Det betaler sig at være på forkant med skolernes indeklima
I Ringkøbing -Skjern Kommune var det påbud fra Arbejdstilsynet, som langt hen ad vejen styrede kommunens investeringer i skolernes indeklima. Dyrt og kaotisk, lyder det fra kommunen, der i dag arbejder på forkant ud fra en strategisk plan og en masse konkret data. I Realdania, der siden 2016 har arbejdet for bedre indeklima til landets skoleelever, håber man, at flere kommuner vil gøre som Ringkøbing-Skjern.
I dag er dårligt indeklima stadig et vilkår for rigtig mange danske skoleelever.
Undersøgelser viser, at i 91 procent af klasselokalerne er CO2-niveauet i løbet af en skoledag over grænseværdien. Faktisk er det tilfældet i næsten halvdelen af den tid, lokalet er i brug. Det har store konsekvenser både for elevernes trivsel, sundhed og indlæring.
Det fik i 2016 Realdania til at igangsætte en større kampagne for at løfte skolernes indeklima. Siden har 22 af landets kommuner fået støtte til at udarbejde strategiske indeklimaplaner. Og sideløbende har Realdania støttet udviklingen af ny viden på området og nye værktøjer, som kommunerne kan bruge i arbejdet med at løfte indeklimaet på de lokale skoler.
I spidsen står Anne Gade Iversen, der er projektchef i Realdania. Selvom hun kalder arbejdet med at løfte skolernes indeklima for ”en tålmodighedskamp”, oplever hun i dag et langt større fokus på vigtigheden af et godt indeklima – og på vigtigheden af at gribe det mere strategisk an i kommunerne:
”I vores arbejde med skolernes indeklima har vi forsøgt at udvide kommunernes værktøjskasse med al den nyeste viden og med de mange indeklimaløsninger, der findes i dag. Men før kommunerne griber til løsninger, skal de først have et overblik og en plan. Ellers risikerer de, at løsningerne bliver lappeløsninger – og dyrere end nødvendigt.”
Ifølge Anne Gade Iversen kræver det flere ting at løfte skolernes indeklima – og først og fremmest en erkendelse i kommunerne af, at dagsordenen er vigtig.
”Skal vi for alvor gøre en forskel for landets elever, kræver det prioritering. Både i skoleforvaltningen, i teknisk forvaltning og i kommunalbestyrelsen. Opgaven kan godt virke stor og uoverskuelig, for indeklima er mange ting. Det er både lys, luft og lyd. Men der er bare ikke nogen undskyldning for at sidde på hænderne. Der er altid noget, man kan gøre. Og det handler først og fremmest om at få skabt et overblik over tilstanden, så man kan handle klogt,” siger Anne Gade Iversen.
Indeklimaoverblik på lokaleniveau
Netop det overblik kan kommunerne få gennem et særligt screeningsværktøj, som helt ned på lokaleniveau giver et overblik over det sandsynlige indeklima. Derudover giver værktøjet også et estimat af omkostningerne, som er forbundet med at forbedre indeklimaet.Værktøjet, der er udviklet i et samarbejde mellem Silkeborg Kommune og Transition med støtte fra Realdania, har været en hjørnesten i arbejdet hos mange af de kommuner, der har været en del af Realdanias indsats ’Skolernes Indeklima’.
En af kommunerne er Ringkøbing-Skjern, hvor bygningsrådgiver Thea Bech Petersen og hendes kolleger i skoleforvaltningen kæmpede for at komme på forkant med indeklimaet.
”Før samarbejdet med Realdania stod vi som mange andre kommuner i en situation, hvor vores indeklimaindsatser mest bestod i at halse efter påbud fra Arbejdstilsynet. Det er ikke en særlig god måde at arbejde på. Det er både dyrt og kaotisk. Derfor havde vi et stort ønske om at komme på forkant,” siger Thea Bech Petersen.
Med støtte fra Realdania screenede Ringkøbing-Skjern Kommune derfor samtlige lokaler på samtlige skoler.
