Børn udsættes for hormonforstyrrende stoffer i institutionerne - og bål er også en udfordring
En undersøgelse af 30 daginstitutioner over hele landet viser, at der er bekymrende udfordringer med kemikalier, der på sigt kan give alvorlige sundhedsmæssige problemer. Og så er røgen fra hygge-bålet en væsentlig og sundhedsskadelig forureningskilde. Seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling opfordrer kommunerne til at få lavet en indeklimastrategi for institutionerne.
”I alle institutioner finder vi bekymrende koncentrationer af sundhedsskadelige kemikalier – stoffer der bl.a. er forbudt i legetøj og andre produkter til børn.”
Så klart indleder Rådet for Grøn Omstilling sin resultatrapport om indeklimaet i daginstitutionerne. Rapporten bygger på undersøgelse af indeklimaet i 30 daginstitutioner fordelt på syv danske kommuner. Og i samtlige af de 30 institutioner er der – med rådets egne ord – fundet en række af de mest skadelige kemikalier.
Det vender vi tilbage til, men først et par ord om undersøgelsen. Målingerne, der ligger til grund, er gennemført fra november 2021 til april 2022, med undtagelse af støj og belysning, der først blev afsluttet i november 2022. Indeklimaet er vurderet på ni forskellige parametre, nemlig CO2, temperatur, fugt, TVOC, kemikalier, ultrafine partikler, radon, støj og kunstig belysning. Undersøgelsen bygger oven på en tilsvarende undersøgelse i 20 daginstitutioner, der blev målt i 2018. Begge undersøgelser er finansieret af Realdania.
Netop for kemikalier viser såvel den tidligere som den nye undersøgelse det samme. I samtlige i alt 50 institutioner findes der bekymrende koncentrationer af sundhedsskadelige kemikalier. Det får seniorrådgiver Lone Mikkelsen fra Rådet for Grøn Omstilling til at konkludere, at der er tale om et generelt problem.
”Billedet vil sandsynligvis være det samme i alle institutioner i hele landet. Det er bekymrende, fordi det er hormonforstyrrende stoffer, som øger risikoen for at udvikle sygdom og andre udfordringer. Desuden er enkelte af flammehæmmerne kræftfremkaldende, og derfor skal børn eksponeres så lidt som muligt for de her stoffer,” siger Lone Mikkelsen.
Som det er nu, er det kun seks ftalater og tre flammehæmmende kemikalier, der er forbudte i børneprodukter, og mange er først blevet forbudte i nyere tid. Derfor findes de skadelige stoffer i alt fra tæpper og maling til tumlemøbler og elektronik. Holdet bag rapporten har målt høje koncentrationer af stoffer i flere daginstitutioners tumlerum.
”De er ikke i legetøjet, men sandsynligvis i meget af det andet, børnene omgiver sig med i dagligdagen. Og stofferne binder sig til støv. Så det handler i første omgang om at få gjort ordentligt rent,” siger Lone Mikkelsen, der erkender, at det næsten kan lyde som om, det er sundhedsfarligt at sende sit barn i institution.
”Stofferne er alle steder, så det gælder om, at børnene skal udsættes for dem så lidt som muligt. Jeg er ikke bekymret for at sende børn i institution, men ærgerlig over, at de stoffer også findes der i deres hverdag. Derfor er vores opfordring i Rådet for Grøn Omstilling, at institutionerne skal gøre rent, fjerne støv og være mere udendørs med børnene. Det gælder om at tage fat i de greb, der kan tages fat i. F.eks. at sætte hjul på møbler, så de kan flyttes, når der skal gøres rent og at sætte et godt budget af til at få gjort ordentligt rent. At købe svanemærket legetøj og ikke tage imod gammelt legetøj. Og at undgå fx vinylgulve,” siger Lone Mikkelsen, der godt ved, at det er nemmere sagt end gjort. Ikke mindst i en tid, hvor der mangler pædagogiske hænder, og det derfor er fristende at tage penge fra rengøringsbudgettet. Dertil kommer, at når forskningen ikke med sikkerhed kan sige, hvor mange der på sigt bliver syge af de skadelige stoffer og hvem de er, så kan det være svært at forholde sig til risikoen.
”For lederen af institutionen handler det jo om hænder i det daglige kontra rengøring. Vi har taget støvprøver i institutionerne, og nogle steder mangler der i hvert fald ikke støv, kan jeg sige. For de lokale politikere er det her noget, der skal prioriteres blandt mange brændende platforme, og vi kan ikke pege på en her-og-nu rygende pistol. Det er sundhedseffekter man først ser mange år senere,” tilføjer Lone Mikkelsen.
