Pandemisikring af bygninger: fire amerikanske råd
Mundbind, PCR- og hurtigtest og den længe ventede vaccine var nogle af de løsninger, der fra starten af coronapandemien var på alles læber. Men selv da man opdagede, at corona i høj grad smitter gennem luftbårne partikler, var ventilation og indeklima ikke et hot emne.
Det er det nu i USA. Som en vigtig del af den nationale COVID-19 beredskabsplan lancerede Biden-Harris-administrationen i marts the Clean Air in Buildings Challenge, som opfordrer bygningsejere og -operatører på både skole-, arbejds- og transportområdet til at forbedre indeklimaet i deres bygninger og mindske spredningen af COVID-19.
På den baggrund har det anerkendte medicinske tidsskrift the Lancet udgivet et dokument med fire anbefalinger til at sikre sunde bygninger. Anbefalingerne er nemme at implementere og kan både være med til at forebygge smitte under en pandemi og til at forbedre indeklima og sundhed for brugere af bygningerne i hverdagen.
”The Lancet er ikke bare et almindeligt tidsskrift; det er et højt estimeret medie, som er læst af mange faggrupper, så det betyder faktisk rigtigt meget, når de vælger at formidle de her pointer,” siger han.
Overordnet er de danske krav på indeklimaområdet bedre end i USA, mener han, men en pandemi kræver indsatser ud over det sædvanlige, og der har amerikanerne hurtigere grebet bolden:
“Man må nok sige, at pandemien har gjort amerikanerne meget opmærksomme på indeklima og luftkvalitet og meget aktive på området – især nu, hvor Det Hvide Hus er involveret. Der har ikke været en tilsvarende aktivitet på så højt et niveau i Danmark,” siger Pawel Wargocki.
Realdania har bedt forskeren forholde sig til de fire anbefalinger og deres relevans for danske bygningsejere og -brugere.
I Danmark er der ikke krav om, at man regelmæssigt skal gennemgå ventilationssystemet, og man skal heller ikke være autoriseret installatør for at sætte det op. Begge dele er en ”kæmpe overseelse,” mener Pawel Wargocki.
”Forestil dig, at du køber en bil, og de næste 10-30 år går du aldrig på værkstedet for at se, om bremserne stadig fungerer, og alting virker, som det skal. Jeg synes, det er en meget vigtig pointe, at man regelmæssigt skal servicere sit ventilationsanlæg – ligesom man servicerer sin bil,” siger han.
Der er nemlig mange ting, der kan gøre, at et ventilationsanlæg holder op med at virke optimalt. Hvis man f.eks. bygger om på selve bygningen, eller man ændrer på indretning af lokaler, eller på hvor mange der bruger lokalet. F.eks. sætter man på nogle skoler flere børn i klasserne uden at tænke på, hvad lokalet kan holde til.
”I en elevator står der, at der kan være f.eks. max 8 personer. I et klasselokale kan man ikke se, hvor mange børn det er designet til. Der bør stå: ’ventilationsanlægget kan forsyne max 25 børn,’” siger Pawel Wargocki.
Under corona havde Sundhedsstyrelsen i Danmark en anbefaling om at sikre god ventilation, men der stod ingen steder, hvor meget luft der skal udskiftes i timen, fortæller Pawel Wargocki.
Det er en høj luftmængde, amerikanerne anbefaler, og det vil blive svært at opnå med naturlig ventilation. De fleste eksisterende systemer til mekanisk ventilation vil heller ikke kunne forsyne så høje luftmængder. Både naturlig og mekanisk ventilation giver desuden andre udfordringer, fortæller forskeren. Hvis man åbner vinduerne, er det svært at styre luftmængden, og hvordan den fordeler sig, og så kan det skabe træk og give støj og forurening fra vejen udenfor. Mekanisk ventilation fra et ventilationsanlæg larmer i sig selv – især hvis man skruer højt op – og så giver det et højere energiforbrug.
Alligevel mener Pawel Wargocki, at den vigtigste opgave i Danmark for at forbedre indeklimaet og forberede sig på endnu en pandemi er at opgradere alle klasselokaler til mekanisk ventilation. Skoler udgør nemlig en særligt stor udfordring for et sundt og sikkert indeklima, som vi så under coronanedlukningen, fordi så mange børn sidder så tæt sammen i ét lokale i mange timer. Desuden er dårlig indeluft forbundet med lavere indlæring.
Denne anbefaling er mindre relevant i Danmark, ifølge Pawel Wargocki, både fordi vi allerede har krav om filtre med høj effektivitet til indblæsning (EU7 eller højere), og fordi vi slet ikke recirkulerer luft, ligesom man gør i de fleste systemer i USA. Det burde vi måske gøre muligt, mener forskeren.
”Der er andre udfordringer ved recirkulation, men hvis man kunne lave systemer, som kun recirkulerer luft i en pandemisituation, så er det ikke en dårlig idé. Det er dog ikke en nem opgave at opgradere systemerne, og det ville også kræve, at man ændrede lovgivningen i Danmark,” forklarer Pawel Wargocki.
