Sunde Boliger Renovering - Parcelhus fra 1962

Problem

• Stegepartikler: Ved forsøg med stegning af bacon blev der målt fine partikler i luften, både i køkkenet og i den tilstødende spisestue. Ved forsøget blev der målt relativt høje niveauer af partikler i køkkenet, men til gengæld var der ingen tegn på bemærkelsesværdig spredning af madlavningspartikler til de øvrige rum i boligen. Dette skyldes, at køkkenet er afskåret fra resten af boligen, samt at døren kan lukkes mellem køkken og stue.  
  
  
• Partikler fra brændeovn: En gammel brændeovn i dagligstuen spredte ultrafine partikler i hele hjemmet, selv ved korrekt fyring.   

• Udefrakommende partikler: Ventilation af parcelhuset skete før renovering alene ved periodevis naturlig ventilation gennem åbne vinduer og døre og gennem utætheder i huset. Derfor blev udefrakommende partikler ikke bortfiltreret og kunne frit flyve ind i boligens opholdsrum. Udefrakommende partikler kan være f.eks. pollen, som kan give store gener for allergikere, hvorfor det vil være en fordel at filtrere ventilationsluften.

Løsning

• Installation af en ny emhætte: Den nye emhætte fjerner partikler fra madlavning langt mere effektivt end den eksisterende emhætte, hvilket kan ses på nedenstående graf. Til sammenligning var maksimum niveauet for den eksisterende emhætte på trin 2 (38,1 l/s), 362 ug/m3 i køkkenet, mens niveauet for den nye emhætte maksimalt kom op på 39 ug/m3 i køkkenet. Den nye emhætte er ekstra bred, så den dækker et langt større areal over kogepladen end den tidligere emhætte. Derfor undslipper luft og partikler fra madlavning i mindre grad. I den tilstødende spisestue ses der ikke de store forandringer ift. partikler i luften ved madlavning. 
  
  
  
  Den nye emhætte tænder automatisk ved anvendelse af ovn eller komfur, så den altid suger, når der er behov for det. Dette gør, at spredningen af både madlavningspartikler og lugt ikke længere er afhængig af, om beboerne husker at tænde for emhætten. Den nye emhætte har ét niveau, som har en målt effektivitet på 47 l/s.

Læs mere om emhætter og deres betydning for indeklimaet

• Fjernelse af brændeovn: Parcelhusets gamle brændeovn skulle uanset hvad fjernes i forbindelse med renoveringen grundet den nye lov, der trådte i kraft i august 2021. Loven gør det obligatorisk at skifte eller nedlægge en gammel brændeovn fra før 2003, når man køber bolig.
  
  Nedenfor ses en af fordelene ved denne lov, da brændeovne, især gamle, spreder ultrafine partikler i hele hjemmet - selv ved korrekt fyring. Resultaterne stammer fra den gamle, nu fjernede, brændeovn i parcelhuset.

• Boligventilation: Boligventilationen filtrerer nu udeluften, før den kommer ind i boligen. Derfor ses nu lavere niveauer af pollenpartikler, til fordel for allergikere. Ved boligventilation filtreres udeluften, før den kommer ind i boligen, hvorfor der nu ses lavere niveauer af udefrakommende partikler. I ventilationssystemet anvendes ePM1_55% filtre (F7 pollenfiltersæt), som performer bedre end de gængse G4 filtre.
  Dette kan ses i nedenstående søjlediagram. Her sammenlignes det udendørs partikelniveau med det indendørs partikelniveau ved hhv. G4 og det anvendte filter, både for ultrafine partikler og for PM2.5. Dette forventes at være en fordel for allergikere, da pollenpartikler nu frafiltreres.
  
  

Om partikler

I Bygningsreglementet er der ingen klare krav ift. partikler. Der findes dog anbefalinger fra WHO, som definerer grænseværdier for partikler i udeklimaet. Her anbefales det ikke at overstige 5 μg/m3 som årlig middelværdi, mens døgngennemsnittet helst ikke skal overstige 15 μg/m3. For at give en bedre forståelse af, hvordan mængden af partikler i luften kan føles, er der refereret til udendørsniveauer af PM2.5 ved de store skovbrande i Californien i 2020. Dette niveau overskrides i køkkenet ved den eksisterende emhætte, men overholdes fint ved den nye emhætte. 

