Sunde Boliger Renovering - Bungalow fra 1937

Problem

Der blev foretaget radonmålinger i det nyetablerede soveværelse i kælderen (det tidligere vaskerum), i spisestuen og i soveværelset. Målinger viste relativt høje niveauer af radon (gennemsnitligt radonniveau på 268 Bq/m3) før indflytning og renovering. De høje radonniveau skyldtes til dels, at huset havde stået tomt noget tid, inden Realdania By & Byg købte det, og dermed havde radon ophobet sig huset på grund af manglende regelmæssigt luftskifte. Derudover var huset relativt tæt. 

Da beboerne flyttede ind, blev radonniveauet reduceret med ca. 40% til et samlet radonniveau på ca. 159 Bq/m3 – et niveau som stadig var for højt. 

Løsning

Boligventilation: For at nedbringe mængden af radon i huset blev der indført boligventilation, så mængden af radon reduceres via et konstant mekanisk luftskifte. Desuden har renoveringen af kælderen givet øget tæthed, som også kan bidrage til at forebygge radon i at trænge ind. Resultaterne for målingerne før og efter indflytning samt efter renovering ses i grafen nedenfor.

Efter boligventilation kan det ses, at mængden af radon bortventileres bedre. Niveauerne er faldet i samtlige undersøgte rum. Niveauerne er nu væsentligt under det anbefalede krav på 100 Bq/m3.

Om radon
Radon er en usynlig og lugtfri radioaktiv luftart, som findes naturligt i undergrunden. Ifølge BR18 er kravet til nybyggeri at radonindholdet i indeluften i beboelse- og opholdsrum maksimalt må være på 100 Bq/m3, mens det for eksisterende byggerier, opført før 2010, blot er en anbefaling at overholde dette krav.  

Hvis man udsættes for en høj koncentration af radon i en længere periode, kan det udgøre en alvorlig sundhedsrisiko. Ifølge WHO er radon den næststørste årsag til lungekræft efter aktiv rygning.  

Problem

• Stegepartikler: Ved forsøg med stegning af bacon blev der målt fine partikler i luften, både i køkkenet og i det tilstødende soveværelse. Ved forsøget blev der målt høje niveauer af partikler, hvilket i høj grad skyldes den ineffektive eksisterende emhætte.  

• Udefrakommende partikler: Da bungalowen før renovering kun havde naturlig ventilation gennem åbne vinduer og døre, blev udefrakommende partikler ikke bortfiltreret og havde direkte adgang til boligens opholdsrum. Partikler kan være f.eks. pollen, som kan give store gener for allergikere, hvorfor det vil være en fordel at filtrere ventilationsluften. Ved DNA-test blev der konstateret middel til høje niveauer af pollen i flere af rummene. 

Løsning

• Installation af ny emhætte
  Den gamle emhætte blev erstattet af en ny og mere effektiv emhætte med forbedret sugeevne. Den eksisterende emhætte havde en maksimal sugeevne på ca. 45 l/s, mens den nye kan indstilles til at suge mellem 59 l/s og 105 l/s. Den nye emhætte blev først installeret som en loftsemhætte, men der blev senere sat alkover på for at flytte suget tættere på forureningskilden, hvilket havde en tydelig positiv virkning på fjernelsen af partikler. Ved installation af alkover blev suget flyttet 1/3 tættere på forureningskilden.
  
  Nedenfor ses forsøgsresultater for hhv. før og efter installering af alkover.
  
  
  
  
  
  

• Den nye emhætte (med alkove) viste sig at fjerne partikler fra madlavning langt mere effektivt end den eksisterende emhætte, hvilket kan ses på nedenstående graf. Til sammenligning var det maksimale niveau for den eksisterende emhætte på trin 3, 45 l/s, >4.500 ug/m3 i køkkenet, imens niveauet for den nye emhætte på trin 1, 59 l/s maksimalt kom op på 118 ug/m3 i køkkenet. I det tilstødende soveværelse ses der ikke de store forandringer ift. partikler i luften ved madlavning. Dog viste undersøgelserne, at når den nye emhætte sættes til det mest effektive trin, 105 l/s, undslipper kun meget få partikler fra køkkenet til værelset.

