Fortællinger om byen, nationen og arkitekturen anno 1912

For godt 100 år siden var elværket i Rønne et af mange hundreder elværker, som skød op over hele landet omkring århundredeskiftet. I dag er det bornholmske elværk et af to fredede elværker i Danmark, og trods tydelige spor af tidens tand fremstår det historiske bygningsværk stadig helstøbt og med høj arkitektonisk kvalitet.

I slutningen af 2024 købte Realdania By & Byg elværket, og forude venter nu en omfattende restaurering, der skal sikre, at bygningerne, der tidligere rummede både maskinhal, bestyrerbolig og badeanstalt, bringes på fode igen og danne ramme om moderne kontorerhverv. Med restaureringen sikres, at de mange historier om bygningsværket igen kan træde tydeligt frem. Elværket, som i et halvt århundrede producerede elektricitet til byen, er nemlig ikke bare et bygningsværk; det er også en fortælling om byen, nationen og arkitekturen anno 1912.

Vil du med indenfor?

Torsdag d. 14. august kan du komme med indenfor i Rønne Gl. Elværk og Badeanstalt, når Realdania By & Byg Klubben besøger det helstøbte anlæg for første gang, inden restaureringen for alvor går i gang. Arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg Anders Brüel viser rundt og fortæller om bygningens historie og arkitektur.

Det skal jeg opleve

Flere fortællinger flettes sammen

Lige siden beslutningen om at opføre et elværk blev truffet i 1909, har bygningen i den bornholmske købstad til alle tider påkaldt sig interesse, og på et tidspunkt blev bygningen i bogserien ’Bornholmske samlinger’ beskrevet på denne måde:

”Den store bygning – i forhold til småhusene omkring – indpasser sig med rødt tegltag bedst muligt i omgivelserne og besidder desuden den offentlige bygnings enkle værdighed. Bygningen er en original frembringelse, dens funktion hviler ikke på en lang tradition, da elektriciteten endnu er en ny forunderlig ting, som flertallet af danske købstæder indførte i det første årti af 1900. Den beherskede ornamentik i gavlene og vinduesindramninger viser Rosens [arkitektens] sans for den æstetiske behandling af materialerne i fuld forståelse af de nye bevægelsers målsætning om at føre kunsten i håndværket tilbage til arkitekturen.”

I det lille uddrag forenes de fortællinger om både byen, nationen og arkitekturen, som fletter sig sammen i det fredede elværk, og som gør bygningen til et værdifuldt stykke dansk bygningsarv.

En fortælling om byen

I lokal sammenhæng har elværket, dengang det blev opført i 1910 til 1912, uden tvivl fremstået som et markant og meget iøjnefaldende bygningsværk, og selve opførelsen af bygningen var da heller ikke kun et spørgsmål om at bygge og stable mursten ovenpå hinanden.

Det nye elværk skulle nemlig samtidig tilpasse sig de omkringliggende småhuse, besidde ”den offentlige bygnings enkle værdighed” – sådan som det formuleres i bogen ’Bornholmske samlinger’ – og fremstå med den nødvendige rummelighed, en højde på knap 15 meter, så maskinhallen kunne rumme de store motorer og kraner. 

For byen og dens borgere blev elværket dog hurtigt mere end bare en ny energikilde, der afløste det tidligere gassystem; det blev også et nyt mødested. Overskudsvarmen fra elproduktionen blev nemlig brugt til at opvarme vandet i den offentlige badeanstalt, der blev opført sammen med elværket, og som blev mødested for mange af byens borgere, dengang kun de færreste havde bad i eget hjem.

En fortælling om nationen

I national sammenhæng er Rønne Elværk en fortælling om udviklingen af det moderne Danmark, og selve bygningen, et elværk, var på dette tidspunkt en helt ny bygningstype. Der var derfor ikke mange fortilfælde at læne sig op ad, hverken for Rønne byråd, som traf beslutningen om elværket i 1909, eller for arkitekten, som blev bedt om at tegne bygningen: den danmarkskendte arkitekt Anton Rosen.

Set med de nationale briller var elværket i Rønne dengang ”bare” et ud af mange elværker, som skød op over hele landet i takt med elektrificeringen af Danmark. Men i modsætning til mange af landets øvrige små, lokale elværker – som sidenhen blev erstattet af større og mere effektive anlæg eller blev ombygget til helt nye formål, så deres oprindelige virke blev udvisket – så er historierne i Rønne Gl. Elværk og Badeanstalt stadig meget intakte og tydelige. 

Som sådan udgør det bornholmske elværk derfor et sjældent velbevaret eksempel på et af de mange bynære industrianlæg, der blev opført i stort set alle mindre bysamfund i de første årtier af 1900-tallet. 

En fortælling om arkitekturen

I arkitektonisk sammenhæng er elværket et fremtrædende eksempel på de nye arkitektoniske vinde, som i tiden omkring århundredeskiftet blæste ind over landet og satte deres aftryk på især offentlige bygninger. Rønne Gl. Elværk og Badeanstalt er et gennemført eksempel på ”de nye bevægelsers målsætning om at føre kunsten i håndværket tilbage til arkitekturen”, sådan som det beskrives i bogen ’Bornholmske samlinger’.

For arkitekten Anton Rosen, som på dette tidspunkt allerede havde tegnet en lang række prominente bygninger i både København og provinsen, blev Rønne Gl. Elværk og Badeanstalt endnu et iøjnefaldende eksempel på hans evne til at opføre markante og funktionelle bygninger, der var indpasset i det omkringliggende miljø.

I bygningsværket i Rønne kommer hans evne til at sammenflette arkitektur og kunsthåndværk tydeligt til udtryk tillige med et sikkert greb om helheden, en konstruktiv sans og en skulpturel fornemmelse for velplacerede ornamenter og dekorativ brug af gængse og simple byggematerialer. 

Et andet af Rosens samtidige bygningsværker var Rosenhuset, Tuborgs administrationsbygning i Hellerup, som blev opført i 1913. I 2007 blev Rosenhuset købt og restaureret af Realdania By & Byg og indrettet til kontorerhverv. Også Rønne Gl. Elværk og Badeanstalt vil efter restaureringen blive benyttet til kontorerhverv.