Oplev et moderne kontorhus i nordisk modernisme og se, hvordan raffinerede bygningsdetaljer som marmor, bronze, messing og pommersk fyr smelter smukt sammen. Læg vejen forbi Jarmers Plads fredag den 9. oktober, når foreningen Realdania slår dørene op til den københavnske kulturnat.

Midt i et af Københavns store trafikknudepunkter - lige dér, hvor Nørre Voldgade, Vester Voldgade, H.C. Andersens Boulevard, Gyldenløvesgade og Farimagsgade tørner sammen, ligger Jarmers Plads - en beliggenhed, som på nærmest symbolsk vis markerer en lang og stormfuld historie for netop dette sted. Og midt på denne plads tårner en ni etagers marmorbeklædt bygning sig op - bygget i 1956-59 som kontorhøjhus for det tidligere Østifternes Kreditforening; i dag hovedsæde for foreningen Realdania.

Oplev dette modernistiske hus fredag den 9. oktober, når København fejrer Kulturnatten. Nyd de mange arkitektoniske detaljer og få et indtryk af, hvorfor netop denne bygning i tidernes morgen høstede anerkendelse fra den verdensberømte arkitekt Arne Jacobsen.

Se filmen om JP

Læs bogen "Jarmers Plads 2", hvor lektor, arkitekt og ph.d. Thomas Bo Jensen bl.a. skriver følgende:

"Der er noget på én gang præcist, ligefremt og robust over den måde, hvorpå bygningen på Jarmers Plads 2 rejser sig med ryggen mod Ørstedsparken og fronten vendt imod H.C. Andersens Boulevard og det trafikale vildnis, der omspænder huset. Upåagtet i sin samtid, men værdsat i dag som et ypperligt udtryk for dansk 'højmodernisme'.

Man kunne fristes til at kalde huset 'tidløst'. Men det ville være noget sludder. For Jarmers Plads 2 bærer netop sin tids stærke og umiskendelige aftryk. Samtidig er husets fortolkning af sin tid ganske usentimental og så facetteret, at det er i stand til at leve sig ind i generation efter generation uden at virke forældet. Sådan bør al arkitektur være: Forankret i sin samtid, men åben over for sin fremtid.

JP skrevet i stenEt sådant hus dør aldrig, men lever videre i et utal af fortolkninger. Det kan derfor synes pudsigt, at der ikke findes omtaler af bygningen i samtidens arkitektfaglige tidsskrifter, som ellers flittigt gengav mange andre arbejder af husets arkitekter, Christian, Erik og Aage Holst. Ej heller i de oversigtsværker over Danmarks bygningskunst, der er blevet skrevet i eftertiden, er huset på Jarmers Plads at finde.

Først hen imod slutningen af århundredet, da forpladsen blev omdannet, begyndte fagfolk at skrive om bygningen, som på det tidspunkt var blevet en af de referencer, som den strømlinede, såkaldte senmodernisme var optaget af.

Selv var husets designansvarlige drivkraft, arkitekt Aage Holst ret ligeglad med, om bygningen opnåede anerkendelse eller ej. I årene inden hans død i 2001 opfordrede sønnen Michael Holst ham ellers gentagne gange til at nedskrive sine erindringer om tegnestuens arbejder, så der kunne blive grundlag for en bogudgivelse om deres bedrifter. Men Aage var ligeglad. Han havde fået den ros, han skulle, sagde han: Arne Jacobsen havde personligt rost ham for huset på Jarmers Plads. Mere kunne man ikke forlange som arkitekt!"

Kulturnatten

{{ title }}

{{ description }}