Luftrensere er meget mere udbredte i USA end i Danmark, hvor de for mange har fået et dårligt ry. Pawel Wargocki mener dog, at luftrensere kan udgøre et udmærket supplement, hvis man bruger dem rigtigt.
”Det er meget vigtigt, at de placeres korrekt. De skal stå tæt på brugerne, og det kan være udfordrende pga. gener med støj og måske træk. Ofte ender de i hjørnerne, og så giver de ikke rigtigt effekt. Desuden skal den samlede effekt af ventilation og luftrensere svare til de 4-6 luftskifter i timen, som er den anbefalede luftmængde. Hvis man skal opnå denne effekt med luftrensere alene, betyder det, at man skal bruge flere end en luftrenser,” siger han.
Dernæst er det afgørende, at man går efter den type luftrensere, som filtrerer partikler vha. et effektivt HEPA-filter. Der findes nemlig mange luftrensere på markedet, som ikke er tilstrækkeligt testet.
”Producenterne skriver, at deres luftrensere dræber vira og mindsker risiko for at blive syg. Men for det meste er det bare påstande. Nogle luftrensere dræber måske vira, men kan samtidig forværre luftkvaliteten med ny forurening, som faktisk er mere toksisk,” siger forskeren.
Den veltestede type teknologi (partikelrensere med høj effektivitet) har forskeren dog stor tiltro til. "Bl.a. viser et nyt studie fra England, at denne type luftrensere kan forbedre en boligs indeklima og dermed brugernes sundhed,” fortæller han.
På den baggrund har det anerkendte medicinske tidsskrift the Lancet udgivet et dokument med fire anbefalinger til at sikre sunde bygninger. Anbefalingerne er nemme at implementere og kan både være med til at forebygge smitte under en pandemi og til at forbedre indeklima og sundhed for brugere af bygningerne i hverdagen.
USA vs DK
The Lancet-artiklen er vigtigt nyt, ifølge lektor på DTU BYG Pawel Wargocki.”The Lancet er ikke bare et almindeligt tidsskrift; det er et højt estimeret medie, som er læst af mange faggrupper, så det betyder faktisk rigtigt meget, når de vælger at formidle de her pointer,” siger han.
Overordnet er de danske krav på indeklimaområdet bedre end i USA, mener han, men en pandemi kræver indsatser ud over det sædvanlige, og der har amerikanerne hurtigere grebet bolden:
“Man må nok sige, at pandemien har gjort amerikanerne meget opmærksomme på indeklima og luftkvalitet og meget aktive på området – især nu, hvor Det Hvide Hus er involveret. Der har ikke været en tilsvarende aktivitet på så højt et niveau i Danmark,” siger Pawel Wargocki.
Realdania har bedt forskeren forholde sig til de fire anbefalinger og deres relevans for danske bygningsejere og -brugere.
1. Gennemgå ventilationssystemet
Den første af de fire anbefalinger er, at ventilationssystemet og andre bygningssystemer skal ses efter regelmæssigt – ideelt hvert 3. til 5. år.I Danmark er der ikke krav om, at man regelmæssigt skal gennemgå ventilationssystemet, og man skal heller ikke være autoriseret installatør for at sætte det op. Begge dele er en ”kæmpe overseelse,” mener Pawel Wargocki.
”Forestil dig, at du køber en bil, og de næste 10-30 år går du aldrig på værkstedet for at se, om bremserne stadig fungerer, og alting virker, som det skal. Jeg synes, det er en meget vigtig pointe, at man regelmæssigt skal servicere sit ventilationsanlæg – ligesom man servicerer sin bil,” siger han.
Der er nemlig mange ting, der kan gøre, at et ventilationsanlæg holder op med at virke optimalt. Hvis man f.eks. bygger om på selve bygningen, eller man ændrer på indretning af lokaler, eller på hvor mange der bruger lokalet. F.eks. sætter man på nogle skoler flere børn i klasserne uden at tænke på, hvad lokalet kan holde til.
”I en elevator står der, at der kan være f.eks. max 8 personer. I et klasselokale kan man ikke se, hvor mange børn det er designet til. Der bør stå: ’ventilationsanlægget kan forsyne max 25 børn,’” siger Pawel Wargocki.
2. Øg mængden af udeluft indendørs
For at forebygge smitte skal man udskifte luften i et lokale med ren luft meget oftere. 4-6 luftskifter i timen skal der til, ifølge de amerikanske eksperters udregninger. Det kan ske enten vha. naturlig ventilation (udluftning) eller mekanisk ventilation.Under corona havde Sundhedsstyrelsen i Danmark en anbefaling om at sikre god ventilation, men der stod ingen steder, hvor meget luft der skal udskiftes i timen, fortæller Pawel Wargocki.
