Flere veje til mere klimavenligt byggeri
Den grønne omstilling i byggeriet kræver nytænkning, eksperimenter og ikke mindst vidensdeling. Fundamenter på pæle og halm i væggene er noget af det, der er i spil, når 13 nybyggerier forskellige steder i Danmark eksperimenterer med at skabe boliger med et meget lavt klimaaftryk.
Artikel fra Realdanias årsmagasin af Steen Breiner
Falkenberghøje, hedder et grønt område ved Helsingør, der består af to landskabelige høje. Et område med græs, som ikke bliver slået, og med træer, hvis grene stritter i alle retninger – og tæt på en rækkehusbebyggelse, et plejehjem og en kommunal folkeskole.
En lille times kørsel stik syd ligger området Kirkebjerg i Brøndbyvester. Her lå der engang en betonelement-virksomhed, men området er i fuld gang med at blive omdannet til en bydel med lejligheder og rækkehuse. Om et par år vil der på Falkenberghøje være 33 nye, helt særlige almene boliger opført af Lejerbo. Og i Kirkebjerg vil 13 rækkehuse, bygget af det private investerings-, udviklings- og ejendomsselskab AKF, skille sig ud fra mængden.
For de to byggerier – og 11 andre forskellige steder i landet – har det til fælles, at de er eksempelbyggerier i projektet Boligbyggeri fra 4 til 1 planet, som Villum Fonden og Realdania har taget initiativ til og driver i fællesskab. Målet er at vise vejen til opførelse af nybyggede boliger med en markant lavere udledning af CO₂, end der er normalt i boligbyggeri i dag. ”Vi har spurgt aktørerne på boligbyggemarkedet, om de sammen med os vil eksperimentere og finde svar og løsninger på nogle af de barrierer, der er både i at bruge anderledes materialer og i at tænke boligbyggeriet på nye måder. Så vi sammen kan vise, at det er muligt at bygge attraktive, sunde boliger med et meget lavt klimaaftryk. Mange har sagt ja, og det er jeg rigtig glad for," siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania.
Byggerierne i eksperimentet skal ramme en udledning på omkring en fjerdedel af den CO₂-udledning, som nybyggede boliger i Danmark gennemsnitligt står for. Det ambitiøse mål bunder i, at Danmark hvert år bruger vores ’andel’ af Jordens ressourcer fire gange. Det ressourceforbrug udfordrer Boligbyggeri fra 4 til 1 planet-indsatsen, og visionen er at vise, at det godt kan lade sig gøre at bygge boliger, som er tættere på at holde sig inden for det, man i forskningen kalder de planetære grænser.
Almene boliger med luft under
I Lejerbo har man med boligerne i Falkenberghøje taget imod opfordringen. Da årsmagasinet i efteråret 2023 mødte bæredygtighedschef Jesper Kort Andersen, var Lejerbo i fuld gang med at udvikle de nytænkende boliger i Helsingør i forhold til faktorer som sundhed, fællesskab og et meget lavt klimaaftryk.
”Vi får nogle huse, som er skruet sammen af nogle gode, sunde, naturlige materialer. Indenfor skal de kommende beboere kunne se og mærke, at de er flyttet ind i et anderledes hus. Helt præcis hvordan det bliver, er endnu for tidligt at sige. Men beboerne vil kunne mærke, at der bliver et godt indeklima, og visuelt kunne se, at materialerne er nogle andre end dem, de kender bedst. Vi drømmer f.eks. om indvendig vægbeklædning af lerplader, men det er et materiale, der er dyrt, og almene boliger har en fast ramme for, hvad de må koste at bygge. Så måske bliver noget ler, mens noget andet bliver træ," siger Jesper Kort Andersen.
I et traditionelt byggeri støbes som regel et fundament svarende til bygningens omfang, hvilket betyder, at en stor del af grunden graves væk. Men i Helsingør har Lejerbo valgt at lave et fundament, hvor husene står på pæle. Og det er oven på disse, bygningen placeres. På samme måde som man typisk gør med en terrasse, men her i en markant større skala. ”Pælefundamenterne betyder, at vi sparer meget CO₂, og samtidig gør vi grunden under
huset til en landskabelig pointe. Omvendt kræver det en del ekstra isolering, når huset svæver over terræn, så det er vi ved at finde en løsning på,” siger Jesper Kort Andersen og fortæller, at der afprøves såvel træfiberisolering som papiruld.
Vi har både fokus på nye løsninger og på byggeriets holdbarhed. Vi får mest bæredygtighed ud af løsninger, der holder i lang tid.
Facaden på Lejerbos boligbyggeri bliver genbrugstræ fra tidligere facader, der får en brændt overflade. En teknik, der gør, at det ikke skal vedligeholdes. Ved at genbruge materialer holdes klimaaftrykket nede. ”Vi har både fokus på nye løsninger og på byggeriets holdbarhed. Vi får mest bæredygtighed ud af løsninger, der holder i lang tid, og det tjener også vores lejere bedst, fordi vi på den måde holder renoveringsomkostningerne nede," siger Jesper Kort Andersen.
Rækkehuse med halm
I Brøndbyvester bliver de 13 rækkehuse, der indgår som eksempelbyggerier i Boligbyggeri fra 4 til 1 planet, opført med en trækonstruktion isoleret med halm. Ejendomsselskabet AKF står bag rækkehusene og de øvrige boliger i det helt nye bykvarter. ”I halmrækkehusene anvender vi et byggesystem, der er på markedet, men vi er de første til at bygge med det professionelt. Så det er noget, vi som virksomhed skal blive klogere på brugen af. Der er noget ret fedt i det her med at gentænke så old school en teknologi som halm og træ og gøre det på en effektiv måde,” siger Anders Borg, specialist i bæredygtig byudvikling og projektudviklingschef i AKF.
