x

Se billeder før og efter renoveringen

En bungalow fra 1937, en murermestervilla fra 1953 og et parcelhus fra 1962 danner rammen om indeklimaprojektet Sunde Boliger Renovering. Hver især repræsenterer de tre huse nogle af de indeklimaproblematikker, som typisk ses i huse fra denne periode, og som påvirker husenes indeklima. Husenes indeklima er via omfattende målinger blevet kortlagt, indeklimaproblemerne prioritereret, og herefter er husene blevet renoveret for hver 500.000 kr. Herefter er indeklimaet blevet målt igen.

Herunder er indeklimaproblemer og -løsninger for bungalowen fra 1937 samlet.

Målinger

For at kortlægge hvilke sundhedspåvirkende problemer, der var i bungalowen, blev der udført en byggeteknisk gennemgang og en række indeklimamålinger. Indeklimamålingerne blev foretaget med udgangspunkt i indeklimahjulet, som er et værktøj til at afdække indeklimaet - både det synlige og usynlige indeklima. Du kan se en oversigt over, hvilke målinger der blev foretaget i huset her.

Hvilke indeklimaproblemer blev fundet?

Følgende primære indeklimaproblemer blev konstateret i bungalowen:

  • Relativt høje niveauer af den lugtfri, radioaktive gas, radon.
  • Partikler fra madlavning viste sig at sprede sig indendørs i boligen som følge af en ineffektiv emhætte.
  • Fugt viste sig at give problemer i indeklimaet, både i form af høj luftfugtighed, men også i form af fugtophobning, som førte til aktiv skimmelvækst i kælderen.
  • I soveværelset blev der udover en høj relativ luftfugtighed, også målt meget høje niveauer af CO2 i luften, som følge af afgasning fra mennesker, især i vintermånederne, hvor det har været for koldt udenfor til at have vinduerne åbne.
  • På visse områder led Fuglebakken også under dårlig arkitektur, bl.a. pga. rummenes atmosfære, manglende opfordring til samvær, akustiske egenskaber og adgang til dels dagslys.  

Indeklimahjulet nedenfor illustrerer hvilke problemer der i bungalowen vurderes som kritiske i forhold til sundheden i huset (de røde felter).

 

Indeklimaforbedringer

Udgangspunktet for renoveringen af bungalowen har været at løse alle de alvorligste indeklimaproblemer i huset (se før-indeklimahjulet ovenfor).

For at løse indeklimaproblemerne blev følgende tiltag valgt sammen med det panel af indeklimaeksperter, som har været tilknyttet projektet undervejs: Mekanisk balanceret boligventilation, etablering af tørregård (til udendørs tørring af tøj), ombygning af vaskerum til beboeligt værelse, nyt dørhul med direkte adgang til have, ny emhætte og nedrivning af væg mellem stue og køkken. Den fastsatte budgetramme for renoveringen var på 500.000 kr. inkl. moms. 

En række af de valgte løsninger kunne afhjælpe flere problemer på én gang - illustreret i nedenstående Sankey-diagram. Yderst til venstre er husets indeklimaproblemer listet, i den midterste del det overordnede problem i indeklimahjulet og yderst til højre den konkrete løsning i huset. Jo bredere feltet er ud for løsningen, desto flere problemer forbedrer løsningen. 

 

I følgende afsnit kan du læse mere udførligt om de primære indeklimaproblemerne i huset, og hvilke forbedringer renoveringen har gjort for indeklimaet. 

(evt. flyttes alt tekst fra accordionet op i grafikken, når denne er klar.)

Problem

Der blev foretaget radonmålinger i det tidligere vaskerum (nu soveværelse) i kælderen , spisestuen og soveværelse. Målinger viste relativt høje niveauer af radon (gennemsnitligt radonniveau på 268 Bq/m3) før indflytning og renovering. De høje radonniveau skyldtes til dels, at huset havde stået tomt noget tid, inden Realdania By & Byg købte det, og dermed havde radon ophobet sig huset på grund af manglende regelmæssigt luftskifte. Derudover er huset relativt tæt. 

Da beboernde flyttede ind medførte dette en reduktion af radonniveauet på ca. 40% til et samlet radonniveau på ca. 159 Bq/m3 – et niveau som stadig var for højt. 

