikke forinden var åbnet op i konstruktionen, siger Jørgen Søndermark.

Renovering forbedrer luftkvaliteten

Isolering af kolde overflader og bedre udluftning og mekanisk ventilation er nogle af de tiltag, som har kunnet løse flere indeklimaproblemer på én gang, herunder at nedbringe den relative luftfugtighed i rummene. Med mekanisk ventilation påvirkes indeklimaet ikke i så høj grad af fugt fra indendørs aktiviteter som fx indendørs tørring af tøj, brusebade og madlavning, da fugten herfra løbende ventileres ud. 

Tidligere var beboerne afhængig af at huske at få luftet tilstrækkeligt ud og særligt i vintermånederne kan det være en udfordring. Samtidig kanfugtniveauet i udeluften også være højt.   Højt fugtindhold i indeluften kan kondensere i vanddråber på kolde overflader (kuldebroer) og skabe vækstbetingelser for skimmelsvamp. 

Derfor kan isolering af kolde steder også være en vej til bekæmpelse af skimmel. Kan man ikke isolere, skal man sørge for, at den kolde overflade er frit tilgængelig for ventilation, og derfor ikke stille fx en bogreol op ad en kold ydervæg.

Følgende løsninger blev gennemført i de tre huse for bl.a. at mindske forekomsten af skimmelsvampe:

• Bungalow fra 1937: Ændring af vaskerum til beboelse, herunder isolering af ydervægge og mod terræn, etablering af nyt vaskerum med direkte adgang ud til ny tørregård til udendørs tøjtørring samt installation af mekanisk ventilation.
• Murermestervilla fra 1953: Renovering af kælderen, herunder øget isolering og udskiftning af vinduer/rammer til at modvirke kuldebroer. Udskiftning af rude i gavl har også mindsket kuldebro. Desuden er der indført decentral mekanisk ventilation.
• Parcelhus fra 1962: Mekanisk ventilation, indblæsning af isolering på lofterne, udskiftning af dårligt isolerende vinduespartier i stuen, udskiftning af gammel yderdør samt udskiftning af tag. 

Skimmeltest efter renovering 

Efter at forbedringerne er gennemført, er der foretaget skimmeltest samme steder som før renoveringen. Skimmelprøverne viste, at de gennemførte løsninger stort set har afhjulpet problemerne med skimmelvækst. Det skal dog bemærkes, at bungalowen og murermestervillaen efter renoveringen endnu ikke har været beboet. Dermed har der på den ene side ikke været naturligt luftskifte og på den anden side heller ikke været fugtskabende aktiviteter i husene, som kunne have indvirket på resultaterne. 

Læs mere om indeklimaprojektet Sunde Boliger Renovering

Måleresultater fra de tre huse

Nedenfor fremgår måleresultaterne for skimmelsvamp foretaget før og efter renoveringen i de tre huse i indeklimaprojektet og i forskellige rum.

De tre tidstypiske huse i projektet er: En bungalow fra 1937, en murermestervilla fra 1953 og et parcelhus fra 1962.

Skimmeltestene er kategoriseret fra A (grøn) til F (rød), hvor de første kategorier afspejler et normalt billede - årstiden taget i betragtning. Det vil sige en forventelig forekomst af typiske udendørsarter, der kommer ind i bygningen via vinduer og døre. Hvis DNA-prøven ligger i en af de høje kategorier, vil forekomsten ikke længere kunne forklares ved udefrakommende skimmelarter, og der er således indikation på indendørs skimmelvækst.

Alle svampearter, på nær udendørsarterne, må ikke være i for høje niveauer i indeluften eller i bygningsstøv. 



 
 

Luftfugtighed i soverum

Herunder ses resultater for relativ luftfugtighed ved 1 person (antaget ud fra CO2-data) i soveværelset hhv. før og efter mekanisk ventilation. Det ses tydeligt, hvordan implementeringen af ventilation (den grønne kurve) har været med til at nedbringe den relative luftfugtighed i soveværelset. 

