En revolution og en mulighed
Byggeriet står over for store forandringer, hvor der skal ske et ryk i en mere bæredygtig og cirkulær retning. Det kræver bredt samarbejde og deling af viden, siger Realdanias filantropidirektør, Nina Kovsted Helk.
Artikel fra Realdanias årsmagasin
”Den grønne omstilling i byggebranchen er nok den største forandring siden modernismen. Vi står over for en proces – nogle vil måske sige revolution – der bør have mindst lige så stor betydning for de fysiske rammer, som modernismens indtog havde.”
Realdanias filantropidirektør, Nina Kovsted Helk, er bevidst om, at det er store ord, hun bruger, i lyset af at modernismen med sin brug af stål og særligt beton fuldstændigt ændrede arkitekturen og byggeriet. Med den solide beton kunne der bygges i højden, og byggegrunden kunne derved udnyttes optimalt, særligt i de store byer. Tilmed kom modulerne fra en fabrik, lige til at blive monteret, så bygningerne stod klar på ingen tid.
”Modernismen betød en kæmpe forandring i måden at bygge på. Nu står vi over for noget, der er lige så stort. Det byggede miljø og driften af vores bygninger forbruger så meget CO₂, at det vil gøre en enorm forskel for klimaudviklingen, at vi sadler om,” siger Nina Kovsted Helk.
I Danmark står byggeriet for omkring 30 procent af CO₂-udledningen ifølge tal fra Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg. På verdensplan tales der om 40 procent. Derfor er spørgsmålet ikke – siger Nina Kovsted Helk – om der skal ske en forandring i det byggede miljø. Snarere hvordan.
”Der er mange faktorer i det. Men det starter med, at alle os, der er i og omkring byggeriet, vælger at se det som en mulighed frem for et irriterende åg, der hviler på vores skuldre. Det kræver, at vi arbejder sammen på tværs af sektorer og fagligheder, og at vi deler vores viden, succeser og fejltagelser. Ellers kommer vi ikke i mål,” siger Nina Kovsted Helk, der anerkender, at det er en transition, der ikke er nem.
”Hele værdikæden skal med i det her ryk i en mere bæredygtig og cirkulær retning. Både dem, der producerer materialerne, indkøber, tegner, planlægger og bygger. Det er ikke nok, at enkelte aktører finder nye løsninger – det skal tænkes på tværs,” siger hun og tilføjer:
”Og i det arbejde er det godt, at nogle går forrest og baner vejen, så det bliver nemmere for andre at komme med.”
Biogene materialer
Realdania bidrager til forandringsprocessen på mange måder – f.eks. ved at give midler til forskning og fysiske projekter. Eller ved at samle parter i større udviklingssamarbejder som f.eks. Boligbyggeri fra 4 til 1 planet, som Villum Fonden og Realdania har igangsat. Indsatsen handler kort fortalt om at vise, hvordan det er muligt at bygge boliger med et markant lavere klimaaftryk, end gennemsnittet er i dag.
Sideløbende med Boligbyggeri fra 4 til 1 planet undersøger Realdania i en større indsats også, hvordan biogene byggematerialer som f.eks. tang, græs og hamp kan blive dyrket, forarbejdet og dokumenteret, så de kan bruges som byggematerialer. Erfaringerne herfra vil blive delt ligesom al anden viden og erfaringer, som Realdanias projekter genererer. Formålet er, at alle kan kopiere de gode løsninger og undgå at begå de fejl, der uundgåeligt sker i en eksperimenterende proces.
Og netop det at understøtte innovative processer, der skaber nye løsninger og ny viden, er en central opgave for en filantropisk forening som Realdania, siger Nina Kovsted Helk.
”Realdania kan på en og samme tid understøtte både forskning og viden og sætte konkrete fysiske ting i værk sammen med f.eks. visionære bygherrer eller andre i det byggede miljø. Ved som filantropisk aktør at tage noget af risikoen understøtter vi nogle frontløberprojekter, der også selv tager en risiko. Erfaringerne herfra – både gode og dårlige – bliver delt med branchen, og det kan gøre det lettere for alle de andre, der skal følge efter,” siger Nina Kovsted Helk.
Eksemplets magt
Realdanias filantropidirektør er overbevist om, at netop eksemplets magt er noget af det, der skal til for at flytte både byggebranchen og brugerne af bygningerne, uanset om det er beboere eller erhvervsvirksomheder. Derfor har Realdania og Villum Fonden fået BUILD på Aalborg Universitet til at lave en casesamling baseret på 25 boliger, der allerede er opført, og som har det til fælles, at de har et lavt CO₂-aftryk.
”Målet er at inspirere og i sidste ende forhåbentlig flytte aktørerne i byggeriet. Tidligere har det biogene byggeri og byggeri af genbrugsmaterialer været noget, meget få – typisk selvbyggere – interesserede sig for og eksperimenterede med. Så nu gælder det om at få vist, at der er et alternativ til det traditionelle byggeri, som faktisk både er æstetisk smukt, er holdbart og har et indeklima, hvor du oplever en høj komfort. Så skal efterspørgslen nok begynde at rulle,” siger Nina Kovsted Helk.
Hele værdikæden skal med i det her ryk.
At eksperimentere med mere klimavenlige byggemetoder og fremvise en alternativ vej er også målet med tre ens etageboligbyggerier i Fredericia. Opført i henholdsvis træ, beton og tegl af Realdanias datterselskab Realdania By & Byg.
