Åbent hus i ingeniør Varmings eget hus i Gentofte - manden bag Danmarks første emhætte

Da ingeniør Jørgen Varming for over 70 år siden gik i gang med at udtænke sit nye hus på Skovvej i Gentofte, var han allerede veletableret med sit ingeniørfirma Steensen & Varming. 

Han var involveret i store, prestigefyldte opgaver som bl.a. Aarhus Rådhus og Forskningscentret Risø og udenlandske opgaver som St. Catherine’s College i Oxford og Operahuset i Sydney, så det var helt selvfølgeligt, at han selv udtænkte husets tekniske løsninger og installationer. 

Dengang var mange af løsningerne endnu helt ukendte og utænkelige i danske familieboliger; sidenhen er løsningerne blevet allemandseje, men ingeniørens hus var i 1950’erne langt forud for sin tid.  

Ingeniørkunst der blev allemandseje

Huset blev bl.a. udstyret med Danmarks første elektriske emhætte med en motor på størrelse med en støvsuger og et gigantisk hæve-sænke-vindue som via et snoretræk af cykelkæder og et lod- og trissesystem kan skydes lodret op og på den måde udviske grænsen mellem ude og inde.

Varmeforsyningen skabte Varming ved at udtænke et af landets første gulvvarme-anlæg, der fungerer via et system af kanaler under gulvet, hvor varm luft blæses op via riste under vinduerne og via kanaler indmuret i væggene. 

Også andre tekniske indretninger blev skabt af ingeniøren selv; for eksempel en skakt til vasketøj fra førstesal til kælderen, en lille lem i pejsen, så asken kunne fejes direkte ned i kælderen, skydedøre og foldevægge som gjorde - og stadig gør - huset ekstremt fleksibelt og multifunktionelt, samt et køkkenalrum, der blev tegnet og indrettet, før selve begrebet "køkkenalrum" overhovedet var opfundet.

Alle løsningerne er stadig bevaret i det 142 kvadratmeter store hus, der ligger ned til Hundesømosen i Gentofte, hvor så mange af tidens store arkitekter opførte huse til sig selv.

’Hylden’ var et mesterstykke

Selve husets arkitektur skabte Jørgen Varming i et tæt samarbejde med arkitektparret Eva og Nils Koppel, som sikrede, at alle de tekniske installationer og løsninger blev omgivet af smukke materialer - f.eks. en bræddevæg af Origon Pine, et stuegulv i mahogni og en facade af changerende gule mursten. Det hele blev indpasset i smuk arkitektur med et skulpturelt ydre og et funktionelt og indbydende indre. 

Det gælder ikke mindst den dobbelthøje stue med det store hæve-sænke-vindue og et indskudt plateau, der nærmest minder om en lille scene, og som familien selv navngav ’hylden’. I de år, hvor Varming-familien boede i huset, blev plateauet da også brugt som netop en scene, når små ensembler – med Varming selv på cello – fyldte huset med musik.

Huset blev opført med datidens statslån, som ikke tillod, at det samlede boligareal overskred 130 kvadratmeter. Det indskudte plateau var arkitektparret Koppels raffinerede kunststykke til at øge det samlede antal kvadratmeter, og i dag står opholdsstuen som en af de mest vellykkede rumdannelser i dansk modernisme. 

Huset ejes af Realdania By & Byg

Af de syv huse, som Koppel-parret nåede at tegne i kvarteret omkring Hundesømosen i Gentofte, udgør ingeniørens hus da også det største mesterstykke, og huset regnes i dag for et ikonisk værk inden for nordisk boligbyggeri.

Huset var hjem for familien Varming frem til 2001 og blev herefter købt af Realdania By & Byg for at bevare og sikre det for eftertiden. I dag indgår huset i Realdania By & Bygs samling af danske arkitekters egne huse fra 1900-tallet. På hver sin måde bidrager disse huse til fortællingen om dansk boligarkitektur og udviklingen af den danske familiebolig, som vi kender den i dag.