Af resultatrapporten om indeklimaet i daginstitutionerne fremgår det, at 15-20 procent af alle institutionsbørn har en luftvejslidelse. Partikelforureningen fra bål, men også fra madlavning og stearinlys, øger risikoen for hjertesygdomme, blodpropper, luftvejslidelser, kræft og en række andre alvorlige sygdomme. For børn er der primært risiko for udvikling af luftvejslidelser og forværring af eksisterende luftvejslidelser, med symptomer som f.eks. akut hoste og åndedrætsbesvær.
I 28 af de 30 undersøgte institutioner laves der bål, og i nogle af dem sker det flere gange om ugen eller dagligt. I alle disse institutioner blev der fundet høje forureningsniveauer for partikler. Ved en konkret måling viste et minutgennemsnit omkring 400.000 partikler pr. cm3 ved bålet. Inde i institutionen forurenede røgen også, og her blev der målt 150.000 partikler pr. cm3. Til sammenligning kan der på landets mest forurenende vej i København måles 15.000 partikler pr. cm3 i myldretiden.
”Vores anbefaling er, at man lader være med at lave bål i en bålhytte, da det opkoncentrerer forureningen voldsomt. Og så bør den enkelte kommune beslutte, om de helt skal forbyde bålhytter i sammenhæng med bål. Hytten kan bruges til ”inde” leg i stedet,” siger seniorrådgiver Lone Mikkelsen fra Rådet for Grøn Omstilling.
Hun anerkender, at det i sidste ende er pædagogerne, der skal vurdere, om bålet er en god aktivitet. Men opfordrer til, at man overvejer, hvor ofte der skal tændes op.
”Forureningen med farlige partikler svarer nogenlunde til, at vi satte et barn i et rygerum, mens vi som voksne sad der og røg. Og det er der jo ingen, der kunne drømme om at gøre mere. Det er noget, der kommer bag på mange, når vi siger det til dem,” tilføjer Lone Mikkelsen, der foreslår at kommunerne laver en vejledning til, hvordan man har bål i institutionerne, så det ikke er en afvejning, den enkelte leder skal tage.
Til gengæld peger undersøgelsen på, at der er et for højt CO2-niveau i flere institutioner. Et højt CO2-niveau kan påvirke børnenes formiddags- og middagslur, og kan desuden have betydning for koncentrationsevnen og dermed et barns evne til at lære nyt.
”CO2 er jo normalt det, der fokuseres på, når vi taler indeklima, og et højt CO2 er også en god indikator på, at indeklimaet ikke er så godt, som det burde være. At partikelforureningen er høj, fordi luften ikke bliver skiftet tilstrækkeligt. Vi kan se at niveauet i denne undersøgelse har bedret sig siden undersøgelsen i 2018, men vi ser stadig, at det ligger for højt nogle steder – særligt der, hvor der mangler ventilationsanlæg eller anlægget er gammelt og utilstrækkeligt,” siger Lone Mikkelsen.
Der er en direkte sammenhæng mellem kvaliteten af institutionens ventilationsanlæg og CO2-niveauet. Halvdelen af de undersøgte institutioner kan ikke holde CO2-niveauet tilstrækkeligt lavt, enten fordi de ikke har en ventilationsanlæg, eller fordi det er underdimensioneret. Målingerne viser desuden, at institutionerne uden ventilationsanlæg ikke kan klare sig med udluftning alene. Det er i institutionerne uden anlæg, undersøgelsen har målt de højeste koncentrationer af CO2.
”Det er igen en politisk prioritering. Det vi hører er, at et ventilationsanlæg er en stor udgift, så der skal være god argumentation for, at det er det rigtige sted at bruge pengene. Det mener jeg, at der er, for det påvirker børnenes koncentration, motoriske udvikling og evnen til at interagere med andre. Men det er svært at måle og dokumentere, hvad man sparer i den anden ende, og derfor kommer argumentationen ofte til kort,” tilføjer Lone Mikkelsen.
I 12 af 30 undersøgte institutioner bliver der i perioder målt lydniveauer over 80 dB(A). Hvis man på en arbejdsplads er udsat for det niveau i otte timer, vil Arbejdstilsynet stille krav om, at høreværn skal være tilgængelige. I en enkelt institution når niveauet over grænsen for, hvornår brug af høreværn er et krav (85 dB(A)).