Læs mere om emhætter og deres betydning for indeklimaet

• Boligventilation: Ved boligventilation filtreres udeluften, før den kommer ind i boligen, hvilket resulterer i lavere niveauer af udefrakommende partikler, herunder pollenpartikler til fordel for allergikere. I ventilationssystemet anvendes ePM1_55% filtre (F7 pollenfiltersæt), som performer bedre end de gængse G4 filtre, hvilket ses i nedenstående søjlediagram. Her sammenlignes det udendørs partikelniveau med det indendørs partikelniveau ved hhv. G4 og det anvendte filter, både for ultrafine partikler og PM2.5. Dette forventes at være en fordel for allergikere, da pollenpartikler nu frafiltreres.

Om partikler

I Bygningsreglementet er der ingen klare krav ift. partikler. Der findes dog anbefalinger fra WHO, som definerer grænseværdier for partikler i udeklimaet. Her anbefales det ikke at overstige 5 μg/m3 som årlig middelværdi, mens døgngennemsnittet helst ikke skal overstige 15 μg/m3. For at give en bedre forståelse af, hvordan mængden af partikler i luften kan føles, er der refereret til udendørsniveauer af PM2.5 ved de store skovbrande i Californien i 2020. Dette niveau overskrides i stor grad i køkkenet ved den eksisterende emhætte, men overholdes fint ved den nye emhætte. 

Partikler refererer inden for fysikken til enhver ansamling af stof, både større og mindre end et atom. En specifik ansamling af stof kan både være stor og lille, og den kan variere i stofsammensætning. De partikler, som måles i indeklimaet, kan ligeledes variere i fraktioner og være af forskelligt indhold. Eksempelvis resulterer forbrændingsprocesser ofte i ultrafine partikler, mens udefrakommende pollen og aktiviteter som støvsugning og madlavning også kan medføre større partikler såsom PM2.5 (PM = ParticulateMatter) og PM10, hvor ’2.5’ refererer til diameteren på partiklerne, målt i mikrometer. Flere videnskabelige kilder forbinder forøgede partikelkoncentrationer med farlige følgesygdomme og dødelighed.   

Partikler er som udgangspunkt en usynlig indeklimaproblematik, som dog kan skabe irritation hos specielt astmatikere og allergikere. Det er stadig uvist, hvilke konsekvenser de fine partikler i hjemmet har, men undersøgelser foretaget af WHO viser, at højere forurening med PM2.5 og PM10 i byer hænger sammen med dødeligheden i det pågældende område. Undersøgelser viser desuden, at ultrafine partikler kan spredes helt ud i blodbanen på mennesker, mens fine partikler kan risikere at ophobes i lungerne og bevirke følgesygdomme. Partikler i luften vurderes til at være en kilde til at bringe sundhedsskadelige stoffer ind i kroppen ved indånding. Derfor bør eksponeringen overfor partikler reduceres så meget som muligt.  

Se også https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/danvak---fremtidens-haandtering-af-smittespredning-i-bygninger og https://dce2.au.dk/pub/SR96.pdf

Problem

• Skimmel: Der er foretaget DNA-tests i forskellige rum i bungalowen for at undersøge forekomster af svampesporer – flere steder med indikation af høje fugtniveauer. Derudover er der foretaget målinger i entré/gangareal og spisestuen på 1. sal samt i vaskerum og værelse i kælderen. Her blev der især i vaskerummet fundet tilstedeværelse af diverse fungi, og testen blev kategoriseret med F i samtlige prøver på en ABCDEF-skala (hvor F er alvorligst). Dette skyldes formentligt indendørs tørring af tøj. Resten af boligen havde også kritisk karakter (E) på samtlige målinger. Dette skyldes formentligt spredning fra vaskerummet, samt en generel tæt konstruktion, som mangler ventilation og dermed skaber høje relative luftfugtigheder.
  
  
• Fugt: Der er opsat indeklimamålere i flere rum i boligen, som kontinuerligt overvåger bl.a. den relative luftfugtighed. Der er målt relativt høje niveauer i flere rum. Den høje luftfugtighed kan skyldes brugeradfærd, såsom madlavning, indendørs tørring af tøj og dårlig udluftning, men også indtrængning af fugt igennem konstruktionen i kælderen.