Partikler refererer inden for fysikken til enhver ansamling af stof, både større og mindre end et atom. En specifik ansamling af stof kan både være stor og lille, og den kan variere i stofsammensætning. De partikler, som måles i indeklimaet, kan ligeledes variere i fraktioner og være af forskelligt indhold. Eksempelvis resulterer forbrændingsprocesser ofte i ultrafine partikler, mens udefrakommende pollen og aktiviteter som støvsugning og madlavning også kan medføre større partikler såsom PM2.5 (PM = ParticulateMatter) og PM10, hvor ’2.5’ refererer til diameteren på partiklerne, målt i mikrometer. Flere videnskabelige kilder forbinder forøgede partikelkoncentrationer med farlige følgesygdomme og dødelighed.   

Partikler er som udgangspunkt en usynlig indeklimaproblematik, som dog kan skabe irritation hos specielt astmatikere og allergikere. Det er stadig uvist, hvilke konsekvenser de fine partikler i hjemmet har, men undersøgelser foretaget af WHO viser, at højere forurening med PM2.5 og PM10 i byer hænger sammen med dødeligheden i det pågældende område. Undersøgelser viser desuden, at ultrafine partikler kan spredes helt ud i blodbanen på mennesker, mens fine partikler kan risikere at ophobes i lungerne og bevirke følgesygdomme. Partikler i luften vurderes til at være en kilde til at bringe sundhedsskadelige stoffer ind i kroppen ved indånding. Derfor bør eksponeringen overfor partikler reduceres så meget som muligt.  

Se også https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/danvak---fremtidens-haandtering-af-smittespredning-i-bygninger og https://dce2.au.dk/pub/SR96.pdf

Problem

Spisestuen, som er det mest centrale rum i parcelhuset, havde dårligt dagslys, da stuen er et dybt rum, som kun har vinduer i den ene side. Dagslyssimuleringer bekræftede også, at rummet ikke overholdtbygningsreglementets krav til minimum 300 lux i mindst 50% af det relevante gulvareal i mindst halvdelen af dagslystimerne. Kravet var kun overholdt for 36% af det relevante gulvareal i spisestuen. 

Løsning

Om dårligt dagslys
Mangel på tilstrækkeligt dagslys kan have negativ indvirken på kroppens naturlige døgnrytme, som bl.a. følger naturligt lys. Det er denne rytme, som bevirker, at mennesker er trætte om natten, når det er mørkt og vågne om dagen, når det er lyst. Forstyrrelser af døgnrytmen kan bl.a. linkes til depression. Derfor er det vigtigt med et godt dagslys, således at man kan følge lysets forandringer over døgnet og lade kroppen ændre hormonfrigivelsen i kroppen. 

Problem

Tidligere manglede boligen et rum, der opfordrede til samvær og ophold, og der manglede bedre sammenhæng mellem spisestue og køkken. 

Løsning

Ved at forbedre dagslysmængden og give en følelse af mere rummelighed og højt til loftet, er spisestuen og stuen nu i større grad blevet et rum, som beboerne har lyst til at opholde sig i. Der er også skabt større sammenhæng til køkkenet nu, da man kan se derind, og samtidig har man ude fra køkkenet og fra madlavningen bedre overblik over, hvad resten af familien laver inde i stuen. Glasdøren er en god løsning, da den forhindrer lugt og partikelspredning fra køkkenet, men samtidig ikke forhindrer lys og udsyn.

Problem

Ved gennemgang og kortlægning af indeklimaproblemer i parcelhuset blev der foretaget en blowerdoor-test. Et utæt hus kan give en følelse af træk. Testen viste en volumenstrøm på 8,2 l/s pr. m², svarende til et areal på 40x50 cm, som er åbent året rundt. Altså kan parcelhuset klassificeres som et utæt hus. Samtidig med testen blev der taget termografibilleder for at kortlægge, hvor disse utætheder befandt sig. Størstedelen blev fundet i loftskonstruktionen, men også delvist omkring vinduer og yderdøre. 

Løsning

Taget blev udskiftet, yderdøren blev skiftet, og vinduespartiet mod terrassen blev ligeledes skiftet. Trykprøvning efter renovering resulterede i en forbedring på 25% - det nye resultat var 6,4 l/s pr. m².

Om blowerdoortest
Blowerdoor-test bruges til at godkende tætheden på nybyggerier, jf. bygningsreglementet, og til at finde utætheder i ældre boliger. Bygningsreglementet forudsætter at volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen i nye bygninger ikke overstiger 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved en trykforskel på 50 Pa. Det er dette, som testes ved en blowerdoor-test.