”Det er ekstremt forskelligartet, hvordan der er støj, viser vores antropologiske undersøgelser. Nogle steder er der virkelig meget larm, andre steder er lydbilledet mere behageligt, typisk der hvor man styrer støjen. Hvor man måske larmer et kvarter med musik og så har stilletid med f.eks. børnemassage eller historiefortælling for at få støjen ned. Andre steder lærer man børnene at reagerer på et ’shyy’ eller ved, at de voksne holder sig for ørene. De steder, hvor man ikke har regler eller rammer, kan det godt ende i et meget højt lydniveau,” siger Lone Mikkelsen og tilføjer, at undersøgelsen viser, at det er meget individuelt, hvordan man påvirkes af støj.
”Nogle udtaler, at det kan være stressende, når et barn græder meget og længe i de første dage, mens det køres ind i institutionen. Andre siger, at børns lyd, herunder gråden, er den vigtigste kommunikation til de voksne. Lyden er under alle omstændigheder enormt vigtig, så det er meget individuelt om man oplever den som stressende eller som et redskab,” siger Lone Mikkelsen og opfordrer til, at institutionerne lærer af hinanden og viderebringer redskaber, så støjen generelt kan bringes ned.
Så klart indleder Rådet for Grøn Omstilling sin resultatrapport om indeklimaet i daginstitutionerne. Rapporten bygger på undersøgelse af indeklimaet i 30 daginstitutioner fordelt på syv danske kommuner. Og i samtlige af de 30 institutioner er der – med rådets egne ord – fundet en række af de mest skadelige kemikalier.
Det vender vi tilbage til, men først et par ord om undersøgelsen. Målingerne, der ligger til grund, er gennemført fra november 2021 til april 2022, med undtagelse af støj og belysning, der først blev afsluttet i november 2022. Indeklimaet er vurderet på ni forskellige parametre, nemlig CO2, temperatur, fugt, TVOC, kemikalier, ultrafine partikler, radon, støj og kunstig belysning. Undersøgelsen bygger oven på en tilsvarende undersøgelse i 20 daginstitutioner, der blev målt i 2018. Begge undersøgelser er finansieret af Realdania.
Netop for kemikalier viser såvel den tidligere som den nye undersøgelse det samme. I samtlige i alt 50 institutioner findes der bekymrende koncentrationer af sundhedsskadelige kemikalier. Det får seniorrådgiver Lone Mikkelsen fra Rådet for Grøn Omstilling til at konkludere, at der er tale om et generelt problem.
”Billedet vil sandsynligvis være det samme i alle institutioner i hele landet. Det er bekymrende, fordi det er hormonforstyrrende stoffer, som øger risikoen for at udvikle sygdom og andre udfordringer. Desuden er enkelte af flammehæmmerne kræftfremkaldende, og derfor skal børn eksponeres så lidt som muligt for de her stoffer,” siger Lone Mikkelsen.
Som det er nu, er det kun seks ftalater og tre flammehæmmende kemikalier, der er forbudte i børneprodukter, og mange er først blevet forbudte i nyere tid. Derfor findes de skadelige stoffer i alt fra tæpper og maling til tumlemøbler og elektronik. Holdet bag rapporten har målt høje koncentrationer af stoffer i flere daginstitutioners tumlerum.
”De er ikke i legetøjet, men sandsynligvis i meget af det andet, børnene omgiver sig med i dagligdagen. Og stofferne binder sig til støv. Så det handler i første omgang om at få gjort ordentligt rent,” siger Lone Mikkelsen, der erkender, at det næsten kan lyde som om, det er sundhedsfarligt at sende sit barn i institution.
”Stofferne er alle steder, så det gælder om, at børnene skal udsættes for dem så lidt som muligt. Jeg er ikke bekymret for at sende børn i institution, men ærgerlig over, at de stoffer også findes der i deres hverdag. Derfor er vores opfordring i Rådet for Grøn Omstilling, at institutionerne skal gøre rent, fjerne støv og være mere udendørs med børnene. Det gælder om at tage fat i de greb, der kan tages fat i. F.eks. at sætte hjul på møbler, så de kan flyttes, når der skal gøres rent og at sætte et godt budget af til at få gjort ordentligt rent. At købe svanemærket legetøj og ikke tage imod gammelt legetøj. Og at undgå fx vinylgulve,” siger Lone Mikkelsen, der godt ved, at det er nemmere sagt end gjort. Ikke mindst i en tid, hvor der mangler pædagogiske hænder, og det derfor er fristende at tage penge fra rengøringsbudgettet. Dertil kommer, at når forskningen ikke med sikkerhed kan sige, hvor mange der på sigt bliver syge af de skadelige stoffer og hvem de er, så kan det være svært at forholde sig til risikoen.
