Ny rapport: Vigtigt med fokus på indeklimaet i skolerenoveringer

14. marts 2017

En af konklusionerne i en netop færdiggjort rapport er, at indeklimaet i landets skoleklasser er mindst lige så dårligt, som det var i 2014. Undersøgelsen viser, at mere end 90 % af skoleklasserne i løbet af skoledagen har et CO2-niveau, der er højere end det, myndighederne anbefaler.

Dårligt indeklima har længe været et problem. Senest viste en stor undersøgelse fra 2014 – det såkaldte Masseeksperiment – at 60 % af alle skoleklasser havde CO2-niveauer over de anbefalede 1000 ppm. Konklusionerne i den nye rapport peger på, at indeklimaet ikke er forbedret siden. 

Det er Realdania, der har igangsat og finansieret rapporten. Undersøgelserne er foretaget af DTU og Alexandra Instituttet.

Fokus på skolerenoveringer – men ikke på indeklima

I perioden 2007 til 2014 brugte kommunerne omkring 18 mia. kr. på renovering og opførelse af nye folkeskolebygninger. De penge er for størstedelen gået til energirenovering, og i det hele taget er der flere grunde til, at indeklimaet ikke prioriteres, når der renoveres, forklarer lektor Jørn Toftum fra DTU.

”Vi ved, at mange skoler har et stort efterslæb, når det gælder vedligehold. Derudover har kommunerne fokus på energirenovering, når de skal renovere. Det kommunale anlægsloft og nye indretningsbehov som følge af den nye folkeskolereform tvinger kommunerne til at prioritere. Men det løser ikke skolernes indeklimaproblemer, der er så store, at noget skal gøres. Det er vi nødt til at tage alvorligt,” siger Jørn Toftum.

For mange kommuner står skolerenoveringer højt på to-do-listen også i de kommende år. Ifølge Realdanias projektleder Lene Wiell Nordberg er opgaven derfor at sikre, at der i renoveringsprojekterne også tages hensyn til indeklimaet. 

”Vi vinder ikke noget ved at gøre det til en kamp mellem investeringer i energirenovering og investeringer i indeklima. I stedet skal vi blive bedre til at sikre, at indeklimahensyn tænkes med, når der alligevel renoveres af andre årsager. På den måde får vi dobbeltværdi ud af investeringerne – og i sidste ende sundere børn, der ikke skal sidde i usunde lokaler i lange skoledage."

Den enkelte lærer står med indeklima-ansvaret

Læs mere om rapportens konklusioner i faktaarket herunder: Bl.a. om at det ofte er den enkelte lærer, der kommer til at stå med ansvaret for skolernes indeklima, da der ikke sker en fælles koordineret indsats.

Alle konklusionerne i rapporten indgår som del af Realdanias grundlag for fremtidige indsatser inden for initiativet Børnenes indeklima. 

 

  • Undersøgelserne bag Indeklima i skoler-rapporten har skullet besvare følgende spørgsmål:

    • Hvordan og hvor meget renoveres der i danske skoler med henblik på indeklima? (Undersøgelse foretaget af DTU Byg)
    • Hvordan er indeklimaet i danske klasseværelser? (CO2, temperatur, luftfugtighed, støj og belysning) (Undersøgelse foretaget af DTU Byg)
    • Hvilke indeklimavaner er typiske for lærere og elever i danske folkeskoler? (Undersøgelse foretaget af Alexandra Instituttet)

    Udvalgte konklusioner vedr. skolernes renoveringspraksis

    • Generelt har kommunerne kendskab til skolernes dårlige indeklima, men det går alligevel trægt med at renovere for at forbedre forholdene. 
    • Indførelsen af Kvalitetsfonden gav en betydelig forøgelse i antallet af renoveringstiltag i perioden 2010-2015 i forhold til perioden 2005-2009. Opgørelsen indikerer imidlertid, at hensynet til energiforbrug fortsat vejer tungere end hensynet til et godt indeklima, idet kun 18 % af samtlige renoveringstiltag vedrørte ventilation og heraf var 25 % foranlediget af påbud fra Arbejdstilsynet.
    • Af de 245 klasselokaler er de 131 (53%) renoveret. I de 131 klasselokaler er CO2 koncentration ikke bedre end i de, der ikke er renoveret.
    • Kommunernes forpligtelser i forhold til nationale og internationale reduktionsmål og forskellige støtteordninger vedrørende energi påvirker antageligt prioriteringen af renoveringstiltag. 
    • Der er ikke markante forskelle i de krav, der stilles til indeklimaet i Danmark og vore nabolande. Det ser ud til, at faktorer, som tilsynsordninger og fordeling af ansvar for skolernes indeklima, varierer mellem landene. Både i Danmark og andre lande defineres krav til skolernes indeklima i forskellig lovgivning for bygninger, arbejdsmiljø, miljø og folkesundhed. Der er således ikke altid klarhed over, hvordan regler bør fortolkes og udmøntes i praksis. I skoler i både Sverige og Norge, som har ordninger med regelmæssige tilsyn med skolernes installationer og indeklima, er der konstateret bedre luftkvalitet end i Danmark. Dette indikerer, at regelmæssige og fokuserede tilsyn samt et lokalt forankret ansvar kan bidrage til at rette op på utilstrækkelige forhold.

