Indeklimaforsøg: Emhætten er afgørende for sundheden i hjemmet
I indeklimaprojektet "Sunde Boliger Renovering" undersøger Realdania By & Byg, hvordan man kan renovere sig til et bedre indeklima i tre tidstypiske huse. Særligt partikler fra madlavning er i fokus, da disse forbindes med sundhedsmæssige risici. Derfor har projektet bl.a. undersøgt, hvor gode eksisterende og nye emhætter er til at fjerne partikler – og foreløbige undersøgelser peger på, at der er plads til forbedring!
De fleste af os tilbringer op mod 90% af tiden inden døre, hvor frisk luft udefra er essentiel. Men mange faktorer påvirker imidlertid luftens renhed og dermed vores sundhed: Partikler fra madlavning, stearinlys og rygning, høje CO2-niveauer i soveværelser, kemiske afgasninger fra byggematerialer, møbler, tæpper og legetøj, dårlig lugt, fugt, skimmelsporer m.v.
Stegepartikler er et overset sundhedsproblem
I langt de fleste boliger fjernes den dårlige luft primært gennem udsugningen i emhætten og badeværelsesventilatorer. Emhætten er særligt afgørende i forhold til at fjerne de stegepartikler, der skabes i forbindelse med madlavning.
Stegepartikler kommer mere og mere i fokus som et hidtil overset problem. De minder på mange måder om partikler fra bilers udstødningsgas, men kan desværre forekomme i store mængder inden døre.
Ifølge Torben Sigsgaard ser stegepartikler ud til at øge risikoen for hjertekarsygdomme og luftvejssygdomme, specielt for sårbare grupper som børn med astma og ældre med KOL.
Emhætten er nøglen til familiens sundhed
Tre ældre huse og tre familier har gennem de seneste tre år dannet rammen om Realdania By & Bygs indeklimaforsøg ”Sunde Boliger Renovering”. Gennem målinger foretaget af MOE Rådgivende Ingeniører, som er totalrådgiver på projektet, er husenes indeklimaproblemer blevet kortlagt, og herefter er der foretaget en række forskellige renoveringer i de tre huse med henblik på at forbedre sundheden i husene. I den forbindelse er også husenes emhætter – både de eksisterende og nogle nye typer - blevet testet for at blive klogere på emhættens betydning for indeklimaet.
Resultatet af målingerne af emhætterne har givet anledning til en del eftertanke. Resultaterne tyder på, at nogle typer emhætter ikke er særligt effektive til at fjerne de skadelige partikler.
- Vores test af emhætter i de tre huse er jo ikke et fuldskalaforsøg. Så for at kunne sige noget mere generelt, skal der testes flere emhætter og under mere kontrollerede forhold, siger Jørgen Søndermark, arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg.
Ifølge Jørgen Søndermark er der dog god grund til at være meget opmærksom på, hvilket indeklima man flytter ind i, når man køber et ældre hus, herunder hvor gammel husets emhætte er – for den er det ’svage led i kæden’, når det drejer sig om luftkvaliteten. Selvom der i bygningsreglementet (BR18) er fastsat krav om, at køkkener i boliger skal forsynes med emhætter, som skal have regulerbar, mekanisk udsugning, afkast til det fri og tilstrækkelig effektivitet til at fjerne fugt og luftformige forureninger fra madlavning, så er mange huse bygget, inden dette krav blev indføjet i bygningsreglementet (BR18).
- Når man skal vurdere en emhættes effektivitet, afhænger den i høj grad af motorens kraft, og om der er afkast til det fri. Derudover spiller også udformning, placering og emhættens nære omgivelser ind. Særligt afkast til det fri ser i emhætteforsøget i ”Sunde Boliger Renovering” ud til at have stor betydning i forhold til at fjerne de skadelige stegepartikler. Recirkulationsemhætten i forsøget – dvs. en emhætte, hvor der ikke er forbindelse til det fri – var ikke i stand til at fjerne stegepartikler i forbindelse med madlavningen. Tværtimod blev de partikler, der blev suget ind, blæst uforstyrrede ud igen, direkte tilbage i indeluften og endda spredt videre rundt i boligen, fortæller Steffen E. Maagaard, koncernkompetencechef for Energidesign & Indeklima i MOE.
Stegepartikler
Stegepartikler består blandt andet af det, der kaldes ”fine partikler” – dvs. partikler med en diameter mellem 0,3-2,5 μm (PM2,5). De fine partikler er sundhedsmæssigt bekymrende, da de kan trænge helt ned i lungerne.
De fine partikler kan trænge helt ned i de fineste forgreninger af luftvejene, til lungeblærerne, hvor udskiftningen af kultveilte med ilt i de røde blodlegemer finder sted.
[Kilde: Torben Sigsgaard, professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet].
Resultaterne fra emhætteforsøgene i indeklimaprojektet
I indeklimaprojektet ”Sunde Boliger Renovering” indgår tre huse - en bungalow fra 1937, en murermestervilla fra 1953 og et parcelhus fra 1962. Husenes eksisterende emhætter er blevet målt i forhold til deres evne til at fjerne stegepartikler – både lokalt i køkkenet og i tilstødende værelser. Efterfølgende er emhætterne blevet udskiftet med nye typer emhætter, som ligeledes er blevet undersøgt.
I alle forsøgene er der stegt bacon i køkkenet, mens emhætten er tændt på forskellige trin, og efterfølgende er koncentrationen af fine partikler med en diameter på under 2,5 mikrometer (PM2.5 partikler) i luften blevet målt.