Løsning

Boligventilation: For at nedbringe mængden af radon i huset blev der indført boligventilation, så mængden af radon reduceres via et konstant mekanisk luftskifte. Resultaterne for målingerne før og efter indflytning samt efter renoveringen ses nedenfor.     

Efter boligventilation kan det ses, at mængden af radon bortventileres bedre. Niveauerne er faldet i samtlige undersøgte rum. Niveauerne er nu væsentligt under det anbefalede krav på 100 Bq/m3.

(figur)


Om radon
Radon er en usynlig og lugtfri radioaktiv luftart, som findes naturligt i undergrunden. Ifølge BR18 er kravet til nybyggeri at radonindholdet i indeluften i beboelse- og opholdsrum maksimalt må være på 100 Bq/m3, imens det for eksisterende byggerier opført før 2010, blot er en anbefaling at overholde dette krav.  

Hvis man udsættes for en høj koncentration af radon i en længere periode, kan det udgøre en alvorlig sundhedsrisiko. Ifølge WHO er radon den næststørste årsag til lungekræft efter aktiv rygning.  

Problem

  • Stegepartikler: Ved forsøg med stegning af bacon blev der målt fine partikler i luften, både i køkkenet og tilstødende soveværelse. Ved forsøget blev der målt høje niveauer af partikler, hvilket i høj grad skyldes den ineffektive eksisterende emhætte.  
  • Udefrakommende partikler: Da bungalowen før renovering kun havde naturlig ventilation gennem åbne vinduer og døre, blev udefrakommende partikler ikke bortfiltreret og havde direkte adgang til boligens opholdsrum. Partikler kan være f.eks. pollen som kan give store gener for allergikere, hvorfor det vil være en fordel at filtrere ventilationsluften. Ved DNA-test blev der konstateret middel til høje niveauer af pollen i flere af rummene. 

Løsning

  • Installation af en ny emhætte: Den nye emhætte fjernede partikler fra madlavning langt mere effektivt end den forhenværende emhætte, hvilket kan ses på ovenstående graf. Til sammenligning var maks. niveau for eksisterende emhætte på trin 2, >5.000 ug/m3 i køkkenet, imens niveauet for den nye emhætte på trin 2 maksimalt kom op på 121 ug/m3 i køkkenet. I det tilstødende soveværelse ses der ikke de helt store forandringer ift. partikler i luften ved madlavning. Dog ses det, at når den nye emhætte sættes til det mest effektive trin, trin boost, undslipper kun meget få partikler fra køkkenet til værelset.
  • Boligventilation: Boligventilationen filtrerer nu udeluften, før den kommer ind i boligen. Derfor ses nu lavere niveauer af pollenpartikler, til fordel for allergikere. 

(Indsæt før/efter resultater for pollen partikler) 


Om partikler

Der er ingen klare krav ift. partikler i Bygningsreglementet. Der findes dog anbefalinger fra WHO som definerer grænseværdier for partikler i udeklimaet.  

Partikler referer inden for fysikken til enhver ansamling af stof, både større og mindre en et atom. En specifik ansamling af stof kan både være stor, lille og variere i stofsammensætning. De partikler som vi måler i indeklimaet kan ligeledes variere i fraktioner og være af forskelligt indhold. Eksempelvis resulterer forbrændingsprocesser ofte i ultrafine partikler, mens udefrakommende pollen og aktiviteter såsom støvsugning og madlavning også kan medføre større partikler såsom PM2.5 (PM = ParticulateMatter) og PM10, hvor ’2.5’ referer til diameteren på partiklerne målt i mikrometer. Flere videnskabelige kilder forbinder forøgede partikelkoncentrationer med farlige følgesygdomme og dødelighed.   

Partikler er som udgangspunkt en usynlig indeklimaproblematik som dog kan skabe irritation hos specielt astmatikere og allergikere. Det er stadig uvist præcis hvilke konsekvenser fine partikler i hjemmet har, men undersøgelser foretaget af WHO viser at højere forurening med PM2.5 og PM10 i byer hænger sammen med dødeligheden i det pågældende område. Undersøgelser viser desuden at ultrafine partikler kan spredes helt ud i blodbanen på mennesker, imens fine partikler kan risikere at ophobes i lungerne og bevirke følgesygdomme. Partikler i luften vurderes til at være en kilde til at bringe sundhedsskadelige stoffer ind i kroppen ved indånding. Derfor bør eksponeringen overfor partikler reduceres så meget som muligt.  

