Vandet kommer - det kræver en genforhandling mellem mennesker og natur

Debatindlæg af Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania, bragt i Børsen Ejendomme den 28. februar 2024.

Sommerhuse under vand, våde kældre, ødelagt strømforsyning og knuste både på havneområder. Det var nogle af konsekvenserne, da stormfloden ramte Danmark i oktober, og vi oplevede det, man kalder en 100-års hændelse. To måneder senere kom stormen Pia, og året 2023 blev det mest regnfulde år nogensinde. Få dage inde i det nye år havde vi det vådeste januar-døgn nogensinde, og en række steder er der her i slutningen af februar fortsat store problemer med vand.

Ingen kan længere være i tvivl om, at også Danmark rammes af mere ekstremt vejr som følge af klimaforandringerne og de stigende temperaturer. Med store skader og omkostninger både for samfundet og den enkelte til følge.

Det er noget, som samfundet som helhed og alle vi, der arbejder med byggeri og byudvikling må forholde os til. Hvor tæt vores byer, bygninger og anlæg skal ligge på havet, fjorden eller åen er i disse år til genforhandling mellem mennesker og natur. Naturen har overhånden, og vi står i valget mellem at beskytte værdierne, leve med vandet, eller føre kyststrækninger tilbage som naturområder.

Vi tænker for kortsigtet

Det er afgørende, at vi hurtigt får reduceret udledningen af drivhusgasser fra bl.a. vores produktion og byggeri, hvis vi skal have en beboelig klode i fremtiden. Men det andet ben i klimakampen – klimatilpasning i forhold til de udfordringer, vi allerede ser som følge af temperaturstigningerne – er også presserende.

Klimatilpasning er en stor og kompleks opgave, og det har alvorlige konsekvenser, hvis vi ikke gør tingene anderledes. Et estimat, som COWI udarbejdede for Realdania i 2017, som en del af vores arbejde med det stigende havvand, anslår, at vi om 100 år vil have udgifter på 43 mia. kr. hvert år til at udbedre fysiske skader pga. oversvømmelse – hvis vi ikke ændrer måden, vi indretter vores byer på.

Vi skal handle på kort, mellemlang og meget lang sigt. I dag handler vi mest på kort sigt, og det er ikke godt nok. Ifølge FN er der tre overordnede strategier for klimatilpasning i forhold til stigende vandmængder: beskyttelse, tilpasning og tilbagetrækning. De har forskellig tidshorisont, men vi skal have alle tre strategier i gang på samme tid.

Rekreativ bonus

Beskyttelse her og nu kommer vi ikke uden om. Vandet truer fra både havet, fra oven og fra undergrunden og udfordrer vores livskvalitet og værdier. Som samfund er vi nødt til at beskytte de bygninger og anlæg, der danner de fysiske rammer for vores hverdag og liv. Lige nu er det forståeligt, at mange griber til de løsninger, vi kender, og som vi ved virker. Men vi skal samtidig i gang med at udvikle nye tilgange, der både beskytter mod vandet og beriger vores byer med f.eks. nye rekreative områder og tilbud. Så vi i fremtiden får en merværdi, når vi klimatilpasser.

Et godt eksempel er de planer, der arbejdes med i den nordlige ende af Vejle Fjord, hvor Realdania bidrager til den første fase af kommunens beskyttelsesstrategi. Planen er udvikle et landskab, der på samme tid beskytter bydelen og giver nye rekreative muligheder for borgerne. Et landskab, der kan hæves over årene i takt med, at vi finder ud af, hvor meget havvandet stiger, og som dermed er så fremtidssikret som muligt. Der er tanker om at anvende genbrugsmaterialer til opfyldning, når man etablerer landskabet, og at forskere skal følge projektet både under tilblivelsen og bagefter i forhold til de naturmæssige gevinster.

At leve med vandet

På lidt længere sigt er der også områder, hvor vi må erkende, at vi må leve med vandet. Det gælder særligt i de byer og bygninger, vi allerede har opført, hvor vi kan blive nødt til at indrette os anderledes. Vi må måske leve med, at et byrum en gang imellem bliver oversvømmet – og indrette det, så de omkringliggende bygninger lider mindst mulig skade.

I Aalborg har kommunen med støtte fra Realdania lavet en plan for håndteringen af risiko for oversvømmelse i Vestbyen. Det er et klassiske havneområde med mindre bygninger og havnefunktioner og længere inde et område med etageboliger. Det har vist sig, at flere af havnebygningerne faktisk er godt rustet til at klare vand – med f.eks. højtsiddende stikkontakter og gulve, der kan tåle vand. Og bl.a. ønsker den lokale roklub ikke nogen barriere i forhold til vandet – men ville af indlysende grunde hellere leve i samspil med det.

Beskyttelsesstrategien blev derfor tostrenget, hvor man nogle steder beskytter og andre steder lever med vandet. Det betyder en mindre hævning af arealerne foran roklubben og af de øvrige havnefunktioner, mens et højere landskabsdige skal løbe igennem parken bag havnefunktionerne og give de bagvedliggende boliger en lavere risiko for oversvømmelser. Altså to strategier i spil på samme tid.

Vi må ikke bygge os til nye problemer

I Danmark er vand en kilde til fantastiske oplevelser for os alle sammen. Men det er også – og vil i stigende grad være – en reel trussel mod vores boliger, bygninger og byer, og det skal vi tage alvorligt.

Ifølge Det økonomiske råds seneste rapport om økonomi og miljø blev der i perioden 2009-2021 bygget mere i områder med risiko for oversvømmelser end i områder uden risiko.  Det illustrerer den kortsigtede horisont. Men alle os, der har indflydelse på, hvordan vi bygger og planlægger, skal til at tænke årtier og nok nærmere 100 år frem. Faktisk lige så længe som vi gerne vil have, at vores bygninger og byer består.

Vi skal læse naturen og landskabet og nogle gange skal vi måske endda føre områder tilbage til naturen eller operere med en fleksibel byplanlægning og midlertidige anvendelser. Der er nemlig rigtig meget vi ikke ved endnu om, hvordan klimaet vil reagere i fremtiden, og hvad vi får brug for at gøre. Men det er afgørende, at vi begynder at tage kloge valg allerede nu, så vi ikke får bygget os til nye og endnu dyrere problemer i fremtiden.