”For lederen af institutionen handler det jo om hænder i det daglige kontra rengøring. Vi har taget støvprøver i institutionerne, og nogle steder mangler der i hvert fald ikke støv, kan jeg sige. For de lokale politikere er det her noget, der skal prioriteres blandt mange brændende platforme, og vi kan ikke pege på en her-og-nu rygende pistol. Det er sundhedseffekter man først ser mange år senere,” tilføjer Lone Mikkelsen.
Pas på med bål
Til gengæld er det nemt at pege på, hvilke børn der har udfordringer med ultrafine partikler, som ofte kommer fra den stadig stigende brug af bål i institutionerne. Der går ikke længe fra bålet flammer op og ryger, til en gruppe af børn – særligt astmatikere – begynder at hoste.Af resultatrapporten om indeklimaet i daginstitutionerne fremgår det, at 15-20 procent af alle institutionsbørn har en luftvejslidelse. Partikelforureningen fra bål, men også fra madlavning og stearinlys, øger risikoen for hjertesygdomme, blodpropper, luftvejslidelser, kræft og en række andre alvorlige sygdomme. For børn er der primært risiko for udvikling af luftvejslidelser og forværring af eksisterende luftvejslidelser, med symptomer som f.eks. akut hoste og åndedrætsbesvær.
I 28 af de 30 undersøgte institutioner laves der bål, og i nogle af dem sker det flere gange om ugen eller dagligt. I alle disse institutioner blev der fundet høje forureningsniveauer for partikler. Ved en konkret måling viste et minutgennemsnit omkring 400.000 partikler pr. cm3 ved bålet. Inde i institutionen forurenede røgen også, og her blev der målt 150.000 partikler pr. cm3. Til sammenligning kan der på landets mest forurenende vej i København måles 15.000 partikler pr. cm3 i myldretiden.
”Vores anbefaling er, at man lader være med at lave bål i en bålhytte, da det opkoncentrerer forureningen voldsomt. Og så bør den enkelte kommune beslutte, om de helt skal forbyde bålhytter i sammenhæng med bål. Hytten kan bruges til ”inde” leg i stedet,” siger seniorrådgiver Lone Mikkelsen fra Rådet for Grøn Omstilling.
Hun anerkender, at det i sidste ende er pædagogerne, der skal vurdere, om bålet er en god aktivitet. Men opfordrer til, at man overvejer, hvor ofte der skal tændes op.
”Forureningen med farlige partikler svarer nogenlunde til, at vi satte et barn i et rygerum, mens vi som voksne sad der og røg. Og det er der jo ingen, der kunne drømme om at gøre mere. Det er noget, der kommer bag på mange, når vi siger det til dem,” tilføjer Lone Mikkelsen, der foreslår at kommunerne laver en vejledning til, hvordan man har bål i institutionerne, så det ikke er en afvejning, den enkelte leder skal tage.
CO2 og ventilation
Rapporten viser, at der ikke er de store problemer med flygtige organiske forbindelser – TVOC – der tidligere primært skyldtes afspritning og derfor peakede noget under corona-epidemien. Det ser også pænt ud med såvel luftfugtigheden, som ikke ser ud til at skabe problemer med udvikling af skimmel i de 30 målte institutioner, ligesom der ikke ses problemer med radon. Nogle af institutionerne har udfordringer med temperaturen, særligt på grund af direkte sollys. Men ikke noget, der ikke kan ordnes med en god afskærmning eller regulering af varmekilder.Til gengæld peger undersøgelsen på, at der er et for højt CO2-niveau i flere institutioner. Et højt CO2-niveau kan påvirke børnenes formiddags- og middagslur, og kan desuden have betydning for koncentrationsevnen og dermed et barns evne til at lære nyt.
”CO2 er jo normalt det, der fokuseres på, når vi taler indeklima, og et højt CO2 er også en god indikator på, at indeklimaet ikke er så godt, som det burde være. At partikelforureningen er høj, fordi luften ikke bliver skiftet tilstrækkeligt. Vi kan se at niveauet i denne undersøgelse har bedret sig siden undersøgelsen i 2018, men vi ser stadig, at det ligger for højt nogle steder – særligt der, hvor der mangler ventilationsanlæg eller anlægget er gammelt og utilstrækkeligt,” siger Lone Mikkelsen.
