Melstedgård

Landbrugsmuseet på den fredede Melstedgård skal være med til at udvikle øens madkultur og fødevareproduktion. Projektet kan vise nye veje for andre turismedestinationer i yderområderne, og i stedets autentiske rammer er skabt et centrum for udvikling af den regionale madkultur.

Tema

Med projektet har visionen været at udvikle et regionalt og traditionsbaseret centrum for madkultur og fødevareproduktion på Bornholm. Melstedgård er således blevet Danmarks første regionale madkulturhus: Et kulinarisk mødested for øens beboere og gæster, der møder madkulturen gennem smag, leg og produktion. Og et samlingspunkt for bl.a. producenter, restauratører og uddannelsesinstitutioner.
Bornholm er kendt for en række mindre, men velanskrevne fødevareproducenter, hvis varer kan købes over internettet, på markeder og i specialbutikker over hele landet. På øen finder man også et utal af spisesteder og en række organisationer, som alle har fokus på den lokale og regionale madkultur - blandt andet eksportorganisationen Gourmet Bornholm, foreningen Regional Madkultur Bornholm og kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem.

Øen rummer dog muligheder for yderligere produktudvikling, produktion og salg, og naturlige ressourcer - fx fisk og vilde og dyrkede urter.

Konkret har projektet ført til opførelsen af et nyt madkulturhus med køkken, servicefaciliteter, pejsestue, spisesal og udgang til terrasse med udekøkken og rygeovn. De nye faciliteter skal være ramme om en lang række aktiviteter med fokus på madkultur.

Regional madkultur i autentiske rammer

Projektet er udvalgt til realisering i Stedet Tæller, fordi det er eksempel på udvikling af et centrum for regional madkultur i rammer, som allerede fungerer som besøgssted. Samtidig er der blevet bygget videre på en allerede stærk bevidsthed om potentialerne i Bornholms råvarer og madkultur - bl.a. via projektet Det nye autentiske bornholmske køkken og gennem opbakning fra centrale interessenter i branchen.

 

Projektfakta

Kontakt

Karen Skou Projektchef

  • Kort

Kort

Melstedvej 25, 3760 Gudhjem

{{ title }}

{{ description }}