Om træk
Træk forekommer, når der opleves en lokal afkøling af kroppen pga. luftbevægelser med for lav temperatur. Træk kan ofte opleves ved åbne vinduer/døre og ved utætheder i huset. De fleste kender især til træk fra utætte vinduer. Ved ventilation må udelufttilførslen ikke medvirke til lufthastigheder, der lokalt overstiger 0,15 m/s, hvilket er grænsen for, hvornår luftbevægelse føles som træk. Træk giver ubehag og spændinger i muskler.

Problem

Der er i forbindelse med renoveringen foretaget en screening for miljøfarlige stoffer i parcelhuset, hvor der blev fundet asbest i taget. Da parcelhuset er fra 1963, var dette forventeligt, da tusindvis af parcelhuse fra 1960’erne og 1970’erne blev opført med asbestfyldte eternittag.

Asbest kan give lunge- og lungehindekæft, men er kun farligt, når taget gennembrydes eller skiftes, da der dermed er risiko for, at asbesten frigives. Et eternittag har en estimeret levetid på 40-60 år, så selvom asbest har en længere levetid, vil udskiftning af eternittagene altså udgøre en sundhedsrisiko.

Løsning

I parcelhuset var der tegn på, at taget var utæt, jf. fugtregistreringer og termografering i forbindelse med blowerdoor-testen. Derfor blev det valgt at udskifte det asbestholdige eternittaget. Det havde samtidig den gevinst, at taget således ikke vil komme til at udgøre en sundhedsrisiko i fremtiden.  

Problem

Der er foretaget DNA-tests i forskellige rum i parcelhuset med henblik på at undersøge forekomster af svampesporer. Der er lavet målinger i entréen, stuen og bryggerset. Der blev registreret høje forekomster af skimmesporer i samtlige rum, især i bryggerset, hvor resultatet blev kategoriseret med F på en ABCDEF skala. Resultaterne fra entreen viste også forekomster af skimmelsporer, som resulterede i en vurdering på kategori E, imens stuen har haft svingende vurderinger på alt fra A til E før renoveringstiltagene. 

Løsning

De tiltag der er udført for at øge tætheden af konstruktionen (se under "Træk") forventes også at have en haft en positiv indflydelse på skimmelvækst. Bedre isolering hjælper til at modvirke kolde overflader, hvor fugtig luft ellers vil kunne kondensere og dermed skabe gode vækstbetingelser for skimmel. Der blev også registreret fugtophobning ved spærrerne i loftet. Derfor forventes forbedringerne også at skyldes udskiftningen af taget. Boligventilation har ligeledes bidraget til at holde fugtniveauet i luften nede, så der er mindre risiko for kondens.

Resultaterne for testene udført efter renovering viser en lavere forekomst af svampesporer, se nedenfor. 

Om skimmel
Skimmel kan opstå i fugtige områder og kan sprede skimmelsporer til den luft, som vi indånder. Desuden kan der komme skimmelsporer fra udemiljøet, hvilket også er påvist i de undersøgte rum i bungalowen. Disse er højst sandsynligt kommet ind i boligen som følge af udluftning med åbne vinduer og døre. Skimmelspore er især til gene for allergikere eller folk med astma, hvor det kan føre til symptomer som røde øjne, irriterede luftveje, snue, åndedrætsbesvær, hovedpine, svimmelhed, træthed og koncentrationsbesvær. 

Se en oversigt over de forskellige typer skimmelsporer

Om fugt
Optimalt skal den relative luftfugtighed være på et niveau omkring 30-60%. For høj luftfugtighed kan medføre risiko for fugtophobning i form af kondens på kolde overflader, husstøvmider og skimmelvækst. Ca. 200.000 danskere har husstøvmideallergi, som giver symptomer som snue, kløende øjne, eksem og astma.

Problem

Lugt kan komme fra mange forskellige kilder, herunder blandt andet brugeradfærdsstyrede aktiviteter, udefrakommende forureninger, samt skimmel og svampesporer. Parcelhuset var hovedsageligt ventileret med naturlig udluftning. Dette gør, at lugt fra mennesker og brugeradfærd ikke ventileres regelmæssigt. 

Løsning

Ventilationen hjælper til at holde luftfugtigheden nede, så skimmelsporer forebygges. Derudover bortventileres de lugtgener som kommer fra beboerne. 