 

Problem:
I bungalowen blev der registreret meget høje niveauer af CO2 om natten i soveværelset. Målingerne indikerer, at der soves med lukkede vinduer i størstedelen af vinterhalvåret, hvilket formentlig skyldes, at en lav udetemperaturen vil skabe generende træk og underafkøle soveværelset. 

Løsning:
Med mekanisk boligventilation fjernes den CO2, der ophober sig i soveværelset. Resultaterne ses især i de kolde måneder om vinteren, hvor der tidligere ikke blev åbnet vinduer om natten. Niveauerne er faldet fra omkring de 6.000 ppm til nu højst at komme op på 1500 ppm, ved belastninger fra to voksne og et spædbarn. 

(graf)

Ovenstående graf illustrerer indeniveauerne for CO2 i soveværelset i bungalowen og den relative luftfugtighed over en uge. Her ses, hvordan niveauerne for CO2 stiger markant om natten, når der sover folk i værelset, samt hvordan de falder igen om morgenen til udeniveauet, 400 ppm, når der luftes ud. Grafen viser også, hvordan luftfugtigheden stiger om natten til lige under 80%. Indtegnet er udeniveauet på 400 ppm samt det anbefalede niveau for optimal luftfugtighed. Efter installation af mekanisk boligventilation er niveauerne faldet fra omkring de 6.000 ppm til nu højst at komme op på 1500 ppm.

(Indsæt ”efter” graf)

 

Om afgasning fra mennesker (CO2)
CO2 i luften kommer fra menneskers udånding. Måling af CO2 i indeklimaet anvendes som en indikator til at afdække den generelle luftkvalitet. Høje CO2-niveauer indikerer en dårlig luftkvalitet, som kan medføre sløvhed, træthed, hovedpine, svækket koncentrationsevne, samt generelt forringet præstationsevnen.

Problem

  • Skimmel: Der er foretaget DNA-tests i forskellige rum i bungalowen for at undersøge forekomster af svampesporer – flere steder med indikation af høje fugtniveauer. Derudover er lavet målinger i entré/gangareal og spisestuen på 1. sal samt i vaskerum og værelse i kælderen. Her blev der især i vaskerummet fundet tilstedeværelse af diverse fungi, og testen blev kategoriseret med F i samtlige prøver på en ABCDEF skala (hvor F er alvorligst). Dette skyldes formentligt indendørs tørring af tøj. Resten af boligen havde også kritisk karakter, E, på samtlige målinger. Det skyldes formentligt spredning fra vaskerummet, samt en generel tæt konstruktion, som mangler ventilation og dermed opnår høje relative luftfugtigheder.
  • Fugt: Der er opsat indeklimamålere i flere rum i boligen, som kontinuerligt overvåger bl.a. den relative luftfugtighed. Der er målt relativt høje niveauer i flere rum. Den høje luftfugtighed kan skyldes brugeradfærd, såsom madlavning, indendørs tørring af tøj og dårlig udluftning, men også indtrængning af fugt igennem konstruktionen i kælderen,.

(grafer)

Løsning
For at nedbringe forekomsten af skadelige fungi er vaskerummet blevet renoveret, så det kan anvendes som et beboeligt værelse. Derudover er der blevet etableret en tørregård, så tøj fremover lettere kan stilles til tørring udenfor.

Boligventilation har bidraget til at nedbringe den relative luftfugtigheden i rummene. Især i soveværelset ses forbedrede luftfugtighedsniveauer, da fugt fra udånding og sved nu ventileres væk, selvom der soves med lukkede vinduer. Luftfugtighedsniveaet er lavere med boligventilation. Dog har ventilation ikke medført for tørt indeklima, men derimod bragt fugtniveaet på et passende niveau mellem 40-60%. Desuden vil boligventilation gøre behovet for at åbne vinduer mindre, hvorfor svampesporer udefra i mindre grad flyver ind gennem åbne vinduer.  