”Vi brugte screeningen som grundlag for at udarbejde en egentlig strategi, som blev politisk godkendt. Der fulgte også penge med i form af en fast årlig pulje. Pengene giver os mulighed for at prioritere de hårdest ramte skoler, der har brug for hjælp til indeklimaforbedringer først - der hvor midlerne giver mest værdi,” siger Thea Bech Petersen og fortsætter:
”Det, at vi kunne præsentere vores lokale politikere for konkret data på indeklimaforholdene på vores skoler samt en plan for, hvordan vi over årene kan forbedre dem, resulterede i, at de også blev interesseret i at få mere viden om indeklimaet i kommunens dagtilbud. Derfor er vi i fuld gang med en screening her, som efter planen ligger klar i løbet af foråret 2024.”
Data gør dig beslutningsdygtig
”Et overblik over tingenes tilstand og valide indeklimadata gør dig beslutningsdygtig. Ellers famler man som kommune i blinde og risikerer at vælge løsninger, som ikke giver nok værdi til skolerne. Og som ikke prioriteres der, hvor der er mest brug for det,” siger Jørn Toftum.
Han anerkender, at det for mange kommuner kan virke som en stor mundfuld at løfte skolernes indeklima i en tid, hvor der er rift om midlerne i de stramme, kommunale budgetter.
Han har sammen med det økonomiske konsulenthus Incentive og med støtte fra Realdania været med til at udvikle en beregningsmodel, der sætter tal på samfundets gevinster på lang sigt ved at forbedre indeklimaet i landets skoler. Det handler om øget tilstedeværelse for lærere og elever samt bedre præstation for elever som følge af mindre CO2-koncentration og bedre temperatur.
I Realdania håber Anne Gade Iversen, at beregningsmodellen kan gøre indeklimainvesteringer mere konkurrencedygtige.
”Forbedringer i indeklimaet på landets skoler er ofte usynlige og meget langsigtede investeringer. Derudover er det investeringer, som kommunerne skal foretage i konkurrence med rigtig mange andre områder. Derfor er det vigtigt at få et bud på, hvor meget investeringer i indeklimaet i folkeskolerne – og dermed vores børns læring – er værd, og hvad det over tid vil betyde.”
I Esbjerg Kommune, der var den første til at benytte beregningsmodellen, viste udregningerne, at det ville koste 83,5 mio. kr. at rette op på indeklimaproblemerne på skolerne. Til gengæld venter der en samfundsøkonomisk gevinst på over 260 mio. kr., fordi sygefraværet over 30 år bliver mindsket. Og en yderligere gevinst på 162 mio. kr. ved øget indlæring over 50 år.
I samarbejde med Silkeborg Kommune har virksomheden Transition udviklet et indeklimaværktøj, der giver et strategisk overblik over det sandsynlige indeklima i ens bygningsmasse. Indeklimaet illustreres inden for de fire grundpiller af indeklimaet; visuelt, akustisk, atmosfærisk og termisk indeklima, i en detaljegrad helt ned på lokaleniveau. Værktøjet kan effektivt give et overblik over tilstanden i en kommune generelt, på de enkelte folkeskoler, institutioner og i specifikke lokaler. Desuden er værktøjet i stand til at estimere omkostningerne forbundet med forbedringer af indeklimaet.
Beregningsmodellen sætter tal på de samfundsøkonomiske gevinster i form af øget tilstedeværelse for lærere og elever samt bedre præstation for elever som følge af mindre CO2-koncentration og bedre temperatur. Bag modellen, der er støttet af Realdania, står det økonomiske konsulenthus Incentive (i dag EY) og DTU.
Med en tablet eller smartphone i hånden kan lærere og elever selv kortlægge skolens indeklima på en dag eller to, da IK-tjek ikke kræver forkundskaber at bruge. Efter kortlægningen udarbejder IK-tjek appen automatisk et overblik og en rapport samt skræddersyet vejledning og gode råd til indeklimaforbedringer på den pågældende skole. IK-tjek er en videreudvikling og validering af screeningsværktøjet udviklet med støtte fra Realdania og er udarbejdet i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og DTU samt rådgivere fra Transition ApS og aereNmore (Saint-Gobain).
Håndbog: Indeklima i skoler
Realdania har udarbejdet og udgivet en håndbog for at inspirere danske kommuner til at arbejde strategisk med skolernes indeklima eller som inspiration i arbejdet med at revidere og videreudvikle deres nuværende indsats.
Håndbogen er baseret på erfaringerne fra 12 kommuner, der siden 2019 har arbejdet med at udvikle strategiske indeklimaplaner. Den henvender sig primært til kommunale medarbejdere i de relevante forvaltninger.
