Kulturophold i Ribe: Her boede de første kristne

Når tusindvis af turister hvert år besøger landets ældste by, Ribe, lægger mange af dem vejen forbi byens domkirke og tager turen op ad de smalle trapper til toppen af borgertårnet. Herfra kan de nyde den storslåede udsigt over marsken og byen, og herfra har de udsigt til et lille areal midt i byen, som for et par år siden var midtpunkt for en række opsigtsvækkende arkæologiske fund, som tyder på, at der levede adskillige kristne i Danmark længe før Harald Blåtands tid.

Forbløffende fund på en brandtomt
Hvad der startede som en trist begivenhed natten mellem den 26. og 27. december 2000, hvor en fabriksbygning på adressen Torvet 13, lige over for Ribe Domkirke, brød i brand, endte som en opsigtsvækkende opdagelse. Da branden var slukket, stod det klart, at den gamle fabriksbygning fra 1850 ikke stod til at redde, og den blev derfor revet ned året efter.

Inden opførelse af en ny bygning på grunden gennemførte Sydvestjysk Museum i årene 2008-2012 en række omfattende arkæologiske udgravninger på brandtomten, og disse åbenbarede den ene forbløffende opdagelse efter den anden.

I jorden under Domkirkepladsen fandt arkæologerne bl.a. resterne af et af Danmarks ældste teglstenshuse, ligesom de fik ny værdifuld viden om den kirke, som den tyske missionær Ansgar fik tilladelse til at bygge i 800-tallet, på dét sted, hvor Ribe Domkirke i dag ligger.

Men væsentligst var fundet af en kristen gravplads, hvorfra nogle af de ældste grave kunne dateres til midten af 800-tallet, altså ca. 100 år før Harald Blåtand rejste Jellingstenen, lod runerne riste og erklærede danerne for kristne.

Vikingetidsbegravelser på stribe i den nordlige del af udgravningen, tættest på Ribe Domkirke. Foto: Sydvestjyske Museer

De første kristne begravelser
Fundet af disse grave og dermed de jordiske rester af nogle af de første kristne danskere afslørede altså, at vikingetidens og middelalderens Ribe ikke blot havde været en international og driftig handelsby. Den havde også - langt tidligere end Harald Blåtands tidsregning - været hjemsted for nogle af de første kristne danske vikinger, som muligvis havde boet og levet side om side med asatroende vikinger, men i hvert fald havde haft mulighed for en kristen begravelse.

Hedenske vikinger blev begravet med gravgods som f.eks. våben, mad, husdyr, trælle osv., og deres sociale rang blev ofte markeret med gravens opbygning. Gravene, der blev fundet ved Ribe Domkirke, havde intet gravgods, de var uden nogen form for markering af social rang, de begravede havde hovedet vendt mod vest, der blev fundet både børn og voksne i gravene, og området var omgivet af en kirkegårdsgrøft.

Alt sammen tegn på, at gravene er kristne. Analyser af de fundne knogler viste desuden, at langt størstedelen af de begravede var lokale jyder eller tilflyttere fra Sjælland/Skåneområdet, altså kristne danskere fra perioden år ca. 850 til år ca. 1050 og derfor kristne danske vikinger.

Ribes berømtheder
De nye opdagelser føjede ikke blot nye afsnit til Danmarkshistorien; de føjede også et nyt kapitel til en lang række historiske fortællinger i Danmarks ældste by. Kun få steder i landet findes en så velbevaret middelalderlig bykerne med brostensbelagte gader, gamle bindingsværkshuse og en storslået domkirke i centrum. Overalt i Ribe findes historiske detaljer, som i de fleste andre byer for længst er forsvundet. En vandring gennem den gamle bydel er en vandring tilbage i tiden, og en stor del af byens smukke bygninger kan kædes sammen med berømte personer og perioder i byens tusindårige historie.

En af berømthederne er Danmarks store salmedigter, biskop H. A. Brorson. Da han var biskop i byen i 1700-tallet, boede han i byens bispebolig, som dengang var indrettet i den lille ejendom Taarnborg i den brostensbelagte Puggaardsgade. Hver dag kl. 8 og kl. 18 bliver byens borgere og besøgende mindet om den kendte digters tilhørsforhold til byen, når tonerne fra "Den yndigste rose er funden" lyder fra domkirkens klokkespil.