x

Idehistoriker Carsten Thau om arkitekt Arne Jacobsen: Han slog ikke en streg uden at ringe til Politiken

Pressemeddelelse 9. juni 2015

Lavmælt og næsten genert, men samtidig slagfærdig, årvågen og dygtig til at markedsføre sine produkter. Længe inden verden var blevet befolket af spindoktorer og PR-eksperter, forstod den danske arkitekt Arne Jacobsen at udnytte pressen og sit netværk.

Han er verdenskendt for sine bygninger, møbler, lamper og bestik. Beundret for sin geniale formgivning og mesterlige æstetiske sans. Men hvem var hen egentlig? - den danske arkitekt Arne Jacobsen, der satte sine uudslettelige arkitektoniske spor i midten af forrige århundrede?

Vi har bedt professor og idehistoriker Carsten Thau sætte et par ord på mennesket bag arkitekten Arne Jacobsen. Som medforfatter til bogen "Arne Jacobsen" - et digert værk om en af Danmarks fremmeste arkitekter - har Carsten Thau gennem flere år beskæftiget sig med Arne Jacobsen.

 - Der var en sammensathed i hans væsen. På den ene side kunne han virke lavmælt og næsten genert; indadvendt og melankolsk. På den anden side var han opmærksom, fuld af energi, småforrykt, slagfærdig og fræk, ikke mindst over for sine medarbejdere på tegnestuen, fortæller Carsten Thau.

Forstod at udnytte pressen
Slagfærdigheden og det småforrykte kunne fx vise sig ved de arkitektkonkurrencer, som Arne Jacobsen og hans medarbejdere ofte deltog i. Når tegnestuen vandt en af disse konkurrencer, kunne han så over for medarbejderne finde på at udbryde: "Utroligt, at vi vandt. Så må det, de andre har lavet, være noget værre bras!".

Men han var også årvågen, og længe inden, at begreber som public relations og spin overhovedet var opfundet, forstod han at udnytte pressen og sit netværk.

 - Det siges om ham, at han ikke slog en streg uden at ringe til Politiken, siger Carsten Thau og giver et eksempel på Jacobsens sans for timing og spilfægteri.

 - På et tidspunkt fik han et fransk arkitekturblad til at bringe en artikel om en af sine lamper, nemlig den, der senere fik navnet AJ Royal, opkaldt efter hotellet SAS Royal Hotel, hvor lampen blev hængt op. Via den franske omtale blev det langt lettere for Arne Jacobsen at overtale direktionen på hotellet til at vælge netop denne lampe - og det havde han for længst forudset, inden han tog kontakt til den franske bladudgiver.

Konstant på æstetisk overarbejde
Jacobsen sans for det fotogene og det æstetiske kom ham til gode, når han skulle markedsføre sine produkter over for omverdenen. Han forstod at forføre modtageren. Men selvsamme sans for det skønne sled ham også op.

 - Han var konstant på æstetisk overarbejde, nærmest besat af en æstetisk dæmon. Han kunne blive ved og ved med at perfektionere og raffinere de ting, han skabte. Han trænede konstant sin æstetiske sans - ikke mindst gennem sine akvareltegninger og på rejser, hvor han sugede alle indtryk til sig, fortæller Carsten Thau og forklarer videre:

- På rejser med ledende medarbejdere kunne han kaste sig over at frekventere en stribe af byens antikvitetsforretninger, og her blev Jacobsens rejseledsagere bedt om at udpege butikkens skarpeste genstand - i betydningen det skarpest formgivne, den skarpeste æstetik osv. 

En eksplosion af elegance 
Når den rastløse Jacobsen pludselig og ofte helt uventet fik et frikvarter fra sin konstante æstetiske koncentration, skete det de mærkeligsted steder, fx på en konditori, som han besøgte sammen med en af tegnestuens medarbejdere, arkitekt Hans Dissing.

- De befandt sig på et vaskeægte konditori. Et af dem med violette servietter, mågestel, kulørte tapeter og overdådige kageopsatser. Her slappede Jacobsen af. Her følte han sig fri. Her kunne hans hoved og tanker holde pause. Her var der ganske simpelt ikke noget at gøre: Interiøret var uden for æstetisk rækkevidde, fortæller Carsten Thau, hvis egen interesse for Jacobsen og hans arkitektur og formgivning blev vakt under et besøg på SAS Royal Hotel i København i 1960'erne.

- Jeg kom fra provinsen, og for mig var det en eksplosion af elegance at træde ind i lobbyen og den såkaldte Orkide-restaurant på SAS Royal Hotellet. Det virkede kosmopolitisk, sensationelt og delikat - så anderledes i forhold til alt, hvad man tidligere havde set i Danmark. Det var hypermoderne. Samtidig besøgte jeg også ved samme lejlighed det daværende udstillingssted, Den Permanente, der lå lige ved siden af hotellet, og her oplevede jeg en udsøgt opvisning af dansk kunsthåndværk og dansk kunstindustri.

***
Hør meget mere om arkitekten, designeren og mennesket Arne Jacobsen, når Carsten Thau fra selvsamme hotel, hvor hans interesse for Jacobsen startede - SAS Royal Hotel - kaster lys over den betydelige arkitekt og samtidens syn på ham. Foredraget finder sted i "Svanen" på SAS Royal Hotel, og der afsluttes i foyeren med en forfriskning og Arne Jacobsens yndlingskage: Linse.