Om skimmel
Skimmel opstår i fugtige områder og kan sprede skimmelspore til den luft, som vi inhalerer. Desuden kan der komme skimmelsporer fra udemiljøet, hvilket også er påvist i de undersøgte rum i bungalowen. Disse er højst sandsynligt kommet ind i boligen som følge af udluftning med åbne vinduer og døre. Skimmelspore er især til gene for allergikere eller folk med astma, hvor det kan føre til symptomer som røde øjne, irriterede luftveje, snue, åndedrætsbesvær, hovedpine, svimmelhed, træthed og koncentrationsbesvær. 

Om fugt
Optimalt skal den relative luftfugtighed være på et niveau omkring 40-60%. For høj luftfugtighed kan medføre risiko for fugtophobning i form af kondens på kolde overflader, husstøvmider og skimmelvækst. Ca. 200.000 danskere har husstøvmideallergi, som giver symptomer som snue, kløende øjne, eksem og astma.

 

Problem:
Arkitekturen, herunder udformningen af boligens rum, har også en indvirken på flere af de nævnte parametre, eksempelvis ift. til dagslys, hvor aflange rum eller rum med få/små vinduer giver dårligt dagslys. Bungalowen er desuden udformet med ringe adgang og udsyn til den tilhørende have. Desuden mangler boligen et klart hjerterum, som skal skabe grobund for samliv. Den eksisterende planløsning har et ”lille” køkken for sig selv og en stue og spisestue i forlængelse af hinanden. 

Løsning:
For at imødekomme nutidens forventninger til en åben plan løsning med grobund for samliv, blev væggen mellem spisestuen og køkkenet revet ned, så spisestuen bliver et bedre mellemled mellem stuen og køkkenet. Dette har det givet en følelse af et større rum, som bringer familien sammen i et nyt hjerterum, der vender ud mod haven. Udsynet er også blevet bedre, da der er mere synligt vinduesareal, når man opholder sig i stuen. Etableringen af terrassedøren i kælderværelset har givet bedre adgang og udsyn til haven.

 

Problem:
Der er foretaget dagslyssimuleringer af flere rum i bungalowen for at undersøge, om de overholder gældende krav fra BR18. Kravene fordrer, at den indvendige belysningsstyrke fra dagslys skal være 300 lux eller mere i mindst halvdelen af det indvendige gulvareal, i mindst halvdelen af dagslystimerne. Rum i kælderen har svært ved at få tilstrækkeligt dagslys, og gelænderet på altanen er af solid beton, som skygger for vinduet. 

Løsning:
Ved at fjerne væggen mellem stuen og køkkenet ses der forbedringer på mængden af dagslys i de berørte rum. I kælderen har terrassedøren også givet mere dagslys. 

(grafer)


Om dårligt dagslys
Mangel på tilstrækkeligt dagslys kan have negativ indvirken på kroppens naturlige døgnrytme, som bl.a. følger naturligt lys. Det er denne rytme, der gør, at mennesker er trætte om natten, når der er mørkt og vågen om dagen, når der er lyst. Forstyrrelser af døgnrytmen kan bl.a. linkes til depression. Derfor er det vigtigt med et godt dagslys, således man kan følge lysets forandringer over døgnet og lade kroppen ændre hormonfrigivelsen i kroppen. 

Problem:
Rengøring er vigtig for at nedsætte støvmængden og dermed mængden af sundhedsskadelige partikler i hjemmet. Hvis boligen ikke giver anledning til nem rengøring, vil der mere hyppigt ophobe sig støv. I støvet kan hormonforstyrrende stoffer fra eksempelvis gammelt legetøj ophobe sig og reagere med andre stoffer. Ved at gøre rengøring nemmere, kan man reducere mængden af de ophvirvlede støvpartikler i luften og mindske eventuelle sundhedskonsekvenser. 

Løsning:
Boligventilation forventes at have mindsket niveauet af partikler i luften, da luftskiftet vil fjerne nogle af de partikler, som hvirvles op i luften. Derudover er der fjernet gulvtæpper, som er erstattet med trægulv, som lettere kan støvsuges. 

 

Problem:
Lugt kan komme fra mange forskellige kilder, herunder blandt andet beboernes aktiviteter, udefrakommende forureninger samt skimmel og svampesporer. Bungalowen var hovedsageligt ventileret med naturlig udluftning. Dette gør, at lugt fra mennesker og beboeradfærd ikke ventileres regelmæssigt. Den eksisterende emhætte er desuden ineffektiv, hvorfor lugt fra madlavning lettere kan sprede sig i hjemmet.