Hvis flere bruger halm som isolering, kan der indlejres og gemmes CO₂ i vores bygninger relativt hurtigt.
Han erklærer sig professionelt forelsket i halmens egenskaber. ”Den halm, der bruges til isolering, vokser op på et års tid. I den periode bliver der indlejret CO₂ fra atmosfæren i halmen, så hvis flere bruger halm som isolering, kan der indlejres og gemmes CO₂ i vores bygninger relativt hurtigt. Og tid er en væsentlig faktor, så vi som samfund kan få et overblik over, hvad det er for nogle klimaforandringer, vi står over for, og hvad der ellers skal udvikles af løsninger,” siger han.
Selvom kombinationen af halm og træ altså er prøvet før, betyder det ikke, at det er nemt at få omsat i praksis for AKF. For i modsætning til et byggeri af beton, der er en kendt og gennemprøvet løsning, så kræver den grønne kombination noget helt andet. ”Der skal specialviden til, og der skal mange mennesker ind over med forskellige fagligheder. Nu mærker vi grænsen af, hvad der ligger på rygraden i branchen, og det betyder, at alle er nødt til at samarbejde på tværs meget tættere, end vi plejer. Vi kan ikke bare tegne et projekt, sende det i udbud og så få det bygget, sådan som vi måske er vant til,” siger Anders Borg og tilføjer: ”Det er en prøvelse at træde de nye stier. Det gør tingene mere kompliceret, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Gode ting tager tid, og det er en nødvendig omstilling af byggebranchen. Branchen har i mange år kun set på effektivitet.”
AKF forventer at beholde enkelte af rækkehusene og leje dem ud for at kunne følge eksperimentet helt til dørs. I de udlejede huse bliver der indbygget sensorer, der kan monitorere, hvordan byggematerialerne udvikler sig over tid, fortæller projektudviklingschefen.
Fællesskabet er også vigtigt
Både Lejerbo og AKF har – ud over det grønne aspekt – fokus på fællesskaber i deres eksempelbyggerier som et led i den sociale bæredygtighed. De arbejder bevidst med at skabe fysiske rammer, der skal gøre det nemmere for fællesskaber at opstå.
I Helsingør binder terrassen boligerne sammen i små enheder for at understøtte både det nære og de større fællesskaber. ”Husene er brudt op forskellige steder, så det ikke bare er én lige bygning, men så de følger højene og landskabets naturlige kurver. Formen minder om et ottetal og skaber en følelse af samhørighed i boligafdelingen. Omkring hver bolig vil man opleve et nært naboskab, og samtidig udgør hver længe en enhed i fællesskabet. Derudover planlægger vi et fælleshus, som vil tjene som et centrum for beboernes fælles aktiviteter og funktioner. Det er en arkitektur, der ikke blot respekterer omgivelserne, men også aktivt fremmer fællesskab,” siger Jesper Kort Andersen.
I Brøndbyvester har AKF besluttet, at rækkehusene skal have færre kvadratmeter end en traditionel familiebolig. Til gengæld er der mange fælles faciliteter, som kan benyttes, og som skal være med til at skabe et fællesskab. ”Vi giver beboerne nogle fælles faciliteter og et aktivitetshus, der kan understøtte det gode naboskab. Du får et deleværksted og et vaskeri med nogle maskiner, du kun kunne drømme om at have selv, og med en meget lille klimabelastning, fordi man deles om dem. I aktivitetshuset er der også en café, der tilbyder fællesspisning en dag om ugen. Og et coworking-sted, hvis du er træt af at sidde hjemme ved køkkenbordet med din laptop. Alt i alt betyder det, at fællesskabet er noget, du kommer til at dyrke ret naturligt i balance med privatheden i din bolig,” siger Anders Borg.
Viden med videre
De 13 eksempelbyggerier i Boligbyggeri fra 4 til 1 planet skal lære af hinanden – og lære fra sig. Al viden og erfaring – også de fejltagelser, der opstår undervejs – vil blive delt med hele byggebranchen, så andre har nemmere ved at følge efter.
For Anders Borg og AKF skal rækkehusene i Brøndbyvester ikke stå alene, men være starten på mange byggerier med et lavt klimaaftryk. ”Det vigtigste ved at være med i det her projekt er at vidensdele og være sammen med andre, der også gerne vil den her agenda. Samtidig ønsker vi at være med til at udbrede nogle løsninger, som ikke er alment kendt endnu, og dermed flytte branchen i en mere bæredygtig retning. Og som virksomhed er vi blevet bedre klædt på til at tage drøftelserne med vores rådgivere om, hvad der kan lade sig gøre. Ambitionen med vores egne eksempelhuse er at opskalere løsningerne og bruge dem i vores fremtidige biobaserede byggerier,” siger Anders Borg.
Jesper Kort Andersen fra Lejerbo håber, at initiativet kan skubbe til det, han kalder en lidt konservativ branche. At eksempelbyggerierne kan accelerere udviklingen i resten af byggeriet. ”Det at samle 13 bygherrer og udviklere omkring et projekt, hvor vi helt frit kan udveksle erfaringer og udfordringer, lære af andres løsninger og selv spille ind, er supergivtigt. Jeg forventer, at vi kan bruge erfaringerne fra vores byggeri og fra de andre byggerier til at højne kvaliteten af vores boliger. Og så er det jo bare virkelig interessant, hvis vi på et tidspunkt kan lave en bolig, leje den ud og sige, at hvis man flytter ind her, så efterlader man ikke et negativt aftryk på kloden.