Nedenfor ses resultaterne for skimmelsporeprøverne før og efter renovering.

Nedenfor ses en mere detaljeret graf for de enkelte svampetyper:

Løsning

For at nedbringe forekomsten af skadelige fungi er vaskerummet blevet renoveret, så det kan anvendes som et beboeligt værelse. Derudover er der blevet etableret en tørregård, så tøj fremover lettere kan stilles til tørring udenfor.

Boligventilation gør behovet for at åbne vinduer mindre, hvorfor svampesporer udefra i mindre grad flyver ind gennem åbne vinduer. Desuden vil boligventilation forventeligt nedbringe de indendørs relative luftfugtighedsniveauer, da den fugtige luft fra fugtgivende dagligdagsaktiviteter fjernes, og der dermed er mindre risiko for kondensering på kolde flader.

Læs mere skimmelproblemerne i de tre huse, og hvordan de er løst i denne artikel.

Om skimmel
Skimmel kan opstå i fugtige områder og kan sprede skimmelsporer til den luft, som indåndes. Skimmelsporer er især til gene for allergikere eller personer med astma, hos hvem det kan føre til symptomer som røde øjne, irriterede luftveje, snue, åndedrætsbesvær, hovedpine, svimmelhed, træthed og koncentrationsbesvær. 

Se en oversigt over de forskellige typer skimmelsporer

Om fugt
Optimalt skal den relative luftfugtighed være på et niveau omkring 30-60%. For høj luftfugtighed kan medføre risiko for fugtophobning i form af kondens på kolde overflader, husstøvmider og skimmelvækst. Ca. 200.000 danskere lider af husstøvmideallergi, som giver symptomer som snue, kløende øjne, eksem og astma.

Problem

I bungalowen blev der registreret meget høje niveauer af CO2 om natten i soveværelset. Målingerne indikerer, at der soves med lukkede vinduer i størstedelen af vinterhalvåret, hvilket formentlig skyldes, at en lav udetemperatur vil skabe generende træk og underafkøle soveværelset. 

Løsning

Med mekanisk boligventilation fjernes den CO2, der ophober sig i soveværelset. Resultaterne ses især i de kolde måneder om vinteren, hvor der tidligere ikke blev åbnet vinduer om natten. Niveauerne er faldet fra over 5.000 ppm til nu højst at komme op på 1.000 ppm. 

Med mekanisk boligventilation fjernes nu den CO2, der ophober sig i soveværelset i løbet af natten (den grønne kurve). Niveauerne er faldet fra omkring de 5.000 ppm til nu højst at komme op på ca. 1.000 ppm. Soveværelset er gået fra tæt på ingen udluftning til at have en konstant mekanisk indblæsning på 36 m3/h (10 l/s). Desuden er det værd at bemærke, at to-personers soveværelset efter renovering er flyttet fra stueetagen til kælderværelset, da dette rum nu er gjort beboeligt. 

Om afgasning fra mennesker (CO2)
CO2 i luften kommer fra menneskers udånding. Måling af CO2 i indeklimaet anvendes som en indikator til at afdække den generelle luftkvalitet. Høje CO2-niveauer indikerer en dårlig luftkvalitet, som kan medføre sløvhed, træthed, hovedpine, svækket koncentrationsevne samt generelt forringet præstationsevnen.

Problem

Arkitekturen, herunder udformningen af boligens rum, har også en indvirken på flere af de nævnte parametre, eksempelvis dagslys, som har svært ved at trænge ind i aflange rum eller rum med få og/eller små vinduer, sådan som det er tilfældet i bungalowen. Bungalowen er desuden udformet med ringe adgang og udsyn til den tilhørende have. Derudover mangler boligen et klart hjerterum, som kan skabe grobund for samliv. Den eksisterende planløsning har et ”lille” køkken beliggende for sig selv og en stue og spisestue i forlængelse af hinanden. 