Som der ses i graferne for ny vs. gammel emhætte (se under "partikler), kan man se at der er stor forskel i effektiviteten i forhold til at fjerne partikler, hvorfor den nye emhætte også forventes at fjerne mere madlavningslugt end den gamle.

Problem

Der blev registreret relativt høje CO2-niveauer i soveværelset i parcelhuset. Dette skyldes, at der ikke er nogen kontinuert udskiftning af luften. Grunden til, at målingerne ikke er højere, skyldes formentlig utætheden i huset, som trods alt søger for et vist luftskifte samt gode vaner fra beboerne om at lufte ud. 

Målinger fra soveværelset, hvor der antages at sove to personer, har en ventilationsrate på 72 m3/h (20 l/s) efter renovering, hvor der blev installeret mekanisk ventilation. Nedenfor ses resultaterne for CO2 niveauerne i soveværelset over en uge hhv. før og efter etablering af boligventilation. Der ses en tendens til en forbedring af niveauerne, men en klar sammenligning er svær, grundet svingende brugeradfærd. 

Løsning 

Boligventilationen har forbedret niveauet i værelset. Niveauerne var ikke meget kritiske før renovering, men dette skyldes muligvis utætheder i huset, som giver et vist naturligt luftskifte. Brugeradfærd har også en indvirkning, fx om der er blevet luftet ud i løbet af natten, hvilket kan have givet andre gener såsom kulde og træk. 

CO2 i luften kommer fra menneskers udånding. Måling af CO2 i indeklimaet anvendes som en indikator til at afdække den generelle luftkvalitet. Høje CO2-niveauer indikerer en dårlig luftkvalitet, som kan medføre sløvhed, træthed, hovedpine, svækket koncentrationsevne samt generelt forringet præstationsevnen.

Problem

Afgasning fra fx materialer og møbler kan også være et problem, da der ikke sker regelmæssig ventilation. Derfor kan afgasningerne risikere at ophobes i indeklimaet.

Afgasningerne kan forekomme i mange forskellige afskygninger og være alt fra reprotoksiske, mutagene, carcinogene eller ganske fredelige. Der er undersøgt for flygtige organiske stoffer (Volatile Organic Compunds, VOC) i forbindelse med udbedring af boligen. VOC’er kan eksempelvis stamme fra opløsningsmidler, bindemidler og/eller farvestoffer. Ulempen ved et højt indhold af gasser i luften er, at disse indåndes og kan give gener i form af symptomer på allergi og astma, imens tilstrækkelige mængder kan medføre fatale sygdomme, såsom kræft. 

Ved en bæredygtighedscertificering som DGNB vil en bygning med TVOC der overstiger 3.000 ug/m3 målt senest 28 dage efter aflevering ikke kunne certificeres, da det er et knock-out kriterie jf. nyeste DGNB manual ("Nye bygninger og omfattende renoveringer VERSION 2020 2.0.0", udgivet af Green Building Council Denmark / Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen). 

Inventar kan også afgasse til indeklimaet, men det er af mindre betydning, se nedenstående figur.

Løsning

Et forøget luftskifte ved hjælp af mekanisk ventilation har medført hurtigere afgasning efter renovering/maling, hvor VOC-niveauerne hurtigere falder end ved før mekanisk ventilation. 

Problem

Der er foretaget radonmålinger i to af soveværelserne samt i stuen. Umiddelbart ses ikke kritiske niveauer af radon, og efter indflytning kom niveauerne desuden ned på et helt fornuftigt niveau.   

Løsning

For at nedbringe mængden af radon i bygningen blev der indført boligventilation, så mængden af radon reduceres via et konstant mekanisk luftskifte. Resultaterne for målingerne før og efter indflytning ses nedenfor:

Om radon
Radon er en usynlig og lugtfri radioaktiv luftart, som findes naturligt i undergrunden. Ifølge BR18 er kravet til nybyggeri at radonindholdet i indeluften i beboelse- og opholdsrum maksimalt må være på 100 Bq/m3, imens det for eksisterende byggerier opført før 2010, blot er en anbefaling at overholde dette krav.  

Hvis man udsættes for en høj koncentration af radon i en længere periode, kan det udgøre en alvorlig sundhedsrisiko. Ifølge WHO er radon den næststørste årsag til lungekræft efter aktiv rygning.  

Problem

Den eksisterende emhætte havde et relativt højt støjniveau på 67 dB.

