Overvældende interesse
for ingeniørens eget hus
Knap 1.400 gæster besøgte søndag det hus, som den danske ingeniør Jørgen Varming i 1950’erne skabte til sig selv og sin familie i Gentofte. I tæt samarbejde med arkitektparret Koppel tegnede han en familiebolig, som til stadighed fascinerer, og som folk gerne står i kø for at opleve.
Hvis ingeniør Varming stadig havde levet og søndag havde taget opstilling foran sit hus på Skovvej i Gentofte og kigget på den meterlange kø af gæster, som ville ind og opleve huset - så havde han nok i sit stille sind glædet sig over at have ramt noget rigtigt, da han 1950’erne skabte familieboligen til sig selv og sin familie.
Ikke blot havde han ramt noget rigtigt; han havde også ramt noget tidløst, og i dag, mere end 70 år efter at huset blev bygget, bliver besøgende til stadighed fascineret af både beliggenheden, arkitekturen, planløsningen og de tekniske detaljer.
Da husets ejer, Realdania By & Byg, søndag havde inviteret til åbent hus, var interessen overvældende. I løbet af fire timers åbent hus kiggede knap 1.400 gæster forbi, og på deres tur rundt i huset fik de et indblik i ingeniørløsninger, som i 1950’erne var helt ukendte og utænkelige i danske familieboliger, men som i dag er blevet allemandseje.
Arkitekternes egne huse
Realdania By & Byg ejer og udlejer i alt 19 væsentlige danske arkitekters egne huse. Gennem Realdania By & Byg Klubben vises husene frem på guidede rundvisninger.
Har du lyst til at opleve Arkitekternes egne huse med Realdania By & Byg Klubben, så tag et kig på årets rundvisninger.
Varmings eget varmegenvindingsanlæg
Søndag kunne de mange åbent-hus-gæster således på nærmeste hold se og høre lyden af Danmarks første mekaniske emhætte, opfundet af Varming selv og udstyret med en motor på størrelse med en støvsuger.
De kunne også gruble over, hvordan det for 70 år siden lykkedes den fremsynede ingeniør at skabe et seks meter bredt og mere end to meter højt hæve-sænke-vindue, som via et snoretræk af cykelkæder og et lod- og trissesystem kan skydes lodret op i et hulrum i væggen.
På deres tur rundt i huset kunne gæsterne også kaste et blik på de elegante riste, som er placeret i gulvene og i vindueskarmene rundt omkring, og fundere over, om ristene mon blot udgør et arkitektonisk raffinement, eller om de også har en praktisk funktion. Det er sidste er selvfølgelig tilfældet.
Som ingeniør med installation som speciale udtænkte Jørgen Varming naturligvis også sit eget varmesystem i form af landets første gulvvarme-anlæg. Anlægget blev skabt som et avanceret ventilationsanlæg, der er forbundet med en motor, og som via betonkanaler under gulvene og via ristene inde i huset blæser varm luft ind og suger brugt luft ud: Varmings eget varmegenvindingsanlæg anno 1950.
Forløberen for det moderne køkkenalrum
Også andre tekniske indretninger blev skabt af ingeniøren selv; for eksempel en skakt til vasketøj fra stueetagen til kælderen, en lille lem i pejsen, så asken kunne fejes direkte ned i kælderen, skydedøre og foldevægge, som gjorde - og stadig gør - huset ekstremt fleksibelt og multifunktionelt, samt et køkkenalrum, der blev tegnet og indrettet, før selve begrebet "køkkenalrum" overhovedet var opfundet.
Alle løsningerne er stadig bevaret i det 142 kvadratmeter store hus, som ligger smukt ned til Hundesømosen i Gentofte, og som blev skabt i et tæt samarbejde med arkitektparret Eva og Nils Koppel, der formgav det smukke hus og sikrede, at alle de tekniske installationer og løsninger blev omgivet af smukke materialer: en bræddevæg af Origon Pine, et stuegulv i mahogni, en facade af changerende gule mursten.
Huset var hjem for familien Varming frem til 2001, og blev herefter købt af Realdania By & Byg for at bevare og sikre det for eftertiden. I dag indgår huset i Realdania By & Bygs samling af danske arkitekters egne huse fra 1900-tallet. På hver sin måde bidrager disse huse til fortællingen om dansk boligarkitektur og udviklingen af den danske familiebolig, som vi kender den i dag.