    Udvalgte konklusioner vedr. indeklimaet i danske klasseværelser

    • I 91 % af de 245 undersøgte klasseværelser oversteg koncentrationen af CO2 på et eller andet tidspunkt i løbet af skoledagen den anbefalede øvre grænse på 1000 ppm. 
    • I gennemsnit var grænsen overskredet i 47% af skoletiden i fyringssæsonen og 12 % uden for fyringssæsonen.
    • De gennemsnitlige CO2-koncentrationer i faglokaler var generelt lavere end 1000 ppm både i og uden for fyringssæsonen. I disse lokaler overskred CO2-koncentrationen 1000 ppm i 9 % af skoletiden i fyringssæsonen og i 7 % uden for fyringssæsonen. Dette kunne tilskrives lavere anvendelsesfrekvens samt at nogle lokaler havde procesventilation. 
    • Ventilationsforholdene har i det hele taget afgørende betydning for luftkvaliteten. I klasseværelser med manuel naturlig ventilation oversteg CO2-koncentrationen den anbefalede øvre grænse på 1000 ppm i 66 % af brugstiden. Med balanceret mekanisk ventilation oversteg CO2-koncentrationen denne grænse i 31 % af brugstiden (begge i fyringssæsonen).
    • I klasseværelserne var den øvre grænse på 26 oC overskredet i 2 % af skoletiden i fyringssæsonen og 18 % uden for fyringssæsonen. De høje temperaturer kunne i fyringssæsonen tilskrives en kombination af høj persontæthed og utilstrækkelig temperaturstyring, mens solindfald i sommermånederne også forårsagede høje temperaturer.
    • I en del af klasseværelserne blev der målt høje lydtrykniveauer. I 63 % af brugstiden var lydtrykniveauet højere end 65 dB(A). Det var dog ikke muligt at skelne mellem lyd fra undervisningsaktiviteter, tekniske installationer og udefrakommende støj. 
    • Der var generelt gode muligheder for at opnå passende belysning i klasselokalerne, men disse muligheder blev ikke udnyttet. Således blev der målt belysningsstyrker under den anbefalede nedre grænse på 300 lux i 49 % af brugstiden i fyringssæsonen og i 37 % af brugstiden uden for fyringssæsonen.

      

    Udvalgte konklusioner vedr. læreres og elevers indeklimavaner 

    • Støj vinder ofte over andre indeklimaudfordringer:
      Det kvalitative pilotstudie peger på, at indeklimaet spiller en stor rolle i hverdagen på skolerne. Det er en faktor, der konstant påvirker rammerne for undervisningen og har betydning for de valg både lærere og elever foretager i løbet af dagen. Det foregår i et komplekst sammenspil mellem organisatoriske og pædagogiske rammer, de muligheder bygninger giver, og hvordan bygningerne tages i brug af lærere og elever. I hverdagen balancerer lærere og elever hele tiden mellem to indeklimaudfordringer, der ofte er i modstrid med hinanden: Behovet for koncentration og ro og behovet for frisk luft og en behagelig temperatur. I den daglige praksis på skolerne vinder behovet for at begrænse støj ofte over de andre indeklimaudfordringer.
    • Ansvaret for indeklimaet ender hos læreren:
      Udfordringerne på skolerne er meget kontekstafhængige. Klasseværelsers størrelse, placering på skolen samt skolens øvrige faciliteter har betydning for de muligheder, den enkelte skole og klasse har for selv at kunne gøre noget. Det resulterer i handlingslammelse, fordi ansvaret for indeklimaet ender hos den enkelte lærer i stedet for at være en fælles koordineret indsats. Det gør det svært at fastholde ellers gode intentioner og initiativer. 
    • Små ændringer i indeklimaadfærd er mulige:
      Eksperimentet med initiativer peger på, at små adfærdsændringer er realistiske at gennemføre i hverdagen. Især hvis det er enkelt og meningsfuldt både i forhold til undervisningen og for eleverne. Men ændringer i adfærd skaber også behov for nye typer af faciliteter som f.eks. uderum til udskolingselever og alternative læringsrum. For at sikre fastholdelse på længere sigt vil det desuden være vigtigt at arbejde med bredere initiativer, der har tværgående fokus og ledelsesmæssig opbakning. At koble indeklima indsatsen med andre satsninger som bevægelse, udeliv, sundhed og det generelle arbejde med trivsel på skolen kan understøtte lærere og elevers ejerskab og styrke fastholdelsen af forandringer.
     

  • Grundlaget for et sundt voksenliv skabes, når man er barn, og børns indeklima er et område der fortjener ekstra meget opmærksomhed. Med indsatsområdet ”Børnenes indeklima” sætter Realdania fokus på indeklimaet de steder, hvor børnene møder indeklimaet i deres dagligdag, dvs. i skoler, daginstitutioner og børneværelser. Læs mere på www.readania.dk/indeklima

Kontakt

Projektleder i Realdania,
Lene Wiell Nordberg
T: 29 69 52 85

Lektor, DTU,
Jørn Toftum
T. 45 25 40 28

 

{{ title }}

{{ description }}