Restaureringsarkitekten om Gammelby Mølle: De forhåndenværende søms princip
Efter to års arbejde har Realdania By & Byg afsluttet restaureringen af Gammelby Mølle fra 1827 ved Fredericia, og søndag den 17. november er der åbent hus. Restaureringsarkitekten fortæller her om istandsættelse af de tre avlslænger, som sammen med den historiske vandmølle og stuehuset udgør et velbevaret kulturmiljø fra tiden, før dansk landbrug blev industrialiseret.
Når Realdania By & Bygs arkitekt Anders Brüel fortæller om restaureringen af Gammelby Mølle, dukker udtrykket “de forhåndenværende søms princip” op flere gange. Princippet er den rettesnor, som Anders Brüel er gået frem efter i arbejdet med at restaurere det store bygningsanlæg. Det er samtidig et udtryk, der rummer en respekt for de tilføjelser og ombygninger, som generation efter generation har tilført bygningerne gennem mere end 200 år.
Først og fremmest brugsbygninger
De tre avlslænger – to længer i bindingsværk fra slutningen af 1700-tallet og en muret længe fra slutningen af 1800-tallet – er opført med ét primært formål: At rumme en række praktiske funktioner. Avlslængerne var først og fremmest brugsbygninger med stalde og lader og værksted.
– Avlsbygningerne er ikke tegnet af en arkitekt. Der foreligger ikke en arbejdstegning eller en liste
over byggematerialer. Avlsbygningerne blev bygget for at efterkomme et praktisk behov, og – i overført betydning – med de søm, som var forhåndenværende: lokale byggematerialer, genbrugte materialer fra andre bygninger og prisbillige materialer, der let kunne skaffes, fortæller Anders Brüel.
Sammen med sin kollega fra Realdania By & Byg, arkitekt og projektchef Frants Frandsen, har han stået i spidsen for restaureringen af Gammelby Mølle, især de tre avlslænger.
– Længerne vidner om en pragmatisk tilgang til det at bygge. Med hver deres snusfornuftige husmandsløsninger, brugsspor og reparationer, som er udført efter de forhåndenværende søms princip, gemmer de tre bygninger på mange historier og viden om fortiden, siger Anders Brüel.
Balancen mellem fortid, nutid og fremtid
Da Realdania By & Byg overtog Gammelby Mølle, havde brugssporene på de to ældste længer dog for længst udviklet sig til decideret forfald og nedslidning, og en omfattende genopretning var derfor nødvendig, hvis bygningerne og det enestående kulturmiljø skulle reddes.
Det store spørgsmål var at finde balancen mellem på den ene side at bevare disse historiske bygninger, som er opført og sidenhen omformet af tidligere generationer, og på den anden side skabe nogle bygninger som kunne anvendes til nye formål og leve op til nutidige forventninger.
Med andre ord: Hvilken tilgang skulle der anlægges på restaureringen? Hvilke veje skulle restaureringen bevæge sig ud ad i krydsfeltet mellem at bevare med historiens mange tilføjelser, tilbygninger og ombygninger og at tilbageføre til det helt oprindelige – vel at mærke uden håndfaste beviser for, hvordan “det oprindelige” egentlig så ud. Eller en vej midt imellem.
En fleksibel og dynamisk tilgang
Det sidste blev tilfældet; restaureringstilgangen blev “noget midt imellem”. Dén erfaring, som Anders Brüel og Frants Frandsen har gjort sig under mange lignende restaureringer gennem tiden, gjorde sig nemlig også gældende under den omfattende restaurering af længerne på Gammelby Mølle, nemlig at måden at tilgå en restaurering sjældent er enten-eller. Tværtimod.
– Arbejdet med historiske bygninger er sjældent en snorlige proces, og ofte ændrer vores tilgang sig i takt med, at vi opnår ny viden om bygningerne. Vi ved jo reelt ikke, hvad der gemmer sig i de enkelte bygningslag, hverken når vi restaurerer en bygning fra 1700-tallet eller en ejendom fra 1960’erne. Vi kan foretage nogle stikprøver ind i bygningen, men først i det øjeblik vi åbner bygningen, bliver vi klar over, om vi med vores nålestik har ramt det værste eller det bedste sted i bygningen. Eller måske bare en mellemting. Vores restaureringstilgang er derfor nødt til at være en fleksibel, dynamisk og pragmatisk proces, lyder det fra Anders Brüel.
Bygninger i forsvarlig stand
Men uanset overordnet tilgang skal bygningerne bringes i en forsvarlig stand. De bærende dele skal være solide og stabile. Bygningernes konstruktion skal være i orden. Der skal være styr på tag og fag og fundament. Klimaskærmen skal være tæt osv. På Gammelby Mølles to ældste avlslænger var denne opgave en omfattende og langstrakt proces.
– At bringe bygningerne i forsvarlig stand kunne have været vores endemål. Vi kunne være stoppet dér og stadig stå med fine længer, som var klar til en ny anvendelse som for eksempel kontor eller erhverv, siger Anders Brüel. Men for både ham og Frants Frandsen er en vellykket restaurering mere end det, for ét er bygningernes stand, noget andet er det æstetiske udtryk. Her spiller flere faktorer ind.
