Sunde Boliger Renovering

Hvor sunde er de huse egentlig, som en stor del af de danske boligejere bor i? Kan indeklimaet forbedres og måske forlænge husenes levetid? Og hvilke indeklimaløsninger kan der sættes i værk?

Det var spørgsmål som disse, Realdania By & Byg ønskede at finde svar på via indeklimaprojektet Sunde Boliger Renovering, som blev gennemført fra 2018 til foråret 2022. Målet var at inspirere danske boligejere til at sikre et sundere indeklima i deres huse. 

Selvom mange danskere prioriterer sundhed højt i form af sund kost, motion, legetøj uden farlige stoffer og cremer uden kemi, så er mange ikke klar over, at husenes indeklima faktisk også har stor indflydelse på sundhed. I gennemsnit opholder danskerne sig 80-90 % af tiden indendørs og typisk 16 timer i døgnet i boligen, og det er derfor afgørende for sundhed og livskvalitet, at boligens indeklima er sundt og godt.

Samtidig bor 65 % af de danske boligejere i ældre boliger, særligt fra før 1980, hvor andre krav til for eksempel isolering var gældende. Disse boliger kan derfor have udfordringer med dårligt indeklima, uden at beboere ved det eller kan mærke det, og derfor gør de heller ikke noget ved det. Samtidig står mange af disse boliger over for en renovering i de kommende år.

Indeklimaforsøget – kort fortalt

3 huse
Indeklimaet i en bolig afhænger i høj grad af boligens alder. Derfor købte Realdania By & Byg i 2018 tre ældre og tidstypiske huse, hvor indeklimaløsninger blev testet. Hver især repræsenterer husene nogle af de udfordringer, som typisk ses i huse fra denne periode, og som påvirker husenes indeklima.

Gå ind under hvert hus og læs mere om resultaterne:

3 familier

Indeklimaet afhænger også af beboernes adfærd og brug af boligen. Derfor flyttede tre familier ind i husene. Ud over indeklimamålinger i husene indgik familiernes vaner, adfærd og subjektive oplevelser af indeklimaet i projektet. 

1 fast budget

Der var afsat et budget på 500.000 kr. inkl. moms til hvert hus til indeklimarenoveringen. 

Målinger og indeklimaforbedringer

Inden familierne flyttede ind i de tre huse, blev boligernes aktuelle sundhedstilstand indeklimatilstand målt igennem en sæson (se en oversigt over målingerne længere nede). De konstaterede indeklimaproblemer blev prioriteret, og herefter blev indeklimarenoveringen af husene gennemført med fokus på at løse de mest alvorlige problemer. Husenes indeklima blev målt på ny i løbet af endnu sæson. På baggrund af indeklimadataene før og efter renoveringen var det muligt at konstatere, om den forventede forbedring af indeklimaet blev skabt, og hvilke løsninger der mest effektivt formåede at forbedre det.

Samarbejde med indeklimaeksperter
Undervejs har en række af landets mest respekterede indeklimaeksperter været tilknyttet projektet for bl.a. at hjælpe med at prioritere de konstaterede indeklimaproblemer i husene og de mulige indeklimaforbedringer.

Indeklimaet i de tre huse - resultater

De omfattende indeklimamålinger viste, at alle tre huse havde indeklimaproblemer – bl.a. med fugt, skimmel og radon. Også manglende lys og dårlig arkitektur prægede husene. Samtidig viste målingerne, at de gamle emhætter var for dårlige til at fjerne de skadelige stegepartikler, som bliver dannet i forbindelse med madlavning. I stedet blev stegepartiklerne sendt rundt i boligen.

Nogle af indeklimaproblemerne skyldes den måde, man tidligere byggede huse på. Mange ældre huse er ikke ligesom nybyggede huse sikret mod fugt og radon. Indeklimaproblemerne hænger også sammen med måden, husene bliver brugt. I de to huse med kælder var der problemer med fugt og skimmelsvamp, og uanset om kælderrummene skulle bruges til tøjtørring eller teenageværelse, ville det blive sundhedsskadeligt. Sidstnævnte er ikke lovligt, men ses som bekendt desværre ofte i virkeligheden.

På undersiderne for hver af de tre huse beskrives de konkrete indeklimaproblemer, der blev konstateret i de tre huse: bungalow fra 1937, murermestervilla fra 1953 og parcelhus fra 1962.