Løsning

For at imødekomme nutidens forventninger til en åben planløsning med grobund for samliv blev væggen mellem spisestuen og køkkenet revet ned, så spisestuen bliver et bedre mellemled mellem stuen og køkkenet. Dette har det givet en følelse af mere plads, som bringer familien sammen i et nyt rum, der vender ud mod haven. Udsynet er også blevet bedre, da vinduesarealet er mere synligt, når beboerne opholder sig i stuen.

Opgraderingen af kælderen har også været med til at give en bedre udnyttelse af boligen, da vaskerummet er blevet ændret til et beboeligt værelse. Værelset har nu tilstrækkeligt dagslys og inviterer desuden til bedre udnyttelse af haven, da der er etableret en terrassedør med direkte adgang fra værelset til haven.

Problem

Der er foretaget dagslyssimuleringer af flere rum i bungalowen for at undersøge, om de overholder gældende krav fra BR18. Kravene fordrer, at den indvendige belysningsstyrke fra dagslys skal være 300 lux eller mere i mindst halvdelen af det indvendige gulvareal, i mindst halvdelen af dagslystimerne. Rum i kælderen har svært ved at få tilstrækkeligt dagslys, og gelænderet på altanen er af solid beton, som skygger for vinduet. 

Løsning

(Dagslys i stueplan)

(Dagslys i kælder)

Om dårligt dagslys
Mangel på tilstrækkeligt dagslys kan have negativ indvirken på kroppens naturlige døgnrytme, som bl.a. følger naturligt lys. Det er denne rytme, der gør, at mennesker er trætte om natten, når der er mørkt og vågen om dagen, når der er lyst. Forstyrrelser af døgnrytmen kan bl.a. linkes til depression. Derfor er det vigtigt med et godt dagslys, således man kan følge lysets forandringer over døgnet og lade kroppen ændre hormonfrigivelsen i kroppen. 

Problem

Rengøring er vigtig for at nedsætte støvmængden og dermed mængden af sundhedsskadelige partikler i hjemmet. Hvis boligen ikke giver anledning til nem rengøring, vil der mere hyppigt ophobe sig støv. I støvet kan hormonforstyrrende stoffer fra eksempelvis gammelt legetøj ophobe sig og reagere med andre stoffer. Ved at gøre rengøring nemmere, kan man reducere mængden af de ophvirvlede støvpartikler i luften og mindske eventuelle sundhedskonsekvenser. 

Løsning

Boligventilation forventes at have mindsket niveauet af partikler i luften, da luftskiftet vil fjerne nogle af de partikler, som hvirvles op i luften. Derudover er der fjernet gulvtæpper, som er erstattet med trægulv, som lettere kan støvsuges. 

Problem:

Lugt kan komme fra mange forskellige kilder, herunder blandt andet beboernes aktiviteter, udefrakommende forureninger samt skimmel og svampesporer. Bungalowen var hovedsageligt ventileret med naturlig udluftning. Dette gør, at lugt fra mennesker og beboeradfærd ikke ventileres regelmæssigt. Den eksisterende emhætte er desuden ineffektiv, hvorfor lugt fra madlavning lettere kan sprede sig i hjemmet.

Løsning

Installation af mekanisk ventilation hjælper til at holde luftfugtigheden nede, så skimmelsporer forebygges. Derudover bortventileres de lugtgener, som kommer fra beboerne. 

Som der ses i graferne for ny vs. gammel emhætte (se under punktet "partikler"), kan man se, at der er stor forskel i effektiviteten i forhold til at fjerne partikler, hvorfor den nye emhætte også forventes at fjerne mere madlavningslugt end den gamle.

Problem

Afgasning fra fx materialer og møbler kan også være et problem, da der ikke sker regelmæssig ventilation. Derfor kan afgasningerne risikere at ophobes i indeklimaet. Afgasningerne kan forekomme i mange forskellige afskygninger og være alt fra reprotoksiske, mutagene, carcinogene eller ganske fredelige. Der er undersøgt for flygtige organiske stoffer (Volatile Organic Compunds, VOC) i forbindelse med udbedring af boligen. VOC’er kan eksempelvis stamme fra opløsningsmidler, bindemidler og/eller farvestoffer. Ulempen ved et højt indhold af gasser i luften er, at disse indåndes og kan give gener i form af symptomer på allergi og astma, imens tilstrækkelige mængder kan medføre fatale sygdomme, såsom kræft. 