Niveauet før ventilation (den gule kurve) ligger i den høje ende, ift. optimale luftfugtighedsniveauer, og målingen er endda foretaget i de tørre vintermåneder. Når niveauer nærmer sig de 60%, vil man bevæge sig ind i kritiske niveauer for skimmelvækst. 
 
Ved to personer sovende i soveværelset blev der registreret højere relativ luftfugtighed om natten, hvor niveauerne havde større udsving, som hovedsageligt lå mellem 50% og 70%. Når niveauerne ligger mellem 60-70% ser man kritiske niveauer for skimmelvækst. Nedenstående resultater er før renoveringen, altså uden mekanisk ventilation.

Hvad er skimmelsvampe?

Skimmelsvampe er mikroskopiske svampe, som udsender millionvis af sporer i luften. Disse sporer kan være skadelige for dyr og mennesker. Man prøver derfor altid at begrænse mængden af skimmelsvampe i indeklimaet, så bygningens beboere undgår at få allergiske reaktioner m.v. 

Skimmelsvampe forekommer naturligt overalt. De kan opdeles i forskellige arter: Udendørs arter, arter som trives indendørs ved lave varierende fugtniveauer, og arter som foretrækker høje fugtniveauer indenfor. Generelt bør alle arter, på nær udendørsarterne, ikke være i for høje niveauer i indeluften eller i bygningsstøv. 

Alle svampe kan vokse synligt og skjult - men i de fleste tilfælde vokser de skjult i bygningens konstruktioner, og kan derfor ikke ses med det blotte øje. Men vokser de fx udenpå en dårligt isoleret ydervæg, kan de sagtens ses som plamager uanset art. 

Der er stor forskel på forskellige personers følsomhed overfor skimmelsvamp. Det gælder både i forhold til mængden af skimmelvækst og arten af skimmelsvamp

Skimmelsporer er især til gene for allergikere eller personer med astma, hvor det kan føre til symptomer som røde øjne, irriterede luftveje, snue, åndedrætsbesvær, hovedpine, svimmelhed, træthed og koncentrationsbesvær. (kilde: https://www.astma-allergi.dk/viden-om/allergi/skimmelsvampesporer/indendors-skimmelsvampesporer/).

Fugt

Optimalt skal den relative luftfugtighed være på et niveau omkring 40-60%. For høj luftfugtighed kan medføre risiko for fugtophobning i form af kondens på kolde overflader, husstøvmider og skimmelvækst. Ca. 200.000 danskere har husstøvmideallergi, som giver symptomer som snue, kløende øjne, eksem og astma.

Skimmeltest

Én måde at foretage en skimmeltest på kan være at benytte en DNA-test. DNA-analysen benyttes til opsporing af skjult skimmelsvamp, da forskellige arter skimmelsvamp har forskellige foretrukne voksesteder. Herved begrænses de destruktive indgreb i boligen.

Analysen foregår ved, at en støvprøve opsamles i huset ved hjælp af en stor vatpind, og indsendes til et laboratorium. I dette projekt er det HouseTest, som har analyseret prøverne for indhold af DNA fra skimmelsvamp. 

DNA-molekylet er en bestanddel af alle levende organismer og kan anvendes til at identificere og skelne mellem forskellige arter, da alle arter har en unik DNA-sekvens. DNA kan således anvendes til at registrere skimmelsvampe og bakterier i en støvprøve, idet støvet vil indeholde sporer og fragmenter fra disse organismer, hvis de findes i boligen.

Via DNA-tests er det muligt både at påvise hvilke typer og mængder af skimmelsvampe, der findes i støv fra boligen. Afhængigt af arter og mængder vurderes boligens sundhedstilstand, herunder om der ses tegn på skimmelsvamp forårsaget af fugtproblemer.

Læs mere om DNA-test: Derfor skal du bruge DNA-test i skimmelsager