Nordens første funkisvilla fylder 100 år
Funktionalistisk. Farverig. Fremsynet. Dét er grundideen bag Nordens første funkisvilla, som i år kan fejre 100-års fødselsdag. Da huset blev opført i 1924 nord for København af arkitekten Edvard Heiberg, var begejstringen dog ikke stor. Dengang blev huset opfattet som ”forargeligt”. Huset ejes af Realdania By & Byg og kan opleves via Realdania By & Byg Klubben.
”Det er Lyngbys befolknings søndagsfornøjelse at tage ud og grine af det”. Sådan sagde den norsk-fødte arkitekt Edvard Heiberg selv om det hus, han i 1924 tegnede og byggede til sig selv og sin familie på en villavej i Virum, nord for København.
Med sit firkantede udtryk, store hjørnevinduer i jern, gule facader og grønne nedløbsrør er det da heller ikke svært at forestille sig, at villaen i 1920’erne må have været et yndet udflugtsmål for forargelse og for et godt grin. I modsætning til mange af tidens andre villaer havde Heibergs villa – med hans egne ord – jo ”hverken tårn eller karnapper eller romantiske (utætte) røde tagsten og heller ikke indvendige stuk gesimser og rosetter […] eller empiresøjler og konsoller”.
Banede vejen for nutidens boliger
I dag bliver der ikke grinet – heller ikke af husets indretning. Tværtimod. De ideer, som arkitekten – der var født i Norge, men uddannet i København – udtænkte for over 100 år siden, har nemlig sidenhen været med til at bane vejen for mange af nutidens bekvemme boligløsninger, og den 100-årige villa har da også for længst indskrevet sig i arkitekturhistorien som en af de allerførste funkisvillaer i Norden.
For 18 år siden købte Realdania By & Byg villaen for at bevare den for eftertiden og restaurere den i tråd med arkitektens oprindelige funktionalistiske og farverige tanker, og i dag indgår den i Realdania By & Bygs samling af store danske arkitekters egne huse fra det 20. århundrede. Hver for sig og tilsammen fortæller samlingen både om den enkelte arkitekts visioner og idealer og om udviklingen af den danske familiebolig gennem tiden.
Uden overflødig pynt, men nemt og praktisk
Selv om navnet Edvard Heiberg ikke umiddelbart vækker genklang, så var han ikke desto mindre arkitekten bag flere af de boligindretninger og løsninger, som danske familier i dag tager for givet: Et logisk og velindrettet køkken, indbyggede skuffer og skabe, gode lysindfald, en fælles stue, hvor familien kan samles osv. Alt sammen indretninger, som i dag er helt almindelige, men som dengang i 1920’erne blev opfattet som aldeles aparte, og som sammen med Heibergs meget markante farvevalg skilte sig markant ud fra tidens borgerlige klunkestil.
Heibergs ambition var først og fremmest at skabe et hus, der var logisk og funktionelt, renset for ornamenter og overflødig pynt. Huset skulle gøre beboernes dagligdag nem og praktisk, og derfor blev køkkenet logisk indrettet på baggrund af en nøje analyse af antallet af skridt og bevægelsesmønstre mellem de forskellige gøremål i køkkenet, og alle redskaber, madvarer, konserves mv. fik deres nøjagtigt afmålte plads i faste skabe og skuffer.
I alle værelser blev der bygget skabe og reoler, som var nøje afpasset efter det indhold, de skulle have: bøger, papirer, porcelæn, sko, hatte, flipper osv. Der blev gjort plads til indbygget strygebræt, skakt til snavsetøj fra soveværelse til vaskekælder og to serveringslemme fra køkkenet til spisepladsen.
Funktionen lå helt tydeligt Heiberg på sinde, og et par år efter opførelsen af sit eget hus tegnede han da også på vegne af et møbelfirma en køkkenindretning, som blev forløberen for det såkaldte elementkøkken, der blev sat i produktion i 1950’erne.
Fælles samlingssted for familien
Også rummenes placering i forhold til hinanden og lysindfaldet spillede en vigtig rolle for Heiberg, der skabte huset omkring en dobbelthøj, centralt placeret opholdsstue med et stort ateliervindue til haven og omkranset af mindre og lavere værelser. Stuen med fire meter til loftet er husets eneste stue, og i dag rynker de færreste på næsen over et sådant fælles samlingssted for familien, men i 1924 var denne type fællesrum ganske uhørt.
Den kommunistiske Heiberg var på alle måder nytænkende og banebrydende – ikke kun i sin arkitektur og formgivning, men i hele sit virke, også som skribent på bl.a. tidsskriftet ’Kritisk Revy’ sammen med blandt andre lampedesigneren og arkitekten PH. Et stærkt socialt og politisk engagement kombineret med internationale kontakter gjorde Edvard Heiberg til en central skikkelse i dansk arkitektur i første halvdel af det 20. århundrede – og en central formgiver af nogle af de boligindretninger, som vi i dag, 100 år senere, tager for givet.