Ved en bæredygtighedscertificering som DGNB vil en bygning med TVOC, der overstiger 3.000 ug/m3 målt senest 28 dage efter aflevering ikke kunne certificeres, da det er et knock-out kriterie jf. nyeste DGNB manual ("Nye bygninger og omfattende renoveringer VERSION 2020 2.0.0", udgivet af Green Building Council Denmark / Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen).

Løsning

Et forøget luftskifte ved hjælp af mekanisk ventilation har medført hurtigere afgasning efter renovering/maling, hvor VOC-niveauerne hurtigere falder end ved før mekanisk ventilation. 

Inventar kan også afgasse til indeklimaet, men det er af mindre betydning, se nedenstående figur.

Vaskerum flyttet, tidligere vaskerum er blevet til et beboeligt værelse
I kælderen blev et større rum før renovering anvendt til vaskemaskine og tørretumbler samt tørring tøj. Dette har givet høj luftfugtighed, som forventeligt har ført til skimmel og lugt. Vaskerummet blev derfor flyttet til et mindre teknikum ved siden af. Det eksisterende vaskerum blev renoveret, så rummet kan anvendes som soveværelse. Værelset er blevet godkendt til beboelse. Der blev etableret tørregård i forlængelse af det nye vaskerum, og der blev etableret ventilation i det nye værelse. Derudover blev der lagt dræn rundt om det gamle vaskerum for at sikre mod udefrakommende fugtgener. Hele gulvet blev gravet ud og isoleret efter gældende standarder.

Ventilationsanlæg 
Som løsning på flere af de problemer, der blev registreret i bungalowen, blev der etableret boligventilation i form af mekanisk balanceret ventilation. Med det nye ventilationsanlæg imødekommes flere udfordringer: nemmere rengøring, generelt højere luftkvalitet, færre partikler fra madlavning. Ventilationsanlægget medvirker desuden til at sænke  det forhøjede radonniveau, som nu er under kravene til radonniveauer i nybyggeri. 

Teknisk information:
- Mekanisk ventilation med entalpiveksler samt elforvarmeplade og bypass. Styret efter fugt og VOC.
- ePM1_55% filter
- Anlæg placeret i teknikrum i kælder  

Den eksisterende emhætte viste sig at være ringe i forhold til at fjerne partikler fra luften i forbindelse med madlavning. Den eksisterende emhætte var af ældre dato, men dog med direkte aftræk. Det var derfor nemt at skifte til den nye og mere effektive emhætte. Læs mere om målinger af emhætters effektivitet.. Læs mere om målinger af emhætters effektivitet.

Teknisk information :
- Loftsintegreret emhætte med alkove, egen motor og direkte aftræk
- Top-link styring

Åbning mellem spisestue og køkken
For at imødekomme problematikken med manglende dagslys og dårlig arkitektur blev væggen mellem køkken og spisestue fjernet. Dette har givet oplevelsen af et mere åbent og større køkken, samtidig med at spisestuen føles større og i højere grad inviterer til samvær.

Etablering af terrassedør fra teknikum og etablering af tørregård
Den nye terrassedør i kælderen og etableringen af tørregården er med til at nedsætte luftfugtigheden og dermed risikoen for skimmelvækst i kælderen, hvorfor denne løsning også løser problematikken ift. lugt. Der vil være bedre mulighed for at lufte kælderen ud ved at åbne døren, og der er bedre adgang til haven fra kælderen, så der i større grad inviteres til at bruge haven. 

Visualisering af indeklima
Der er investeret i indeklimavisualisering i form af monitorer, som kan notificere beboerne om høje niveauer af CO2, støj, relativ luftfugtighed og temperatur. På denne måde får beboerne i højere grad mulighed for at gøre noget ved problemerne, da det kan være svært at vurdere de usynlige indeklimaudfordringer, fx om boligen har den korrekte luftfugtighed m.m. Det forventes, at beboerne bliver bedre til at regulere for midlertidigt dårligt indeklima.