x

Arkitektparret Koppel i stor og lille skala

Pressemeddelelse 2. januar 2023

Med store projekter som Gladsaxe Gymnasium, DTU og Panum Instituttet kom arkitektparret Eva og Nils Koppel i høj grad til at præge dansk arkitektur i efterkrigstiden. Deres professionelle gennembrud skete imidlertid et helt andet sted, nemlig i Gentofte, hvor de leverede tegningerne til ingeniør Varmings eget hus.

Da Eckersberg Medaillen i 1955 blev tildelt et ungt arkitektpar, var det første gang i historien, at denne prestigefyldte anerkendelse blev givet til et par.

Tidligere var Eckersberg Medaillen blevet tildelt enkeltpersoner iblandt kunstmalere, billedhuggere og arkitekter, men i 1955 var det første gang, at et ægtepar sammen kunne modtage den ærefulde anerkendelse for "en indsats af høj kunstnerisk kvalitet".

Parret var Eva og Nils Koppel, og medaljen blev først og fremmest givet som anerkendelse for deres arbejde med ingeniør Varmings hus i Gentofte. Et hus, som sammen med boligbebyggelsen Søllerød Park blev det professionelle gennembrud for det unge par, og som tillige blev udstillet med model og fotos på Charlottenborg Efterårsudstilling i 1954.

I dag - knap 70 år efter den Eckersberg'ske hædersbevisning - er huset stadig udtryk for 'høj kunstnerisk kvalitet'.

Livslangt og tæt samarbejde

- Arkitekterne Eva og Nils Koppels karriere tegner en af de mest bemærkelsesværdige løbebaner i dansk arkitektur. Deres evne til at kombinere klassiske og modernistiske træk står i dag som et iøjnefaldende særkende i de fleste af deres bygningsværker, fortæller arkitekt Johannes Hedal Hansen, som gennem flere år har beskæftiget sig med Koppel-parret og udgivet en stor bog om parrets livsværk.

- Med referencer fra den klassiske verden formåede de at berige den moderne arkitektur med noget andægtigt og på den måde give en modvægt til den ellers meget profane stemning i deres bygninger.

I de første år som uddannede arkitekter levede det unge par af at tegne huse til familie og venner og af at designe udstillinger, tapeter, møbler, lamper osv. Men da Nils Koppel i en alder af blot 42 år blev udnævnt til kongelig bygningsinspektør for København, tog deres karriere fart.

- Med projekter som Varmings hus og Buddinge Skole blev der skabt international opmærksomhed om det unge par. De fortsatte deres tætte samarbejde gennem hele livet, og mere end nogen andre kom de til at præge dansk arkitektur i efterkrigstiden, siger Johannes Hedal Hansen.

Byggede velfærdssamfundet

Deres præg på dansk arkitektur blev sat med et gevaldigt aftryk. En række store undervisningsbygninger som Gladsaxe Gymnasium (1952-1964), H.C. Ørsted Instituttet (1955-1966), Danmarks Tekniske Højskole (1958-1975) og Panum Instituttet (1966-1986) blev alle skabt på Koppels tegnestue, hvor bl.a. arkitekten Poul Erik Thyrring arbejde og senere blev partner i firmaet KKET. 

- Eva og Nils Koppel byggede bogstaveligt talt velfærdssamfundet. En opgave, der blev udført med stor sikkerhed, men også uden de store æstetiske armsving. Deres arkitektur er stille uden at være intetsigende, tilbageholdende uden at være selvudslettende. Deres bygningsværker skaber klare rammer om det moderne dagligliv, men træder samtidigt tilbage og skaber plads for individets udfoldelse, siger Johannes Hedal Hansen.

Gennem årene arbejdede Eva og Nils Koppel ofte sammen med ingeniørfirmaet Steensen & Varming, og da de i begyndelsen af 1950'erne fik til opgave at tegne det private hus til familien Varming, havde de allerede godt greb om deres egen særlige stil.

- Hele Koppels karriere var præget af en stædig interesse for det dagligdags - og ofte trivielle - liv, der skulle leves i de bygninger, de tegnede. De lod deres eget ego træde i baggrunden til fordel for bygningens omgivelser og dens brugere, men uden nogensinde at slække på den arkitektoniske kvalitet. Varmings hus er skabt i denne dybt humanistiske ånd, siger Johannes Hedal Hansen.

- Varmings hus forlener nemlig arkitekturen med en særegen menneskelig monumentalitet, og i stedet for spektakulære konstruktioner fremhæves rå og enkle materialer som arkitekturens visuelt bærende element. Ved lysets spil i overfladerne opstår en stærk stoflighed: Skyggen bliver bygningens ornamentik, og det helt almindelige ophøjes til poesi.