Det er en høj luftmængde, amerikanerne anbefaler, og det vil blive svært at opnå med naturlig ventilation. De fleste eksisterende systemer til mekanisk ventilation vil heller ikke kunne forsyne så høje luftmængder. Både naturlig og mekanisk ventilation giver desuden andre udfordringer, fortæller forskeren. Hvis man åbner vinduerne, er det svært at styre luftmængden, og hvordan den fordeler sig, og så kan det skabe træk og give støj og forurening fra vejen udenfor. Mekanisk ventilation fra et ventilationsanlæg larmer i sig selv – især hvis man skruer højt op – og så giver det et højere energiforbrug.
Alligevel mener Pawel Wargocki, at den vigtigste opgave i Danmark for at forbedre indeklimaet og forberede sig på endnu en pandemi er at opgradere alle klasselokaler til mekanisk ventilation. Skoler udgør nemlig en særligt stor udfordring for et sundt og sikkert indeklima, som vi så under coronanedlukningen, fordi så mange børn sidder så tæt sammen i ét lokale i mange timer. Desuden er dårlig indeluft forbundet med lavere indlæring.
3. Opgradér filtrene i ventilationssystemet
Ventilationsanlæg har ofte filtre, som renser luft fra partikler, der kommer udefra, samt den recirkulerede luft. Hvis man opgraderer filtrene, vil de kunne fange flere af de luftbårne partikler, som kan indeholde coronavirus, skriver de amerikanske eksperter.Denne anbefaling er mindre relevant i Danmark, ifølge Pawel Wargocki, både fordi vi allerede har krav om filtre med høj effektivitet til indblæsning (EU7 eller højere), og fordi vi slet ikke recirkulerer luft, ligesom man gør i de fleste systemer i USA. Det burde vi måske gøre muligt, mener forskeren.
”Der er andre udfordringer ved recirkulation, men hvis man kunne lave systemer, som kun recirkulerer luft i en pandemisituation, så er det ikke en dårlig idé. Det er dog ikke en nem opgave at opgradere systemerne, og det ville også kræve, at man ændrede lovgivningen i Danmark,” forklarer Pawel Wargocki.
4. Supplér med mobile luftrensere
Fritstående, mobile luftrensere med højeffektivitetsfiltre kan placeres i lokaler for at fange endnu flere af de luftbårne partikler med virus, lyder den sidste anbefaling.Luftrensere er meget mere udbredte i USA end i Danmark, hvor de for mange har fået et dårligt ry. Pawel Wargocki mener dog, at luftrensere kan udgøre et udmærket supplement, hvis man bruger dem rigtigt.
”Det er meget vigtigt, at de placeres korrekt. De skal stå tæt på brugerne, og det kan være udfordrende pga. gener med støj og måske træk. Ofte ender de i hjørnerne, og så giver de ikke rigtigt effekt. Desuden skal den samlede effekt af ventilation og luftrensere svare til de 4-6 luftskifter i timen, som er den anbefalede luftmængde. Hvis man skal opnå denne effekt med luftrensere alene, betyder det, at man skal bruge flere end en luftrenser,” siger han.
Dernæst er det afgørende, at man går efter den type luftrensere, som filtrerer partikler vha. et effektivt HEPA-filter. Der findes nemlig mange luftrensere på markedet, som ikke er tilstrækkeligt testet.
”Producenterne skriver, at deres luftrensere dræber vira og mindsker risiko for at blive syg. Men for det meste er det bare påstande. Nogle luftrensere dræber måske vira, men kan samtidig forværre luftkvaliteten med ny forurening, som faktisk er mere toksisk,” siger forskeren.
Den veltestede type teknologi (partikelrensere med høj effektivitet) har forskeren dog stor tiltro til. "Bl.a. viser et nyt studie fra England, at denne type luftrensere kan forbedre en boligs indeklima og dermed brugernes sundhed,” fortæller han.
Smitte og brand
De amerikanske anbefalinger handler både om, hvordan man kan sikre sig bedre under en pandemi, og hvilke sundhedsmæssige fordele den slags beredskab kan give i en almindelig hverdag.
”Man skal udvikle systemerne, så de er meget mere robuste. Man taler om ”resilience” i forhold til både klima og energi, men det handler også om at sikre, at bygningers indeklima ikke skaber risici for vores helbred,” siger Pawel Wargocki og fortsætter:
“Alle kommercielle bygninger skal i dag have et system, der beskytter mod brand. Det koster en formue, og måske bliver de aldrig brugt. Men vi gør det. Og på samme måde skal vi beskytte brugerne af vores bygninger mod uventede situationer som f.eks. smitte eller toksisk forurening.”
De nye krav skal skrives ind i bygningsreglementet, så vi er meget bedre forberedte på den næste pandemisituation. Det forbedrede indeklima ville samtidig give store fordele for danskernes helbred, arbejdspræstation og indlæring, så selvom det koster lidt at pandemisikre vores bygninger, er det kun en gevinst, understreger forskeren.
Skolernes indeklima
Vi ønsker at øge elevernes trivsel, indlæring og sundhed ved at forbedre indeklimaet i landets skoler.
Se projekt
RESPOND - rammerne for den nye hverdag
COVID-19 har tvunget samfund og mennesker over hele verden til at indrette sig anderledes. Realdania har afsat 50 mio. kr. til i samarbejde med forskere og inno...
Se projekt