”Ofte ender debatten om klimabelastningen fra materialer i byggeriet med, at det ikke er muligt at sammenligne enkelte bygninger direkte. Fordi de ligger forskellige steder eller ikke vender mod samme verdenshjørner. Så nu opfører vi tre bygninger, som har nøjagtig samme størrelse og udformning og ligger helt ens. På den måde kan vi dyrke ét materiale ad gangen og få den maksimale viden om det, og vi kan samtidig lave en én til én-sammenligning af materialer, som der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved,” fortæller Nina Kovsted Helk og tilføjer, at al erfaring løbende bliver stillet til rådighed for branchen og markedet.
Vi kommer ikke uden om at bygge nyt
I debatten om klima- og miljømæssig bæredygtighed i byggeriet og byggebranchen er der ofte ét spørgsmål, der går igen: om der skal bygges nyt, eller om der i stedet skal satses ensidigt på at bevare og renovere de eksisterende bygninger.
Vi skal bevare alt, hvad vi kan, siger Realdanias filantropidirektør, der kalder tanken om et byggestop for besnærende, men urealistisk.
”Analyser peger på, at der bliver et stigende behov for boliger i mange danske kommuner, og særligt i de store byer stiger behovet markant. Det betyder, at der frem mod 2040 vil være et behov for mellem 100.000 til 150.000 flere boliger. Og da der samtidig forsvinder en del boliger som følge af sammenlægninger og nedrivning, skal der formentlig bygges endnu flere,” siger Nina Kovsted Helk og tilføjer:
”Men der er mange ting, som påvirker, om der faktisk bliver bygget det antal boliger, der forudsættes nødvendige frem mod 2040. F.eks. hvad der er af ledige byggegrunde."
Realdanias filantropidirektør peger på, at det ikke er en tendens, vi kun ser i Danmark.
”Det er samme billede, vi ser i hele verden. Hver uge skal der samlet set på kloden bygges et areal svarende til størrelsen på Paris, anslår Det Internationale Energiagentur. Opgaven må derfor bestå i at være ansvarlige og bygge bæredygtigt, når vi bygger nyt, og at gøre alt for at genanvende de bygninger, vi allerede har, til boligformål. De kommende generationer vil ikke takke os for at fortsætte med at bygge, som vi gør nu.”
Genbrug og ny æstetik
Det absolut mest klimavenlige byggeri, der findes, er det, der ikke bliver bygget, understreger Nina Kovsted Helk. Som eksempler peger hun på, at en lang række lejligheder og huse over hele landet er mere end 100 år gamle, men er blevet renoveret og opdateret, så de passer til nutidens brug.
”Og det er ikke kun hele bygninger, der skal bevares og genbruges. Hvis det er nødvendigt at nedrive noget, skal det gøres på en måde, så flest mulige byggematerialer kan genbruges i nye bygninger. Det vil kræve, at vi arbejder med vores syn på arkitektur, for vi er vant til, at vi starter opførelsen af en bygning ud fra, hvordan den skal se ud. Hvis vi skal genbruge flere materialer, vil det i høj grad være materialerne, der sætter retningen for, hvordan bygningen kan udformes. Er branchen og vi som borgere klar til at blive udfordret æstetisk?” spørger hun.
Vigtig rolle hos kommunerne
Hvad vores bygninger bliver bygget af, hvordan de kommer til at se ud, og hvor store de bliver, defineres i lokalplaner, kommuneplaner og planstrategier. Realdania og Plan- og Landdistriktsstyrelsen arbejder sammen om at hjælpe kommunerne med at indarbejde klima i de kommende plangrundlag.
I sommeren 2023 fik 11 projekter fordelt på 15 kommuner støtte til at udvikle ny viden og værktøjer. Et af projekterne omfatter f.eks. udviklingen af et værktøj, der kan estimere de klimamæssige konsekvenser ved foreslåede lokalplaner. Det kan bruges i en dialog med grundejere og udviklere for at styrke klimaprofilen på deres projekter.
”I det store regnskab er kommunerne utroligt vigtige medspillere, fordi de gennem deres planlægning i høj grad kan præge den klima- og miljømæssige bæredygtighed i byudviklingen,” siger Nina Kovsted Helk og peger på, at kommunerne også på en anden måde kan spille en stor rolle.
”Med en samlet bygningsmasse på omkring 31 mio. kvadratmeter er kommunerne under ét både en stor bygherre, ejendomsejer og driftsherre. Så det vil gøre en markant forskel, når de bygger og renoverer,” siger filantropidirektøren.
Et langt forløb
Nina Kovsted Helk er godt klar over, at forandringen af byggeriet i en mere bæredygtig retning kommer til at tage tid. Revolutioner sker ikke fra den ene dag til den anden. Heldigvis oplever hun, at der er en bevægelse i gang, og at når Realdania i forskellige indsatser byder byggeriets parter op til eksperimenter og udviklingsprocesser, så er der rigtig mange, som melder sig under fanerne.
”Jeg oplever en stor interesse, og det er både godt og nødvendigt. Vi står midt i en kæmpe og alvorlig opgave, og alle, der er aktive spillere i det byggede miljø, skal tage et fælles ansvar på os. Man kan også se det sådan, at vi skal tage løbeskoene på og begynde at løbe, også selvom vi ikke kender hele ruten endnu. Til gengæld kender vi retningen og nogle af de delmål, vi skal nå undervejs.”