Robuste indeklimaløsninger

I renoveringen af de tre huse har fokus været på at skabe et robust indeklima, som tilpasser sig beboernes adfærd og brug og ikke omvendt. Derfor blev et af de gennemgående renoveringstiltag i alle tre huse montering af mekanisk ventilation og opgradering af de eksisterende emhætter. Begge dele løste flere af de sundhedsmæssige udfordringer, der blev fundet i husene og forbedrede indeklimaet markant. Ventilationen har bl.a. været med til at afhjælpe problemer med afgasning fra materialer og mennesker samt mindske stegepartikler, fugt, skimmel, radon og lugt. 

Ud over forbedret luftkvalitet er husenes dagslys blevet bedret. 

To af de tre boliger var med kælder. I begge tilfælde viste indeklimamålingerne store problemer med bl.a. kulde, fugt, skimmelsvamp og radon. Brugen af ældre huse er ofte anderledes i dag, end dengang de blev opført, bl.a. pga. ændrede familieformer og større pladskrav. Behovet for mere plads bliver ofte løst ved at inddrage kælderen til bolig, hvilket også var tilfældet for den ene af familierne i projektet. Det er ikke lovligt og ofte ikke sundt. I to af husene har projektet demonstreret, hvordan man ud over forbedret sundhed kan få lovliggjort kælderrum til beboelse, og dermed få de ”spildte” kvadratmeter tilføjet til boligens BBR-areal.

Målingerne i de tre huse EFTER renoveringen viste, at alle tre huse blev markant sundere at bo i – trods vidt forskellige familier med forskellig adfærd og brug af husene.

Projektet illustrerer, hvordan man kan bringe ældre huse op på et indeklimaniveau, der er på højde med nybyggede huse og endda bedre på nogle parametre. Via det forbedrede indeklima bliver husene mere behagelige, komfortable og sunde at opholde sig i, hvilket også bidrager til at forlænge husenes levetid.

Hvad er et sundt indeklima?

Nyeste forskning fra blandt andet forskningscenteret CISBO (Center for Indeklima og Sundhed i Boliger) viser, at et sundt indeklima ikke kun er et spørgsmål om at undgå træk, fugt og skimmelsvamp.

Også adfærden i boligen - fx madlavning, brug af stearinlys og brændeovn – kan give sundhedsskadelig partikelforurening. Ligeledes medvirker afdampning af kemikalier fra fx byggematerialer, møbler og rengøringsmidler til et dårligt indeklima. Dette mere usynlige indeklima er samtidig også det farligste for helbredet. Derfor retter projektet sig især mod dette.

For at få en helhedsorienteret fokus på indeklima er indeklimahjulet blevet brugt som et værktøj til at kortlægge indeklimaet i de tre huse. Hjulet blev oprindeligt udviklet i 2017 i samarbejde med Pluskontoret, Lendager Group og MOE med fokus på indeklimaet i nybyggeri.

I forbindelse med indeklimaprojektet Sunde Boliger Renovering er indeklimahjulet blevet opdateret og udbygget med nogle af de indeklimafaktorer, som typisk ses i eksisterende huse. I projektet er alle parametrene i indeklimahjulet er blevet målt og undersøgt i de tre huse.

Hvilke målinger blev foretaget i husene?

• Byggeteknisk gennemgang
• Miljøfarlige stoffer (PCB og asbest)
• Afgasning af VOC’er før og efter klargøring til indflytning
• Radonundersøgelse
• Blowerdoor test og termografering af klimaskærm
• Svampesporer – DNA-test
• Kontinuerte indeklimamålinger i de beboede huse (CO2, temperatur og fugt)
• Dagslyssimuleringer
• Partikelmålinger (baconstegning og brændeovn)
• Hormonforstyrrende stoffer i støv

Nyeste forskning anvendt

Indeklimaprojektet Sunde Boliger Renovering bygger videre på de resultater og metoder, som der blev anvendt i et andet indeklimaprojekt, som Realdania By & Byg afsluttede i sommeren 2018. Her blev nyeste forskning indenfor indeklima afprøvet i praksis via et innovativt og eksperimenterende nybyggeri ”Sunde Boliger” i Holstebro, hvor en række indeklimaløsninger blev testet og målt. Læs mere om Sunde Boliger.