Arkitektparret Exners eget hus:
”Tankemæssigt, åndeligt og ganske jordnært og konkret”

”Der skal være en mening med de ting, vi laver; en sammenhæng med historien og nutiden. Dybtgående forundersøgelser og spekulationer, både funktionelt og på andre ledder. Tankemæssigt, åndeligt og ganske jordnært og konkret. Bygningerne, værkerne har en sammenhæng, en fælles kerne. De har et ophav, en mening. Det skal være til samfundets og menneskenes glæde, til deres bedste – en opmuntring.”

Ordene er Inger Exners – en af landets første kvindelige arkitekter – som i en menneskealder og i tæt parløb med sin nu afdøde mand, arkitekt Johannes Exner, har stået bag et væld af danske bygningsværker, heriblandt flere kirkebyggerier og restaureringer, ikke mindst den omfattende restaurering af Koldinghus.

Med den fine beskrivelse – som er at finde på Exner-parrets egen hjemmeside – skildrer Inger Exner med få linjer parrets livslange tilgang til arkitektur – en tilgang, som på mange måder blev grundlagt allerede ved deres første fælles opgave: opførelsen i 1961 af deres eget private hus på Højagervej i Skodsborg.

I huset på Højagervej forenes alle de arkitektoniske værdier, som parret lagde vægt på gennem hele deres virke: historien og nutiden, forundersøgelser og funktionalitet, det åndelige og det jordnære.

Inger og Johannes Exner boede kun i huset i fem år, men den efterfølgende ejer passede i alle årene godt på huset, og da Realdania By & Byg i 2013 købte huset, stod det velbevaret og intakt. Som en del af Realdania By & Bygs samling af danske arkitekters egne huse er Exners eget hus sikret og bevaret for eftertiden – både som et betydningsfuldt bidrag i fortællingen om arkitektparret og deres virke og som en markering af et nyt kapitel i dansk arkitekturhistorie.

Exners hus repræsenterede ikke blot historien og nutiden, da det blev opført i 1961; det kom også til at repræsentere fremtiden. Bygget med en gennemført enkelthed, med brug af udvalgte danske materialer – tegl, natursten og træ – og med tanke på en velfungerende familiehverdag gjorde Inger og Johannes Exner op med den måde, som enfamiliehuse hidtil var blevet bygget.

”Der startede vi jo vores klare reaktion mod modernismen og den herskende stil. Vi besluttede, at vi ikke ville følge moden, men at det derimod var vigtigt for os at få huset til at passe til stedet og at benytte traditionelle materialer”, forklarede parret om huset, der efterfølgende kom til at danne skole for den type af parcelhuse, som dukkede op i 1970'erne, og som dyrkede samme konsekvente enkelthed.

Murværket

Ved første øjekast udmærker Exners eget hus sig først og fremmest ved sit distinkte murværk. Parret ledte længe efter den helt rigtige sten, som de fandt på et lille nordsjællandsk teglværk. Den samme gule sten er anvendt til både huset, carporten og terrassen, og de brede, ujævne fuger giver murværket et særligt levende præg, som sammen med trykimprægneret, ubehandlet fyrretræ, der beklæder husets gavle, spiller perfekt sammen med den gulgrønne tegl og den omgivende natur.

Også indendørs mødes de besøgende af tegl. Lige fra hoveddøren åbnes ind til entreen og videre ind i spisestuen, værelserne og tegnestuen: er det teglet, som går igen.

Husets murværk er skabt i ét moment, hvor man murer og fuger samtidigt. Teknikken blev Johannes Exner bekendt med under studiet af gamle danske kirker, og teknikken har et ganske praktisk sigte, idet den på én og samme tid lukker fugen og beskytter stenen. Samtidig tilfører den konsekvente brug af tegl en homogenitet og en enorm styrke; ”stærk som en banegård”, som Inger Exner beskrev mange af parrets bygningsværker.

Et statslånshus

Exners eget hus blev opført som et statslånshus med 130 m2 beboelse og 29 m2 erhverv. Huset i tre plan følger smukt terrænet på den 1.753 kvadratmeter store grund, hvor en fredet bronzealderhøj i baghaven har været bestemmende for husets placering og struktur.

Huset er bygget op omkring to krydsende akser - én på langs af huset gennem det centrale opholdsrum og værelsesfløjen og én på tværs, der forbinder det centrale rum med køkken og bryggers. Akserne ender i vinduer eller glasdøre.

I husets høje ende ud mod vejen er der bygget to etager, så der i sin tid blev plads til en lille tegnestue i stueplan, og terrænfaldet er udnyttet til at skabe en højloftet og lys spisestue, der understøtter det fællesskabsprincip, som også kendetegner Exner-parrets mange kirkerum: ”åndeligt og ganske jordnært og konkret”.