x

Klimakrise. Hjemløshed blandt unge. Social inklusion. Ubalancen mellem by og land. Selvom vi har kendt til mange af de komplekse – ’vilde’ – problemer i mange år, er der fortsat et misforhold mellem den kompleksitet, der er forbundet med udfordringerne, og den måde vi som samfund forsøger at løse dem på. Problemerne består, fordi de går på tværs af de løsninger, vi har sat i system i velfærdsstaten. Fordi de ikke lader sig løse med enkeltstående greb eller reformer indenfor bestående siloer eller sektorer. 

Komplekse problemer kalder på fælles løsninger

På tværs af samfundet er der en gryende erkendelse af, at det kræver samarbejde på tværs af lokale sammenhænge, arenaer og sektorer, hvis vi for alvor vil løse denne slags problemer. Og at vi må ændre hele vores måde at anskue problemerne på for at kunne få hånd om deres komplekse natur. Vi må arbejde systemforandrende.  

En af de mest udbredte metoder til at arbejde systematisk på tværs af sektorer for at skabe systemforandring og løse komplekse problemer er Collective impact – en systematisk og dataunderstøttet tilgang til at arbejde med komplekse dagsordener i brede, langsigtede partnerskaber. Collective impact har i dag vundet indpas som samarbejdsmodel verden over – blandt fonde, NGO’er og i FN.  

Collective impact hviler på præmissen om, at når der er tale om komplekse samfundsmæssige problemstillinger, er der ingen vej uden om et forpligtende og systematisk samarbejde på tværs af sektorer og organisationer på og i et givent område, hvis man vil opnå reelle og blivende forandringer.  

Set fra et Collective impact-perspektiv ligger barriererne for varige og systemiske forandringer i, at aktører i alt for høj grad forfølger egne dagsordener og styrer efter organisationers egne mål med de metoder og redskaber, de har til rådighed. Dén form for silo- og kassetænkning står i vejen for at skabe mere fundamentale forandringer. Men de ambitiøse tværsektorielle samarbejder sker ikke af sig selv. Derfor tilbyder Collective impact en struktureret arbejdsramme. Rammen består af fem principper, som sætter systematik, fokuspunkter og en form for leveregler op om det at samle en række aktører i en alliance om at tackle et komplekst socialt problem. Alliancen forpligter aktørerne på at koordinere deres forskellige og fælles initiativer og indsatser på området mod fælles mål om forandring. 

Collective Impact har fem principper som grundlag for samarbejdet:

Alle aktører skal have en fælles vision for den forandring, de vil skabe. Og derudover også en fælles forståelse for, hvad der er problemet samt koordinering af metoder til at løse det. Der skal være fælles dataindsamling og monitorering på tværs af alle aktører med henblik på at skabe fælles engagement og ansvarlighed. Selvom aktørerne leverer forskellige bidrag, skal de være koordinerede gennem en fælles handlingsplan. Der skal være hyppig og åben kommunikation på tværs af de mange aktører for at skabe tillid, sikre fælles mål og gensidig motivation. For at skabe kollektiv effekt bør der være en separat organisation – et sekretariat – med ansatte, der besidder de nødvendige kompetencer til at fungere som sekretariat for alle indsatser og koordinere de forskellige medvirkende aktører.

 

Webinar

Den 7. september 2023 satte vi Kolding og Esbjerg Kommune i stævne for at dele deres erfaringer med at tackle vilde problemer med afsæt collective impact-tilgangen. Webinaret indledes med en introduktion til collective impact ved Realdania og afsluttes med en fælles samtale om de tværgående læringer og erfaringer. 

 

 

Slides fra Mettes oplæg

'Unges stemmer'-publikationen, som Claus omtaler i webinaret.

Program for webinaret

Collective impact i Danmark

I Danmark var Realdania blandt pionererne, da vi i 2014 tog initiativ til at danne tre brede, langsigtede partnerskaber med afsæt i Collective impact-metoden. Disse partnerskaber har siden forgrenet sig i flere lokale såvel som landsdækkende projekter og indsatser, mens et af partnerskaberne; ’Fremtidens bæredygtige landskaber’, i 2022 blev afsluttet efter syv års bredt og frugtbart samarbejde mellem 15 forskellige organisationer.

Partnerskabets arbejde med at nytænke anvendelsen af natur- og landbrugsarealer, så de bidrager til de nationale målsætninger for klima, natur og miljø og samtidig skaber nye kvaliteter og muligheder for dem, der bor og driver erhverv i områderne, er afprøvet i fire multifunktionelle og nyskabende jordfordelingsprojekter i Skive Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Jammerbugt Kommune og Mariager Fjord kommune – med stor lokal entusiasme og politisk bevågenhed på grund af projektets potentialer.