Der er en direkte sammenhæng mellem kvaliteten af institutionens ventilationsanlæg og CO2-niveauet. Halvdelen af de undersøgte institutioner kan ikke holde CO2-niveauet tilstrækkeligt lavt, enten fordi de ikke har en ventilationsanlæg, eller fordi det er underdimensioneret. Målingerne viser desuden, at institutionerne uden ventilationsanlæg ikke kan klare sig med udluftning alene. Det er i institutionerne uden anlæg, undersøgelsen har målt de højeste koncentrationer af CO2.
”Det er igen en politisk prioritering. Det vi hører er, at et ventilationsanlæg er en stor udgift, så der skal være god argumentation for, at det er det rigtige sted at bruge pengene. Det mener jeg, at der er, for det påvirker børnenes koncentration, motoriske udvikling og evnen til at interagere med andre. Men det er svært at måle og dokumentere, hvad man sparer i den anden ende, og derfor kommer argumentationen ofte til kort,” tilføjer Lone Mikkelsen.
Støj er en individuel sag
Endelig har Rådet for Grøn Omstilling også set på støjniveauet i de 30 institutioner over hele landet, der er med i undersøgelsen. En udfordring, der har været lidt svær, for retningslinjerne omkring støj kommer fra Arbejdstilsynet og er rettet mod fabrikker, hvor der er en konstant eller gentagen, voldsom larm. Retningslinjerne er delt op i, hvornår der skal være høreværn til stede, og hvornår det er påkrævet, at der skal bæres høreværn.I 12 af 30 undersøgte institutioner bliver der i perioder målt lydniveauer over 80 dB(A). Hvis man på en arbejdsplads er udsat for det niveau i otte timer, vil Arbejdstilsynet stille krav om, at høreværn skal være tilgængelige. I en enkelt institution når niveauet over grænsen for, hvornår brug af høreværn er et krav (85 dB(A)).
”Det er ekstremt forskelligartet, hvordan der er støj, viser vores antropologiske undersøgelser. Nogle steder er der virkelig meget larm, andre steder er lydbilledet mere behageligt, typisk der hvor man styrer støjen. Hvor man måske larmer et kvarter med musik og så har stilletid med f.eks. børnemassage eller historiefortælling for at få støjen ned. Andre steder lærer man børnene at reagerer på et ’shyy’ eller ved, at de voksne holder sig for ørene. De steder, hvor man ikke har regler eller rammer, kan det godt ende i et meget højt lydniveau,” siger Lone Mikkelsen og tilføjer, at undersøgelsen viser, at det er meget individuelt, hvordan man påvirkes af støj.
”Nogle udtaler, at det kan være stressende, når et barn græder meget og længe i de første dage, mens det køres ind i institutionen. Andre siger, at børns lyd, herunder gråden, er den vigtigste kommunikation til de voksne. Lyden er under alle omstændigheder enormt vigtig, så det er meget individuelt om man oplever den som stressende eller som et redskab,” siger Lone Mikkelsen og opfordrer til, at institutionerne lærer af hinanden og viderebringer redskaber, så støjen generelt kan bringes ned.
Kommuner bør få en indeklimastrategi
Beder man seniorrådgiveren om at udpege det største indeklimaproblem, som politikerne bør prioritere først, peger hun på, at god ventilation løser mange problemer, men dog ikke alt, herunder udfordringerne med sundhedsskadelige kemikalier. I stedet bør kommunerne få lavet en indeklimastrategi.
”Vi taler jo om børnenes sundhed, også på sigt. Om deres risiko for f.eks. at få kræft eller ikke selv at kunne få børn. Så det har rigtig store omkostninger ikke at gøre noget. Derfor opfordrer vi i Rådet for Grøn Omstilling alle kommuner til at få lavet en strategi for sit indeklima i institutionerne og dermed også få sat penge af til de udfordringer, der skal løses,” siger Lone Mikkelsen.
I første omgang vil undersøgelsen af de 30 daginstitutioner blive fremlagt for lokal- og folketingspolitikere, ministre og ordførere samt blive præsenteret ved en afslutningskonference den 2. juni, ligesom resultaterne er omtalt i medierne. Og så håber seniorrådgiveren, at forældrene til de små børn også vil lægge et øget pres på kommunerne og de lokale politikere.
”Måske kunne man se for sig, at det kunne blive en konkurrenceparameter, når unge børnefamilier skal beslutte, hvilken kommune de vil slå sig ned i. At en kommune med et godt indeklima i institutionen er mere attraktiv,” siger Lone Mikkelsen.
Læs rapporten 'Indeklima i daginstitutioner'
Læs artiklen 'Aarhus Kommune forbereder indeklimastrategi for dagtilbud'