Løsning

Den nyinstallerede emhætte støjer kun 44,4 dB, hvilket er en mærkbar forskel. Læs mere om emhættes tekniske specifikation under afsnittet "tekniske løsninger".

Ventilationsanlæg

Som løsning på flere af de problemer, der blev registreret i parcelhuset, blev det valgt at etablere boligventilation. Anlægget er med en såkaldt entalpiveksler, som sikrer bygningen mod for lave luftfugtigheder ved at skabe fugtoverførsel fra luften, der suges ud af bygningen, til den friske luft, der indblæses.

Der er etableret mekanisk, balanceret ventilation med projekteret luftmængde på 216 m3/h med indblæsning fordelt på de tre værelser, det store soveværelse og stuen. Aggregat er udført som skabsmodel, placeret i bryggers, med luftindtag gennem rist i ydervæg mod nord og afkast gennem taghætte. I hovedbygning er kanaler fordelt i tagrum med indblæsning i "rene rum" og udsugning i toilet/bad, bryggers og køkken. Med det nye ventilationsanlæg imødekommes flere udfordringer: nemmere rengøring, generelt højere luftkvalitet, færre partikler fra madlavning.

Teknisk information:
- Anlæg med entalpiveksler samt elforvarmeplade og bypass. Styres efter fugt og VOC
- ePM1_55% filter
- Anlæg placeret i bryggers

Udskiftning af eternittag
Det asbestholdige eternittag blev skiftet til et nyt eternittag. På den måde elimineres sundhedsrisikoen ved asbest, så beboerne ikke længere skal være bekymret for risikoen for, at asbestfibre drysser ned i boligen, eller bekymret for i fremtiden i forbindelse med udskiftning af tag at skulle håndtere tagpladerne. Desuden var der utætheder i taget, og der var registreret fugtophobning ved spærrerne, hvilket også talte for en udskiftning af tagkonstruktionen.

Ny emhætte
Ved at udskifte emhætten til at være automatisk og med bedre effekt forebygges spredning af partikler, fugt og lugt ved madlavning. Desuden resulterede udskiftningen i færre støjgener, da den gamle emhætte støjede 67 dB mod den nye på 44,4 dB. Automatikken gør desuden, at indeklimaet i mindre grad afhænger af brugeradfærd, altså om beboerne selv husker at tænde emhætten ved brug af komfur og ovn

Teknisk information:
- Bredde: 80 cm 
- Højde: 60 cm
- Top-link styring

Åbning mellem spisestue og køkken
For at imødekomme problematikken med dagslys og dårlig arkitektur blev det valgt at installere en transparent dobbeltdør mellem køkken og spisestue. Dette har givet følelsen af et mere åbent og større køkken, samtidig med at spisestuen føles større og i højere grad inviterer til samvær. Beboerne har derved fået bedre udsyn fra køkkenet samt mere lys. 

Ovenlys i opholdsrum
Ovenlyset i spisestuen er nok det mest synlige tiltag, da det har haft en stor betydning for hele spisestuens udtryk. Der kommer mere dagslys ind i rummet, og det virker både lysere og større. Ovenlyset kan også bidrage til mere gratis varme i vintermånederne.

Brændeovn fjernes
Den eksisterende brændeovn er fjernet, jf. den nye lov, der trådte i kraft i august 2021, og gør det obligatorisk at skifte eller nedlægge en gammel brændeovn fra før 2003, når man køber bolig. Dette er til fordel for den  generelle forurening, naboerne og sundheden i indeklimaet.  

Ny yderdør
Der blev registreret utætheder ved den eksisterende yderdør, hvilket resulterede i træk. Hoveddøren er derfor skiftet i forbindelse med renoveringen. Dette bidrager til en mere tæt bygning og imødekommer problemet med træk. I modsætning til den gamle dør med et gammeldags mosaikvindue og afslidt maling er den nye dør med matteret glas, hvilket giver mere privatliv samt et mere moderne udtryk. 

Indblæsning af isolering i loftsrummet
Der er blevet indblæst isolering for at imødekomme utætheder i konstruktionen og forebygge kolde overflader, som kan give kondens og følelse af træk.  

Udskiftning af vinduesparti mod terrasse
Halvrådne vinduer i parcelhuset er udskiftet for at skabe en mere tæt konstruktion og modvirke følelsen af træk. De nye vinduer giver samtidig et bedre visuelt udtryk og forebygger potentielt skadelig kondensdannelse ved vinduesrammer.