Et tag er ikke bare et tag
En bygnings tag er et godt eksempel på æstetik. Basalt set skal et tag jo “bare” skærme for klimaet og sikre bygningen mod vind og vejr, men i valget af tagtyper og tagbelægninger ligger der ud over nogle funktionelle afvejninger også et æstetisk valg.
Netop valg af tagbeklædning på de tre længer har givet anledning til en del overvejelser. På den nordlige bindingsværkslænge, som har rummet bl.a. hestestald, var der ingen tvivl om tagbeklædningen. Bygningen var stærkt forfalden, og det pandepladetag, som formentligt var lagt omkring 1970’erne, skulle under alle omstændigheder udskiftes. En tilbagevenden til stråtag, sådan som hele avlsanlægget oprindeligt var født med, var det rigtige valg.
Den østlige bindingsværkslænge, der har fungeret som lo og lade, gav til gengæld anledning til lidt flere overvejelser om taget. I begyndelsen af 1900-tallet blev østlængen nemlig forsynet med en trempel, dvs. en bræddebeklædt konstruktion lagt oven på ydermurene for at forhøje taget, angiveligt for at give plads til større landbrugsmaskiner. I samme ombæring blev der lagt et pandepladetag.
Trempel eller ej
– Bygningen fejlede som sådan ikke noget, ej heller trempel-forhøjningen med pandepladetag.
Alt skulle selvfølgelig gennemgribende genoprettes, men i selve sin udformning var det en fin bygning. Spørgsmålet var her, om vi skulle bevare tremplen, eller om vi skulle tilbageføre bygningen til sit oprindelige udtryk: uden trempel og med stråtag. Der kan argumenteres for begge dele. Valget faldt på en både-og-løsning, siger Anders Brüel.
På østlængen er tremplen således bibeholdt, til trods for at længen ikke er født med denne forhøjning; til gengæld har længen igen fået stråtag.
– Med bevaring af tremplen har vi fastholdt udtrykket af et levet liv og fastholdt historien om tidligere generationers foretagsomhed og bygningsforandringer efter de forhåndenværende søms princip. I dag fortæller østlængen således to historier: Stråtaget vidner om tiden, inden forandringerne tog fart – både samfundets forandringer og bygningernes – mens trempelkonstruktionen vidner om tiden efter, hvor nye maskiner og produktionsmetoder vandt frem og skabte behov for højere til loftet.
Påmindelse om en svunden tid
Den fuldmurede sydlænge, der i sin tid rummede bl.a. kvæg- og svinestald, blev opført i slutningen af 1800-tallet, hvor lokale byggeskikke med stråtag og egetræsbindingsværk var ved at blive udkonkurreret af nye materialer som mursten og cement. Da bygningen blev opført, var der teglsten på taget, men disse blev i løbet 1900-tallet udskiftet med bølgeplader.
– Bygningen har erstattet en tidligere stråtækt bindingsværksbygning, som i samklang med
de andre stråtækte længer dengang har udgjort en homogen helhed rundt om den lukkede gårdsplads. Denne homogenitet kunne vi til dels genskabe ved at lægge stråtag på den murede længe; til gengæld ville vi dermed sløre tidens gang, og endnu engang stod vi med en afvejning i forhold til restaureringstilgang: Hvilken vej skulle vi vælge, siger Anders Brüel.
Bygningen endte med stråtag. Afvejningen hældede til harmoniens fordel, og den murede bygning står nu med stråtag og hvidkalkede facader, der matcher de hvide tavl på længerne og stuehuset, og med samme røde farve på træværk og vinduer som på de øvrige avlslænger.
FAKTA
- Realdania By & Byg købte Gammelby Mølle i 2021. Herefter begyndte restaureringen i tre tempi afhængig af den enkelte bygnings beskaffenhed.
- Vandmøllen er fredet og blev gennemgribende restaureret med bl.a. nye møllehjul i 2017. Arbejdet på møllebygningen har derfor begrænset sig til enkelte vedligeholdelsesopgaver.
- Stuehuset er ligeledes fredet. Det blev restaureret i 2010-12. Realdania By & Byg har udført farveundersøgelser af stuehuset og efterfølgende farvesat husets indre i klassicismens farver og husets ydre i farver, der er i overensstemmelse med fundet af ældre farvelag. Derudover har Realdania By & Byg udbedret ødelagt materiale.
- Avlsgården er ikke fredet og var i kraftigt forfald, da Realdania By & Byg overtog ejendommen. Derfor er hovedvægten af arbejdet med at sikre ejendommen i sin helhed lagt på at sikre de historiske længer. Gennemtæret bindingsværk er udluset, tavl er genopmuret, bygningerne er sikret mod vandmængderne fra mølledammen ved nye fundamenter, der er lagt dræn og endeligt er taget lagt om.
- Fremover skal ejendommen lejes ud som beboelse og mulighed for erhverv.
- Ejendommen vil forblive i Realdania By & Bygs samling af dansk arkitektur, der tilsammen formidler 500 års dansk arkitekturhistorie.
