Kan vi mindske klimabelastningen – og samtidig styrke eller forny vores modernistiske bygningskultur?
Vi har en fælles opgave med at mindske klimabelastningen fra det byggede miljø, og bevaring og renovering af bygninger bliver en vigtig del af klimaindsatsen. Men det er en balance at mindske klimabelastningen og samtidig forstå og passe på de historiske huse.
I dette blogindlæg fortæller Thomas Brogren, projektchef i Realdania om projektet Bygningskultur og Klima.
Mange af vores ældre bygninger fortæller om den periode, de blev bygget, om vores levende bygningskultur over tid, og de er blevet en del af vores fælles selvforståelse. Vi tillægger dem kort sagt kulturel værdi – en værdi, som helst skal bevares, styrkes eller fornys, når vi giver os i kast med at renovere så klimarigtigt som muligt. Hvis vi ikke arbejder nuanceret og vidensbaseret, får vi nemlig let ødelagt både bygningerne og de arkitektoniske kvaliteter, når vi efterisolerer en facade forkert, bruger uafprøvede nye materialer, sætter solceller op eller placerer helt nye vinduer i et ældre hus for at spare på energien.
Med indsatsen Bygningskultur og Klima forsøger vi i Realdania at bidrage til vores fælles vidensbank om, hvornår og hvordan vi skal bevare og energirenovere modernistiske huse – både for at mindske klimabelastningen, sikre vores kulturarv og for at finde ud af, hvad vi kan lære fra vores bygningskultur om betydningen af kvalitet, holdbarhed og lang levetid.
I løbet af det seneste år har Realdania samarbejdet med en lang række dygtige fagfolk for at blive klogere på barriere og mulighed. Vi har valgt at fokusere på etageboligejendomme fra 1930-74, fordi der er mange af dem, mange skal renoveres, og fordi der er behov for at blive klogere på bevaringsværdier og udviklingsmulighederne for vores nyere bygningsarv.
Det arbejde har ført til, at vi i 2021 og 2022 har udgivet fire rapporter. I indlægget her tager jeg en hurtig tur gennem et par af de vigtigste pointer. Jeg håber, I vil læse med, kommentere nedenfor og også gerne hente rapporterne og dykke længere ned i emnerne.
Undersøgelserne af sammenhængene mellem bygningskultur og klima har vist, at der er et behov for at undersøge og teste forskellige strategier for bevaring og udvikling af vores yngre bygningsarv.
Med indsatsen Bygningskultur og Klima forsøger vi i Realdania at bidrage til vores fælles vidensbank om, hvornår og hvordan vi skal bevare og energirenovere modernistiske huse – både for at mindske klimabelastningen, sikre vores kulturarv og for at finde ud af, hvad vi kan lære fra vores bygningskultur om betydningen af kvalitet, holdbarhed og lang levetid.
I løbet af det seneste år har Realdania samarbejdet med en lang række dygtige fagfolk for at blive klogere på barriere og mulighed. Vi har valgt at fokusere på etageboligejendomme fra 1930-74, fordi der er mange af dem, mange skal renoveres, og fordi der er behov for at blive klogere på bevaringsværdier og udviklingsmulighederne for vores nyere bygningsarv.
Det arbejde har ført til, at vi i 2021 og 2022 har udgivet fire rapporter. I indlægget her tager jeg en hurtig tur gennem et par af de vigtigste pointer. Jeg håber, I vil læse med, kommentere nedenfor og også gerne hente rapporterne og dykke længere ned i emnerne.
Den essentielle livscyklusanalyse og bygningernes særlige kvaliteter
Livscyklusanalysen er et essentielt redskab, som lærer os at foretage kloge valg, og som viser os værdien af at gøre så lidt som muligt, så effektivt som muligt. Analysen, Bygningskultur og Klima – Undersøgelser af eksisterende viden om livscyklusvurderinger og bevaringsværdier, dykker ned i en analyse af muligheder og udfordringer med at udføre LCA-beregninger af eksisterende bygninger. Analysen giver også bud på, hvordan det kan vurderes, om et renoveringstiltag understøtter de bevaringsværdige modernistiske bygningers særlige kvaliteter eller ej.Tag udgangspunkt i den konkrete bygning
Der kan være store forskelle på de beregnede og de faktiske CO2-besparelser i de vurderingsmetoder, vi bruger i dag. Det blev tydeligt med rapporten Reelle CO2 besparelser i konkrete bygninger. En række bygherrer er blevet spurgt, og de siger, at det er et problem, fordi det giver upræcise tal, der er betydeligt grønnere end, hvad de reelt er. På samme måde er der stor forskel på, hvilken løsning, som er mest effektiv til de enkelte bygninger. Rapporten peger derfor på, hvilke forundersøgelser der skal foretages i forbindelse med energirenoveringer af bevaringsværdige ejendomme for at sikre, at løsningerne er tilpasset bygningens muligheder og giver et så retvisende datagrundlag som muligt for på den måde at kunne forudsige den forventede CO2-besparelse.Der er brug for nye løsninger
Vi har energirenoveret i mange år, men med livscyklusvurderinger er vi blevet opmærksomme på, at vi også bruger meget CO2, når vi renoverer. Her er det helt oplagt at interessere sig for lavkarbon-materialer, der i nogle tilfælde vil kunne anvendes ved renoveringen af de modernistiske ejendomme. Også specialløsninger fremstillet via f.eks. 3D-printteknologier, muligheder for mikrorenovering og CO2-designværktøjer kunne være gode muligheder til at få CO2-aftrykket ned. Indsatsens tredje rapport Bygningskultur og klimavenlige løsninger er således en kortlægning af mulige løsninger og produkttyper inden for byggeriet, der både har fokus på reduktion af klimabelastningen i et livscyklusperspektiv og en fastholdelse og styrkelse af bevaringsværdige bygningers arkitektoniske kvaliteter.Vedligehold og levetidsforlængelse
Rapporten Vedligehold og klimabelastning undersøger, hvordan professionelle boligudlejere opfatter bygningers kvalitet og systematiske vedligehold som en del af en klimaindsats. Rapporten peger på, at bygningsejerne interesserer sig for at fastholde eller styrke bygningernes kvaliteter. Flere at de interviewede bygningsejere og -forvaltere fortæller, at der er en stigende bevidsthed og interesse for klimabelastningen. Det er en stærk driver, at der er sammenhænge mellem klima og finansielle faktorer i markedet, men der er stadig ikke ret meget viden om sammenhængen mellem vedligehold, levetidsforlængelse, holdbare løsninger og lav klimabelastning.Undersøgelserne af sammenhængene mellem bygningskultur og klima har vist, at der er et behov for at undersøge og teste forskellige strategier for bevaring og udvikling af vores yngre bygningsarv.
