Blandt dørskilte med navne som Hansen, Jensen og Sørensen kunne der sagtens have været et skilt med navnet "Svenn Eske Kristensen". Det ville have passet godt ind i den velplejede boligbebyggelse Bredalsparken i Hvidovre. Et sådant skilt findes dog ikke, selv om navnet faktisk er velkendt blandt flere beboere i Bredalsparkens opgange.

Det er bare ikke navnet på en beboer, men navnet på den arkitekt, som gennem mere end 50 år sørgede for, at familien Hansen, Jensen og Sørensen kunne flytte fra københavnske baggårde til lyse, moderne boliger og grønne omgivelser. Den danske arkitekt Svenn Eske Kristensen gjorde for mange familier datidens forstadsdrømme til virkelighed.

Oplev selv, Svenn Eske Kristensens arbejde i forstaden den 1. april 

Rammen om det gode liv
Fra 1930 til slutningen af 1980'erne nåede Svenn Eske Kristensen at opføre ikke færre end 11 byggerier i Brøndby og Hvidovre; heriblandt nogle af kommunernes mest interessante bebyggelser fra perioden, bl.a. Brøndby Rådhus og Bredalsparken samt Strandhavevej, der er Danmarks første montagebyggeri af boliger i flere etager.

For museumsinspektør ved Forstadsmuseet, Lisbeth Hollensen, som gennem flere år har beskæftiget sig med forstæderne i den københavnske vestegn, er der ingen tvivl om, at Eske Kristensen indtager en position som en af velfærdssamfundets mest banebrydende arkitekter. Fortællingen om Svenn Eske Kristensens byggerier er fortællingen om det 20. århundredes drøm om adgang til det gode liv for alle.

- Svenn Eske Kristensen var en beskeden arkitekt. Han var ikke fremme i medierne, som f.eks. Arne Jacobsen var, men han var utrolig betydningsfuld for forstaden. Rammen om det gode liv blev hans livslange mission, og hans helt store mærkesag var omsorgen for det enkelte menneske. Det var ham magtpåliggende at bygge funktionelle og billige boliger til almindelige mennesker, og det blev derfor især i forstæderne, han fik sit virke og sit eftermæle, fortæller Lisbeth Hollensen.

Med opførelsen af Bredalsparken i Hvidovre realiserede Svenn Eske Kristensen en af Danmarks absolut mest vellykkede parkbebyggelser, og bebyggelsens butikstorv - som er et af landets ældste - blev samtidig begyndelsen på en idé, der kom til at præge mange af 50'ernes etagebyggerier, nemlig ideen om at samle en lang række dagligvarebutikker på et butikstorv og på den måde skabe et naturligt samlingspunkt for stedets beboere.

Oplev selv, Svenn Eske Kristensens arbejde i forstaden den 1. april 

Kunsten at bygge rationelt og menneskeligt
Ifølge Lisbeth Hollensen var det for Svenn Eske Kristensen en selvfølge at tage udgangspunkt i det enkelte menneske og i det liv, der skulle leves i bebyggelserne. Men samtidig var der for ham ingen modsætning mellem at bygge rationelt og bygge menneskeligt.

- Hans boligbebyggelser var i ordets bedste betydning brugervenlige, og han evnede at få hele familielivet inkorporeret i sine byggerier. Han levede sig ind i, hvordan folk skulle leve og bo i bygningerne, og han satte sig ind i, hvordan f.eks. husmorens dagligdag formede sig, så han kunne skabe ordentlige forhold i køkkenet, fortæller Lisbeth Hollensen.

- Men samtidig arbejdede han for at rationalisere og industrialisere boligbyggeri, og han blev en af pionererne inden for betonelementbyggeriet. Han plæderede dog samtidig for, at man byggede i små enheder og med mindre monotoni. Andre bygherrer tænkte anderledes og brugte i stedet montagebyggeriet til at bygge stort og højt, og her startede meget af det dårlige omdømme, som modulbyggeriet fik i 70'erne, siger Lisbeth Hollensen.

Hør museumsinspektør Lisbeth Hollensen fortælle om arkitekt Svenn Eske Kristensen

Svenn Eske KristensenPå forkant med udviklingen
Da først danskerne fik øjnene op for forstæderne, gik det stærkt. I Hvidovre, hvor halvdelen af jorden i midten af 1940'erne stadig henlå som landbrugsarealer, besluttede det socialdemokratiske sogneråd at bygge gode boliger til de københavnske arbejdere. I de følgende 15 år blev der bygget ca. 6.000 nye lejligheder, og befolkningstilvæksten tredobledes fra 13.000 indbyggere i 1945 til 39.000 i 1960.

I dag bor der godt 51.000 indbyggere alene i Hvidovre, og forstæderne er den byform, som flest danskere bor i. Dén udvikling forudså Eske Kristensen allerede i begyndelsen af 1950'erne, da han satte sig til tegnebrættet for at tegne Brøndby Rådhus.

- Svenn Eske Kristensen forudså, at Danmark var på vej til at blive et velfærdssamfund, hvilket betød, at også administrationen ville vokse. Derfor gjorde han plads til, at Brøndby Rådhus på sigt kunne udbygges med flere fløje, forklarer Lisbeth Hollensen.

- Samtidig videreførte han i rådhuset sin omsorg for det enkelte menneske. Brøndby Rådhus skulle opleves demokratisk. Som kommunalbestyrelsen dengang udtrykte det, så ønskede de ikke, at "det skulle være en pragtkåbe svøbt om et imponerende og dominerende bygningsanlæg, men en jævn, smuk frakke om en beskeden og velfungerende bygning".

Få hele historien om de ideer og drømme, der lå bag 1950'ernes forstadsarkitektur, når Realdania Byg Klubben onsdag den 1. april inviterer på bustur til Hvidovre og Brøndby til et kig på nogle af tidens mest vellykkede bebyggelser: Bredalsparken, Strandhavevej og Brøndby Rådhus, der alle er tegnet af arkitekt Svenn Eske Kristensen. Læs mere her

Arkitektens fødselsdag
Den 1. april ville Svenn Eske Kristensen være fyldt 110 år, og det er grunden til, at Realdania Byg Klubben netop denne dag fejrer arkitekten med en bustur til nogle af hans ikon-byggerier. Realdania Byg ejer det sommerhus, som Svenn Eske Kristensen byggede til sig selv og sin familie i 1954; et sommerhus, som i lighed med de store boligbebyggelser fremstår gennemarbejdet og med tanke på funktion og hverdagsliv.

{{ title }}

{{ description }}