Når byens streger trækkes - Odenses bymidte er blevet hel igen
Industrihavne forvandles til levende byområder. Midtbyer og forstæder gentænkes, og landsbyer bringes sammen i klynger. I både de største og de mindste byer trækkes byens streger i disse år på nye måder – for at finde byernes gode svar på den demografiske udvikling, nye indkøbsvaner, klimaudfordringer og meget andet. Kort sagt for at skabe udvikling og bæredygtige robuste byer.
Af Steen Breiner
Artikel bragt i Realdania Årsmagasin 2022
“Før var det her udkanten af bymidten og et sted, hvor ingen gad opholde sig. Der var en ulidelig støj fra gaden. I dag er der en letbane og nye boliger, og vi står nu midt i Odenses nye centrum på et flot torv. Det er et godt bytte.”
Sådan siger Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), da vi møder ham tæt på råd huset inden en gåtur rundt i byen for at se, hvordan området er blevet udviklet gennem de seneste år.
Rådhuset var indtil 2014 nærmeste nabo til den firesporede Thomas B. Thriges Gade, der med sine omkring 25.000 daglige biler var hovedtrafik åren tværs gennem det centrale Odense. Nu er gaden fjernet til fordel for et bilfrit område med boliger, butikker, grønne områder og en letbane.
Bilerne er i stedet under jorden i et topmoderne panlæg med 1.000 pladser. Omdannelsen er sket i et partnerskab mellem Odense Kommune og Realdania.
Byomdannelsesprojektet i Odense, der er blevet kaldt ‘Fra Gade til By’, har haft som mål at genskabe Odense som en sammenhængende, levende og aktiv by, efter at den brede Thomas B. Thriges Gade fra 1960’erne havde opdelt den centrale bykerne i to. I dag virker det måske uforståeligt, at datidens politikere valgte at anlægge gaden tværs gennem byen, men Peter Rahbæk Juel mener, at man skal huske på udgangspunktet.
“Byen var i voldsom vækst og var midt i en industrialiseringsbølge. Der var velstand, bilen var idealet dengang, og der var brug for at kunne komme let til og fra havnen med lastbiler. Så det var et enigt byråd, der stemte for, og jeg kan godt forstå deres ræsonnement. Det ændrer bare ikke ved, at det viste sig at være en fejltagelse, som vi nu retter op på,” siger han.
Fejltagelsen bestod i, at man med gaden fik delt det gamle middelalderkvarter i to på hver sin side af vejen. Da en række passager samtidig forsvandt, mistede området også sin karakter som central bykerne. Og dermed det liv, der følger med.
Med lukningen af den brede Thomas B. Thriges gade er der blevet plads til mange nye bygninger, ligesom særligt cyklister og gående har fået bedre muligheder for at komme nemt gennem Odenses bymidte.
Heftig debat
Vi gør holdt ved Fisketorvet. En historisk plads i byen, der med tiden var blevet klemt inde bag et halvt nedgravet panlæg og Thomas B. Thriges Gade. Parkeringspladserne er væk, og gaden byttet ud med en ny karré med boliger og erhverv.
“Det her er et meget godt eksempel på, hvor dan vi har fortættet området. Karréen her vender dels ud til torvet, dels ud til letbanen. På den måde er der skabt en god ramme om Fisketorvet, der fremover skal være et af byens mødesteder med udeservering,” siger Peter Rahbæk Juel.
At fjerne en hovedfærdselsåre er ikke noget, der gøres uden protester. Sådan var det også i Odense, hvor der var heftig debat blandt borgerne op til byrådets beslutning i 2008, som et bredt flertal stod bag. Debatten fortsatte helt frem til, at gaden rent faktisk blev lukket i 2014.
“Vi som politikere havde jo et helt klart billede af, hvad der skulle komme, så vi kunne se muligheder ne for byens udvikling. Problemet var, at samtalen blev på bilismens præmisser. Det blev til en debat om lukningen af en gade, ikke om byudvikling,” siger borgmesteren og tilføjer:
“Derfor var det også en skelsættende begivenhed, da Thomas B. Thriges Gade endelig blev lukket. Så var diskussionen definitivt slut. Nu er det meget lang tid siden, jeg har mødt nogen, som synes, at projektet er en dårlig idé.”
Flere bruger bymidten
Det mangeårige arbejde med at forandre Odenses bymidte har ikke været uden omkostninger. Dels har beboerne, der var naboer til projektet, skullet leve med byggestøjen, dels har dele af
butikslivet haft det svært. Nogle butikker har ikke overlevet årene, hvor det var svært for kunderne at finde hen til indgangsdøren.
“Vi må være ærlige og sige, at der er ofre ved sådan en stor forandring. Men der er samtidig sket det, at et stigende antal mennesker nu bruger bymidten. Og det kan lyde mystisk, for det har ved Gud aldrig været mere besværligt at komme her ind. Men det skyldes, at der er sket en revolution på restaurationsområdet, hvor bymidten har fået gourmetspisesteder, flere barer og cafeer. Så i perioder har udviklingen på det område løbet hurtigere, end detailhandlen er gået tilbage,” siger Peter Rahbæk Juel.
