Under arkitekt Bertel Udsens vinger

- Jeg husker tydeligt, hvordan jeg som ung 'sommerfugl' på Bertel Udsens tegnestue blev sat til at tegne en havedør. Men ikke bare én havedør. Jeg tegnede mange forskellige udgaver. Alene beslutningen om, hvor bred indramningen af glasset i døren skulle være, krævede mange tegninger. Intet var overladt til tilfældighederne.

Erindringen kommer fra arkitekt Helle Lassen (billedet). Som ung arkitektstuderende i midten af 1970'erne var hun sommerferie-medhjælper på Bertel Udsens tegnestue i Kongens Lyngby, og det er ikke uden grund, at netop historien om havedøren dukker op.

- Bertel Udsen var detaljernes mand. Han havde et skarpt blik for enkelthederne og en intuitiv fornemmelse for, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede. Selv ikke den mindste detalje undgik hans opmærksomhed, og alligevel bevarede han overblikket, fortæller Helle Lassen, som tilbragte et par somre på tegnestuen, inden hun blev færdig som arkitekt og turen gik tilbage til Jylland.

Udtrykte sig gennem tegninger

Mange af Bertel Udsens ideer og forslag blev på fornemste vis udtrykt i hans tegninger, og Helle Lassen husker tydeligt sin fascination af hans tegne-talent.

- Hans tegninger var vanvittigt smukke og fyldt med detaljer. Men tegningerne var også hans foretrukne kommunikationsform. Han var en mand af få ord, og hvis vi medarbejdere spurgte, hvorfor noget skulle se ud på en bestemt måde, var svaret ofte, "at det skulle det bare". Der var ikke så mange forklaringer, husker Helle Lassen.

Bertel Udsens tegnestue lå i en tilbygning til hans private hus, og derfor kom de ansatte også i tæt kontakt med Bertel Udsens hustru, Gunvor.

- Hvor Bertel undertiden kunne virke lidt kort for hovedet og tilknappet, så var Gunvor hans diametrale modsætning. Hun var den udadvendte og sociale, og det var hende, der sørgede for at glatte ud, hvis Bertels temperament løb af med ham. Og det gjorde det undertiden, især hvis opgaverne - efter hans mening - ikke var løst ordentligt, fortæller Helle Lassen.

På ingen måde prætentiøst

Frokosten blev indtaget i fællesskab med familien. Det var Gunvor, der stod for anretning og servering af frokosten, og i tilbageblik står disse måltider for Helle Lassen som indbegrebet af den Udsen'ske ånd.

- Der var så meget æstetisk sans og delikat enkelhed over disse frokoster. Om sommeren - når vejret tillod det - spiste vi frokosten på et tæppe i haven. Det var på ingen måde prætentiøst, men altid veltillavet og i god kvalitet. Nøjagtig som Bertel Udsens huse: Uprætentiøse, gennemarbejdede og i høj kvalitet, siger Helle Lassen.

Æstetisk og høj kvalitet var dog på ingen måde ensbetydende med høj pris. Tværtimod. Som Helle Lassen husker det, var den prisvindende arkitekt også en sand mester udi at bruge enkle og gedigne materialer på nye måder. Hun husker bl.a. en anordning med emhætten i husets køkken.

- Når man trak emhætten ud, blev den fastgjort ved at dreje en rundstok indeni. Den var skåret skråt i enderne, og når den blev drejet en halv omgang, så holdt den emhætten fast. I virkeligheden var der blot tale om et kosteskaft, der var skåret til, men Bertel Udsen havde en sjælden evne til at se mulighederne i det enkle og beskedne.

Inspirationskilden

Bertel Udsen tegnede i alt 350 enfamiliehuse, og som hans store inspirationskilde nævnes ofte den amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wright, der blev verdenskendt for de store tage, de forskudte planer og muret pejs.

Bertel Udsen var ganske rigtigt fascineret af denne amerikanske arkitekt og hans 'Prairie House'-ideer, og til trods for, at Udsen aldrig havde set Wrights huse i virkeligheden, lykkedes det ham gennem tidsskrifter og bøger af aflokke disse huse en væsentlig del af deres hemmelighed.

- I tegnestuen lå kæmpestore bøger med smukke tegninger af Frank Lloyd Wright. Både Bertel og vi andre bladrede ofte i disse bøger og sugede inspiration og ideer til os. Og i hans private hus kunne vi jo se, hvordan inspirationen blev omsat på fornemste vis: Det nære samspil med naturen, det åbne rumforløb, den indbyggede pejs, der virkede som husets hjerte, og de usminkede, rå materialer, siger Helle Lassen, som efter et par år hos Bertel Udsen og efter endt eksamen fra Kunstakademiet arbejdede som arkitekt og planlægger, indtil hun i 1997 blev plan- og udviklingschef først i Hirtshals Kommune og siden i Hjørring Kommune.