I graferne nedenfor er der indsat en grå stiplet linje som reference. Den repræsenterer niveauet af PM2.5 partikler i udeluften ved de store skovbrande i Californien i 2020, hvor der blev målt til op til 200 µg/m3 1 (se faktaboks nedenfor om PM2.5 partikler).
Emhætteforsøgene i de tre huse viste følgende:
Resultaterne viser også, at partiklerne bliver spredt i forskellig grad til de tilstødende værelser. Resultaterne for Rougsøvej viser en høj koncentration af PM2.5 partikler i en relativt kort periode i køkkenet, mens resultater for Fuglebakken ligeledes viser en høj koncentration, men i en længere periode. I huset på Rougsøvej spredes partiklerne dog i højere grad til tilstødende værelse.
Disse målinger understreger, at emhætter er et af de elementer i et hus, der udvikler sig hurtigt. Som køber af et ældre hus skal man således være opmærksom på, om man overtager en forældet teknologi – ligesom det er tilfældet med køleskabe, hvor der løbende sker en udvikling i energiperformance.
Figur 1: Eksisterende forhold - resultater fra de tre boliger for både køkken og værelse, PM2.5. Bemærk at der er forskellige værdier for y-aksen.
Nedenfor ses resultaterne for en ny emhætte i samme udformning og højde, som MOE har testet på tre forskellige udsugningstrin. Der fremgår en tydelig forskel i mængden af partikler i luften ved de forskellige trin. Ved højere luftskifte ses ikke overraskende færre partikler i luften både i køkkenet og i det tilstødende værelse.
Figur 2: Måleresultater for ny emhætte i køkken og værelse testet på tre forskellige trin. Luftmængderne fremgår af grafen, PM2.5
Begge forsøg havde en luftmængde på ca. 120 l/s igennem emhætten. I forsøget blev samme emhætte blot koblet direkte på aftræk eller på et recirkulerende kulfilter.
Målinger viser, at recirkulationsemhætten ikke fjerner de skadelige partikler i indeklimaet i forbindelse med madlavning, hverken i køkkenet eller i børneværelset, hvorimod emhætten med direkte aftræk resulterer i færre partikler, både i køkkenet og værelset. Desuden viser målingerne, at partiklerne forbliver i luften meget længere tid ved recirkuleringsemhætten, især i det tilstødende værelse, hvor mængden af partikler i luften ender med at være på samme høje niveau som i køkkenet.
WHO’s anbefalede grænseværdi for udendørs eksponering (døgnmiddel) af PM2.5 partikler ligger desværre så langt nede på graferne, at de ikke kan illustreres. Der blev i forbindelse med baconstegningen registreret kortvarige spidsbelastninger på 4720 µg/m3, hvilket ligger ca. 189 gange over WHO’s udendørs grænseværdier. Man kan dog ikke direkte sammenligne partikler i udeluften med stegepartikler i indeklimaet. Det giver dog alligevel stof til eftertanke.
Figur 3: Måleresultater for emhætte med direkte aftræk og recirkulerende emhætte i køkken og værelse, PM2.5
I indeklimaprojektet er dette testet ved en emhætte, hvor suget blev placeret henholdsvist 600 mm og 1200 mm over kogepladen. Der er undersøgt for trin 1, trin 2 og trin boost. Resultaterne viser, at PM2,5 partikler fjernes mere effektivt, desto tættere suget kommer på forureningskilden. Dette gælder for samtlige testede trin både i køkken og tilstødende værelse.
I grafen nedenfor ses resultaterne for PM2.5 partikler i køkken og i værelse ved udsug sat til trin 2, hvilket svarer til 69 l/s.
Resultaterne stemmer overens med branchens øvrige undersøgelser, da der ses betydeligt færre PM2.5 partikler i luften, når sug er flyttet tættere på kilden.
Om denne tilgang med afstanden til kilden også gælder for bordemhætter vides endnu ikke, men vil skulle testes yderligere.
Figur 4: Måleresultater for udsug i forskellige højder sat til trin 2, resultater for værelse og køkken, PM2.5
Bemærk værdierne på y-aksen. Niveauerne for PM2.5 partikler er allerede langt lavere ved den nye emhætte sammenlignet med den eksisterende/gamle, illustreret i figur 1.
Mængden af fine PM2.5 partikler i luften er betydeligt mindre, når emhætten anvendes på trin boost. Dette gælder målinger i begge højder over kogepladen.
På alle målinger er løsningen med emhættesuget placeret 600 mm over kogepladen bedre, end løsningen med emhættesuget placeret 1200 mm over kogepladen.
- https://www.nytimes.com/interactive/2019/12/02/climate/air-pollution-compare-ar-ul.html
- https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/ambient-(outdoor)-air-quality-and-health
- https://www.nytimes.com/interactive/2019/12/02/climate/air-pollution-compare-ar-ul.html og https://www.aclima.io/blog/a-wildfire-driven-rise-of-orange-skies-falling-ash-and-fine-particulate-matter-in-california-9dc2261ff437
- https://www.iqair.com/world-most-polluted-cities
- https://xn--miljtilstand-yjb.nu/temaer/luftforureningen-i-danmark/partikelforurening-med-pm2-5/
Sunde Boliger Renovering
Tre ældre huse og tre testfamilier har gennem tre år dannet ramme om et indeklimaprojekt igangsat af Realdania By & Byg. Projektet skal gøre danskerne klogere p...
Se projekt
Sunde Boliger
Sunde Boliger er et 1:1 demonstrationsprojekt i Holstebro, som skal danne bro mellem forskning og praksis og afsøge muligheder for et bedre indeklima med afsæt ...
Se projekt