Blogindlæg: Vi skal bygge boliger til fremtiden - ikke til fortiden

Prognoser viser, at befolkningen i Danmark kommer til at vokse med omkring 274.000 indbyggere frem mod 2040. Behovet for boliger vil derfor også stige i de fleste kommuner og særligt i de største byer. Hvis vi skal løse udfordringen med fremtidens boligbehov klogt og så bæredygtigt som muligt, er vi nødt til at tage højde for en række tendenser i samfundet. Tendenser som boligudbuddet allerede i dag ikke svarer tilstrækkeligt godt på.

Flere singler og familieformer

Jeg vil her blot trække tre af de tendenser frem. Først den demografiske udvikling. Ud over, at vi bliver mange flere mennesker frem mod 2040, er det også en tendens, at flere og flere voksne bor alene – med eller uden børn. Danmarks Statistik opererer med 37 forskellige familieformer, og selv om mange af dem ligner hinanden, siger det alligevel noget om, at vi i dag lever på mange andre måder end den traditionelle kernefamilie. I 1986 udgjorde andelen af enlige familier i forhold til alle familier ca. 48 procent. I dag er tallet næsten 56 procent. Tallet er højest i København, hvor der er 68 procent enlige familier, men det er ikke længere et storbyfænomen. Der er flere yngre enlige i byerne og flere ældre enlige i landdistrikterne, og det giver forskellige udfordringer. I byerne mangler der bl.a. boliger til de enlige unge, som er til at betale, og på landet risikerer enlige ældre at sidde fast i et stort hus, fordi der ikke er alternative boliger.

Fællesskab og klima

Vi skal også have fokus på fællesskab, når vi bygger fremtidens boliger. Undersøgelsen Danskerne i det byggede miljø 2023 viser, at fællesskaber omkring vores bolig og beboernes oplevede livskvalitet hænger sammen. De danskere, der oplever godt naboskab angiver deres tilfredshed med livet som væsentligt højere end de, der oplever et dårligt naboskab. Vi kan bl.a. se, at gode gårdmiljøer hænger sammen med højere livskvalitet, og også fra vores arbejde med at udvikle seniorbofællesskaber ved vi, at gode naborelationer øger livskvaliteten. Derfor skal vores boliger fremover give plads til endnu mere fællesskab. Klimakrisen er naturligvis helt afgørende for, hvordan vi skal bygge i dag og i fremtiden. 30 procent af de drivhusgasser, som bliver udledt i Danmark, kommer fra byggeriet og vores bygninger. 40 procent af Danmarks energiforbrug bruges i bygninger, og 35 procent af alt affald kommer fra bygge- og anlægsbranchen. Tallene er høje og viser, at byggesektoren har et stort ansvar og en vigtig, bunden opgave. Det gælder ikke mindst boligbyggeriet, der står for omkring halvdelen af det fuldførte nybyggeri. 

Eksperimenter viser nye veje

Hvis vi skal lykkes med at svare på disse udfordringer - og en række andre - skal vi gå nye veje. Som filantropisk forening bidrager Realdania lige nu til, at en række bygherrer kan eksperimentere og tænke boligen ud af boksen. I 2019 igangsatte Statens Kunstfond og Realdania et såkaldt Boliglaboratorium med det mål at gentænke boligbyggeriet med øje for nye leve- og familieformer og bæredygtighed. Boliglaboratorium er et netværk og en vidensplatform på tværs af de faggrupper, der arbejder med boligbyggeri. Dertil kommer syv helt konkrete fysiske boligeksperimenter, der kan stå som 1:1 eksempler på fremtidssikrede boliger. Vi har bidraget med midler til udvikling af den mere eksperimenterende del af boligerne, og præmissen er, at de kan bygges inden for almindelige rammevilkår og markedsøkonomi.
I en anden indsats - ’Boligbyggeri fra 4 til 1 planet’ - har 13 andre boligbyggerier kastet sig ud i et stort klima-eksperiment. Indsatsen er sat i gang af Villum Fonden og Realdania og skal undersøge, hvordan vi bygger boliger, hvor vi kun bruger den andel af planetens ressourcer, der reelt tilkommer os her i Danmark. Altså med respekt for de planetære grænser. Ambitionen betyder, at vi skal sænke klimaaftrykket med hele 75 procent – i forhold til det gennemsnitlige boligbyggeri, som det var i 2020.

2040 er lige om hjørnet

I Realdania oplever vi, at der i branchen er stor interesse for at tænke nyt og bidrage til den grønne omstilling. Det er både opmuntrende og helt nødvendigt. Vores bygninger og boliger står i mange år, og i klimaets tegn skal de stå endnu længere i fremtiden. Nye bygninger skal ikke bare imødekomme de behov, vi allerede kender – men også fremtidens ukendte behov.
Det betyder, at vi skal bygge mange flere forskellige typologier og langt mere fleksibelt. Vores boliger skal kunne blive tilpasset hen ad vejen – uden at vi skal bygge nyt.

Vi skal også have vendt den nuværende udvikling, hvor vi bor på flere og flere kvadratmeter. I 1986 havde en dansker i gennemsnit 49 m2 bolig. I 2023 er det vokset til mere end 59 m2 pr. person. Tallet dækker over store geografiske forskelle, men derfor er det alligevel en tendens, som ikke er holdbar.

Hele bygge- og anlægssektoren står over for en kompleks opgave, og vi kan kun løse den i fællesskab, på tværs af sektorer og fagligheder og ved at dele vores viden med hinanden. Og det haster, for 2040 er lige om hjørnet.