x

Forskere undersøger livskvalitet på landet

Pressemeddelelse 14. september 2018

For første gang skal et dansk forskerteam undersøge, hvilke faktorer der skaber livskvalitet på landet. Foreningen Realdania støtter projektet med 4,8 millioner kroner.

Det er forskere fra henholdsvis Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet, der er i fire faglige spor skal blive klogere på livskvaliteten på landet og betydningen af de fysiske rammer – f.eks. bygninger og mødesteder.

”Vi ved meget om, hvorfor folk vælger at flytte på landet – nogle ønsker f.eks. mere natur og mere fællesskab. Nu skal vi undersøge, om det er de samme faktorer, der påvirker livskvaliteten,” siger lektor Pia Heike Johansen, Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet, som leder forskningsprojektet.  

Holder af hverdagen

Undersøgelser viser igen og igen, at danskerne er optimistiske, trygge og glade for tilværelsen. Samtidig bryder Danmark med en international tendens til, at de mest tilfredse mennesker lever i byerne. Flere målinger viser nemlig, at livskvaliteten i Danmark er højere på landet. Måler man på andre faktorer end livskvalitet, ser billedet af yderområderne anderledes ud. F.eks. viser Social- og Indenrigsministeriets socioøkonomiske indikatorer, at der i landdistrikterne er store udfordringer. Ofte bliver yderområderne i medierne fremstillet i forfaldshistorier om afvikling og social slagside.

I én af flere aktuelle undersøgelser har Realdania i samarbejde med Gallup spurgt godt 7.000 danskerne til deres livskvalitet. I landdistrikterne svarer hele 82 procent, at de har ’en høj livskvalitet’. Landsgennemsnittet er 76,8 procent. 

Men hvad er det helt konkret, der skaber glæde i hverdagen? Er det naboerne eller naturen? Hvilken og hvor stor en rolle spiller de fysiske rammer hvor man mødes og samles? Hvad er relationen til de strukturelle og sociale problemer, der også findes i yderområderne?

Væk fra byens projektstress

Pia Heike Johansen mener, at den offentlige debat har travlt med at bortforklare den høje livskvalitet på landet som idylliseret naivitet – blandt andet derfor er der brug for forskning:

”For f.eks. børnefamilier er livet på landet ofte en meget bevidst beslutning, der handler om en hverdag med mere ro, mere fællesskab og mere bolig for pengene. De vil væk fra byens projektstress, hvor byhaver, fødevarefællesskaber og skovbørnehaver afspejler en længsel efter naturen – men i systematiseret projektform. Måske er selve tilvalget med til at højne livskvaliteten for nogle? Det bliver interessant at undersøge.”

Skal danne basis for nye indsatser

Forskningsprojektet ’Livskvalitet i yderområder og landdistrikter’ løber til januar 2022 og er støttet af Realdania med 4,8 millioner kroner. 

”Projektet vil forhåbentlig give os en dybere forståelse af, hvad livskvalitet egentlig er, når man bor uden for de større byer. Og hvordan livskvaliteten forholder sig til det byggede miljø. For jo mere vi ved om de faktorer, der påvirker livskvalitet, jo bedre kan vi i Realdania understøtte løsninger til gavn for alle, både på landet og i byerne,” siger Simon Harboe, projektchef i Realdania.

Første skridt i forskningsprojektet er at lægge sig fast på metodisk tilgang – samtidig skal forskerne beslutte, hvilken del af landet de vil bruge som case for deres undersøgelse – med andre ord skal projektet i de kommende måneder fastlægge analysedesign og geografi.  

Kort om projektet

Realdania har bevilget 4,8 millioner kroner til projektet ’Livskvalitet i yderområder og landdistrikter’ – den filantropiske forening arbejder blandt andet med at styrke og forny de områder, der er udfordret af samfundsudviklingen. 

Forskerne fra Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet vil undersøge forholdet mellem det byggede miljø, den høje livskvalitet   og den negative socioøkonomisk udvikling der finder sted i nogen dele af landets yderområder, der f.eks. kan læses i årlige opgørelser fra Social- og Indenrigsministeriet.

Forskningsprojektet vil arbejde i fire spor med hver deres metodiske tilgang. Begrebet livskvalitet vil på den måde både blive belyst ved hjælp af etnografiske metoder, komparative casestudier, kvantitative metoder og kvalitative metoder. 

Forskerne fra i de fire spor er:
Pia Heike Johansen, Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet

Evald Bundgård Iversen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet

Jørgen Goul Andersen, Center for Forskning i Regional Dynamik og Ulighed på Aalborg Universitet

Anne Tietjen, Sektion for Landskabsarkitektur & Planlægning på Københavns Universitet

Kort om tallene

Realdania har i samarbejde med Gallup spurgt godt 7.000 danskerne til deres livskvalitet. I landdistrikterne svarer hele 82 procent, at de har ’en høj livskvalitet’. Landsgennemsnittet er 76,8 procent. 

Det socioøkonomiske indeks er et nøgletal, der måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række kriterier, der indgår i beregningen med forskellig vægt. 
En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne, mens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov end gennemsnittet:
Bykommuner: 0,99
Landkommuner: 0,99
Yderkommuner: 1,13