Centralt i området ligger H.C. Andersen Haven med det nye H.C. Andersens Hus – tegnet af den internationalt anerkendte arkitekt Kengo Kuma – der åbnede i efteråret 2021. Også her stopper vi op på rundturen. Borgmesteren fortæller stolt om huset, haven og om, hvordan alt er tænkt sammen, så der er direkte opgang til haven og huset fra den underliggende pkælder og letbanestop lige ved indgangen. Det betyder alt sammen noget, når man har en attraktion, der tiltrækker 400.000 gæster årligt.
H.C. Andersen Kvarteret i Odense midtby er karakteriseret ved de smukke og velbevarede huse. Med fortætningen af byen ligger de nu side om side med nye bygninger.
Bæredygtig storby
Fra H.C. Andersen Haven er der også et godt over blik over en række af de nye boliger, der er kommet til. “Vores vision var for det første, at Odense skulle udvikle sig fra en stor dansk by til en storby. Derfor har vi ønsket en by med liv hele døgnet, og her er boliger en forudsætning. For det andet har Odense i udgangspunktet en bymidte, der er flad og lav.
Det har vi ønsket at holde fast i, altså at lave en fortætning uden at miste byens oprindelige præg,” siger borgmesteren.
Bæredygtighed er også tænkt ind som en selvfølgelig del af hele projektet. Konkret med letbanen og med et afvandingssystem, der håndterer overflade vand og lader det løbe de rigtige steder hen. Da visionen blev lavet for området, var ambitionsniveauet for bæredygtighed højt i sammenligning med resten af byen. Men siden har udviklingen gjort, at løsningerne også er implementeret i den øvrige by.
Dog er der en væsentlig forskel på det omdan nede område og resten af Odense. Bilerne har nem lig stadig frit slag i den øvrige del af byen. Og sådan vil det formentlig blive ved med at være.
“Jeg kan godt forestille mig, at vi nogle steder vil lukke af for biler. Særligt de steder, hvor der er let bane tæt på, og hvor der er flest, der cykler. Andre byrum vil blive indrettet på de bløde trafikanters præmisser, så bilerne kommer ned i fart. Men en helt bilfri by ligger ikke ligefor,” siger Peter Rahbæk Juel.
Odenses borgmester
For borgmester Peter Rahbæk Juel har omdannelsen af Odense bymidte i høj grad handlet om at forandre Odense fra en stor dansk by til en storby. De mange nye boliger skal bl.a. være med til at tiltrække flere borgere og skabe mere liv i midtbyen.
Klimaks i byens udvikling
Vi gør holdt en sidste gang på Albanigade. Hvor der før var fire kørebaner, er der nu et grønt tracé til letbanen i midten og to baner til og fra det under jordiske panlæg.
Da Odense Byråd for omkring 60 år siden stemte for at anlægge Thomas B. Thriges Gade tværs gennem byen, sagde den daværende borg mester, at der dermed blev taget hul på et helt nyt Odense. Spørgsmålet er, hvordan eftertiden vil se på, hvad den nuværende borgmester og hans byrådskollegaer har gennemført.
I mange år er folk, der arbejder med byudvikling, kommet til Odense for at lære, hvad de ikke skal gøre. Nu kommer de for at blive inspireret på den gode måde.
“Går det godt, vil man nok sige, at det var et klimaks i byens udvikling. Går det den anden vej, har mange sikkert en del ideer om, hvad politikerne burde have gjort. Men altså, i mange år er folk, der arbejder med byudvikling, kommet til Odense for at lære, hvad de ikke skal gøre. Nu kommer de for at blive inspireret på den gode måde. Og vi har modtaget Arkitektforeningens bygherrepris Æreskalejdoskopet for omdannelsen. Så mon ikke det lander godt? Jeg tror det,” siger Peter Rahbæk Juel.
Store og små byer er ikke alene der, hvor de fleste danskere har deres bolig. De er i det hele taget rammen for mange danskeres hverdagsliv – vores arbejdspladser, skoler, fritidsinteresser og oplevelser. Indretningen og planlægningen af vores byer er derfor vigtig, og de rigtige greb kan bidrage positivt på en række fronter. Det kan f.eks. være mere fællesskab og sammenhængskraft. Eller mindre udledning af drivhusgasser og bevaring af vigtige kulturmiljøer. Alt sammen noget, der bidrager til livskvaliteten.
Derfor har byudvikling i Realdanias godt 20 år lange levetid været et centralt arbejdsfelt. Fra store byudviklingsprojekter til mange mio. kr. til mindre indsatser, hvor der med få fysiske forandringer eller den rigtige planlægning kan skabes en stor forskel. Realdania arbejder med byudvikling i landsbyer, i de mellemstore byer og i landets største byer. I forstæder og i bymidter. Realdania støtter også strategiske planer – fordi de som regel er et vigtigt udgangspunkt for at tage de rigtige beslutninger om byernes fysiske udvikling. Reladania understøtter desuden det faglige miljø omkring byplanlægning.
I regi af Realdania By & Byg investeres gennem partnerskaber i arealer, hvor der skal skabes nye bydele, eller eksisterende skal omdannes. Målet er dels at være med til at sikre udvikling og kvalitet i de danske byer, dels at eksperimentere og finde nye veje og løsninger inden for bl.a. bæredygtighed og klima, social sammenhængskraft, byliv, byrum og sundhed. I øjeblikket er Realdania By & Byg involveret i fire partnerskabsprojekter – Kanalbyen i Fredericia, Køge Kyst, Naturbydelen Ringkøbing K og Nærheden i Hedehusene.
