Indeklima som nøgle til klimabesparelser

Byggeriet skal sænke sit klimaaftryk, hvis Danmark skal nå sine klimamål, og en stor del af arbejdet handler om at renovere den eksisterende bygningsmasse, så bygningernes CO2-udslip nedbringes, og de samtidig holder længere. Men diskussionen om klima skal måske hellere starte med indeklima. Det foreslår Steffen Petersen, lektor på Aarhus Universitet. Han og hans team har i samarbejde med forskere fra Arkitektskolen i Aarhus netop udgivet en Realdania-støttet rapport om, hvordan man i klimarenoveringsprojekter forener hensyn til klima og bygningskultur. 

Steffen Petersen mener, at hvis man skal motivere bygningsejerne til at gennemføre klimarenovering, er det en fordel at fokusere på, hvordan renovering kan forbedre indeklimaet og dermed den daglige komfort og livskvalitet. 

”Motivationen for at foretage den her type renoveringer er ikke nødvendigvis et ønske om at reducere CO2-udslip hos den enkelte bygningsejer. Der kan godt være nogle idealister, men det er nok ikke den primære driver. Den oplevelse, vi har fra praksis, er, at driveren i højere grad er et ønske om at forbedre indeklimaet. Det er gener i indeklimaet, der gør, at folk overvejer at renovere,“ siger Steffen Petersen.

Men når så beslutningen om at renovere er taget, bør man sørge for at få klimahensyn med i indeklimaløsningerne og dermed minimere CO2-udslippet. 

Fem fluer med ét smæk 
Faktisk kan man få op til flere ekstra fordele ved en klimarenovering, hvis man tænker sig om. Ét eksempel er indvendig efterisolering, som både skåner facadens arkitektoniske udtryk, samtidig med at det reducerer varmespild og gør det nemmere at holde en behagelig stuetemperatur og mindske kuldestråling. Endnu en fordel i renoverede ældre bygninger, som mange overser, er, at man også får en bedre udnyttelse af kvadratmetrene.

”Nettokvadratmetrene bliver selvfølgelig lavere, når du lægger et lag isolering indvendigt. Men antallet af udnyttelige kvadratmeter stiger. Uden isolering kan man nemlig ikke sætte møbler helt ud til ydervæggen, eller hænge billeder op, for så skaber du et mikroklima, der giver skimmelsvamp. Desuden føles det koldt at sidde tæt på ydervæggen om vinteren. Det ved folk, der bor i gamle ejendomme godt, så de trækker deres møbler ca. en halv meter ud fra væggen og undlader at hænge billeder op. Men når du lægger f.eks. 10 cm isolering på indersiden, bliver vægoverfladen varm, og du kan nu stille din sofa helt ud til væggen, og på den måde har du vundet 40 cm af din lejlighed igen. Du får med denne løsning nye og friere muligheder for at indrette dig,” forklarer Steffen Petersen.

På den måde kan man i én og samme løsning forene hensyn til klima, indeklima, arkitektur, bygningskultur og livskvalitet. 

Dermed ikke sagt, at det er nemt gjort.

Ingen one-size-fits-all
Det er kompliceret at sammentænke flere hensyn, og hvis ikke man er meget påpasselig, risikerer man, at de tekniske løsninger modarbejder hinanden, og man f.eks. ikke opnår den fulde energibesparelse. Med nogle klimaløsninger risikerer man endda at skabe alvorlige problemer for indeklimaet såsom skimmelsvamp, som senere vil kræve omfattende reparationer på bygningen. 

”Når man udfører efterisolering , skal man ikke kun se på den potentielle indeklimaforbedring og energibesparelse, men også på ændringer i fugtforhold. Når du f.eks. lægger isolering på, risikerer du at skabe fugtproblemer, hvis du ikke er påpasselig med bygningsfysikken. Det, vi nogle gange ser, er, at ved at løse et problem skaber man et nyt,” siger Steffen Petersen.

For at komplicere tingene yderligere er nogle af de mest effektive indeklimatiltag og materialer tunge i CO2-belastning at producere og implementere, så det er vigtigt at se på hele bygningens livscyklus og regne ud, om den CO2, der er udledt for at producere et materiale, kan tilbagebetales af den reduktion, man opnår i CO2-belastning i løbet af driften, påpeger Steffen Petersen.

Konklusionen i den nye rapport er, at man på nuværende tidspunkt ikke kan give generelle anbefalinger for renovering – ikke engang inden for bestemte bygningstypologier – fordi hver enkelt bygning skal vurderes ud fra dens specifikke forhold.

”Der er ingen one-size-fits-all. Man kan ikke sige, at med bygninger fra 1930 skal man gøre sådan og sådan. Løsningen dur måske på 75 % af bygningerne, men skaber problemer på de resterende 25 %. Det her er så casespecifikt, at der er et behov for at få lavet en metode, som med udgangspunkt i det konkrete byggeri kan anvendes til at fastlægge, hvad man skal gøre. En metode, der sammentænker de forskellige tematikker: bygningskultur, indeklima, fugtproblemer, CO2 osv. Dét arbejde er vigtigt fremadrettet,” siger Steffen Petersen.

Spørg ikke smeden 
Men uden en metode og med alle de forskellige hensyn og teknologier og løsninger hvordan kan almindelige bygningsejere i dag så vide, hvad de skal gøre? Svaret er, at det kan de ikke. 

”Bygningsejere skal vænne sig til at konsultere eksperter. Vi går heller ikke til smeden længere for at få revet tænder ud. At ændre på eksisterende bygninger er særdeles kompliceret, men vi har nogle mennesker, der uddanner sig i mange år og er dygtige til det, og vi er med tiden blevet ret kloge på det her område. Så derfor vil jeg anbefale, at man som bygningsejer tager fat i en dygtig byggesagkyndig med speciale i bygningsfysik, der kan rådgive kvalificeret om netop din bolig,” siger Steffen Petersen.

Byggesagkyndige med speciale i bygningsfysik er typisk folk med en byggeteknisk baggrund, der med tiden opnår et særligt videns- og erfaringsniveau, som gør dem ekstra kvalificerede. Det kan f.eks. være en ingeniør eller en arkitekt, der har arbejdet med renovering i mange år. 

”Få én ud, der ikke har interesse i at give tilbud på den endelige renoveringsopgave. Håndværkere kan give et tilbud på løsningen, men løsningen skal defineres af en uvildig sagkyndig,” understreger Steffen Petersen og tilføjer:

”Fagligt er vi nået rigtigt langt. Men vi kan som fagpersoner nogle gange stå på sidelinjen og blive frustreret over at se, hvad der bliver gjort, når man burde vide bedre. Når folk ikke bruger kvalificeret arbejdskraft, er der stor risiko for, at det går galt. Så lad nu være med at gå til smeden for at få revet tænder ud.”