x

Postapokalyptisk landskab - Trods alle odds #5 Fjaltring I

Podcast

Udgivelsesdato
15. december 2020

Længde
42m 41s

Download

I Fjaltring ved den jyske vestkyst møder Anders varme iværksættere og frivillige med sans for roséløb og klangmassage. Lyt med til femte afsnit af podcasten Trods dårlige odds.

;

Anders er på vej til Fjaltring ved den jyske vestkyst. Her er der er langt mellem husene, mens svinestaldene – ifølge Anders – ligger side om side som rumstationer i et næsten postapokalyptisk landskab. De åbne vidder, Vesterhavet og den lille by, tiltrækker dog mange godtfolk og på købmandsgården møder Anders varme iværksættere og frivillige med sans for roséløb og klangmassage. I Fjaltring fylder kreativiteten og kooperativet, friskolen og fællesskabet, og byens fortid som hjemsted for 70’ernes grønlandske Tukak Teater fornægter sig ikke.

Lyt med til femte afsnit af podcasten Trods dårlige odds – en Realdania podcast, der tegner portrætter af mennesker og livskvalitet på landet. Du kan lytte med her fra siden eller i din foretrukne podcast app som f.eks. Spotify eller Apple podcast.

Spotify

Apple podcast

Medvirkende

  • Søren Mylund Pedersen, Fjaltring Købmandsgård  
  • Karl og Lis, frivillige på Fjaltring Købmandsgård
  • Michael Andersen, tilflytter og tømrermester
  • Karl, pedel på Fjaltring Friskole

Vært: Anders Lund Madsen

Om Trods dårlige odds 

I Danmark er livskvaliteten lidt højere på landet end i byerne. Det undrer Anders Lund Madsen, der selv bor midt i København, hvor han hører historier om fraflytning, lukkede skoler og forfald i de danske yderområder. Med andre ord: Dårlige odds for at have høj livskvalitet, mener Anders. Derfor sætter han jagten ind på folk, der bor på landet, og som kan gøre ham klogere på, hvorfor livet er lidt federe uden for byerne. Med på linjen har han Pia Heike Johansen, som er landdistriktsforsker og del af forskningsprojektet ’Livskvalitet i yderområder og landdistrikter’. Pia bliver Anders’ allierede og redning, når han skal forstå, hvad hulen klangmassage, købmænd, havørne, huspriser og højrerørt frikadellefars har at gøre med det gode liv på landet. Podcasten Trods dårlige odds består af syv afsnit og tager dig med til seks forskellige områder af Danmark. 

Serien er produceret og klippet af Zissel Astrid Kjertum-Mohr og Josefine Maria Hansen for Realdania, mens lyd og musik er udviklet af Ida Skovsgaard og Johan Knutz Haavik.