Løsning:
Installation af mekanisk ventilation hjælper til at holde luftfugtigheden nede, så skimmelsporer forebygges. Derudover bortventileres de lugtgener, som kommer fra beboerne. 

(graf)

Som der ses i graferne for ny vs. gammel emhætte, kan man se, at der er stor forskel i effektiviteten i forhold til at fjerne partikler, hvorfor den nye emhætte også forventes at fjerne mere madlavningslugt end den gamle.

Resultat

Efter at indeklimarenoveringen af bungalowen er blevet gennemført, er indeklimaet i huset igen blevet målt ud fra alle parametrene i indeklimahjulet. Målingerne viste, at det er lykkes at fjerne de alvorligste indeklimaproblemer i bungalowen - her illustreret i indeklimahjulet. Alle de alvorlige indeklimaproblemer (de felter, der tidligere var røde) er nu fjernet:

Tekniske løsninger

Nedenfor kan du læse mere udførligt om de tekniske løsninger, som blev udført i huset for at imødekomme de indeklimaproblematikker, der blev fundet boligen. Løsningerne blev valgt i samråd med en række forskellige eksperter indenfor indeklima.

Vaskerum flyttet, tidligere vaskerum er blevet til et beboeligt værelse
I kælderen var der et større rum til vaskemaskine og tørretumbler samt plads til at tørre tøj indendørs. Dette har givet høj luftfugtighed, som forventeligt har ført til skimmel og lugt. Vaskerummet blev derfor flyttet til det mindre teknikum ved siden af. Det eksisterende vaskerum blev renoveret, så rummet kan anvendes som soveværelse. Værelset er blevet godkendt til beboelse. Der blev etableret tørregård i forlængelse af det nye vaskerum og der blev etableret ventilation i det nye værelse. Derudover bliver der lagt dræn rundt om det gamle vaskerum for at sikre mod udefrakommende fugtgener. Hele gulvet blev gravet ud og isoleret efter gældende standarder. 

Ventilationsanlæg 
Som løsning til flere af de problemer der blev registreret i bungalowen, blev det valgt at etablere boligventilation i form af mekanisk balanceret ventilation. Anlægget HCV 400 E1 fra Dantherm er med en såkaldt entalpiveksler som sikrer bygningen mod for lave luftfugtigheder. Med det nye ventilationsanlæg imødekommes nemmere rengøring, generel højere luftkvalitet, færre partikler fra madlavning og meget mere. Ventilationsanlægget imødeser ydermere det forhøjede radonniveau, som nu er under kravene til radonniveauer i nybyggeri. 

Ny emhætte
Den eksisterende emhætte viste sig at være ringe i forhold til at fjerne partikler fra luften i forbindelse med madlavning. Den eksisterende emhætte var af ældre dato, men dog med direkte aftræk. Det var derfor nemt at skifte til den nye og mere effektive emhætte. 

Åbning mellem spisestue og køkken
For at imødekomme problematikken med dagslys og dårlig arkitektur, blev det valgt at fjerne væggen mellem køkken og spisestue. Dette har givet følelsen af et mere åbent og større køkken, samtidig med at spisestuen føles større og i højere grad inviterer til samvær. 

Etablering af terrassedør fra teknikum og etablering af tørregård
Den nye terrassedør i kælderen og etableringen af tørregården er med til at nedsætte luftfugtigheden og dermed risikoen for skimmelvækst i kælderen, hvorfor denne løsning også imødekommer problematikken ift. lugt. Der vil være bedre mulighed for at lufte kælderen ud ved at åbne døren og desuden er der bedre adgang til haven fra kælderen, så der i større grad inviteres til at bruge haven. 

Visualisering af indeklima
Der er investeret i indeklimavisualisering i form af smarte monitorer, som kan notificere beboerne om høje niveauer af CO2, støj, relativ luftfugtighed og temperatur. På denne måde får de i højere grad mulighed for at gøre noget ved problemerne, da det ellers kan være svært selv at vurdere, om der er den korrekte luftfugtighed m.m. Det forventes, at beboerne bliver bedre til at regulere for midlertidigt dårligt indeklima.  

 

Økonomi

Nedenfor ses hvordan omkostningerne har fordelt sig på de forskellige renoveringstiltag. Budgettet var på 400.000 kr. ekskl. moms.