x

Realdania By & Byg køber erhvervsejendom fra 1960'erne: Betonbyggeri er en del af bygningsarven

Pressemeddelelse

21. november 2018

Med sit monumentale betongitter svævende en meter over en let glasboks er administrationsbygningen for glasfirmaet J.A. Alstrup, tegnet af arkitekt Knud Blach Petersen i 1967, en markant eksponent for 60’ernes og 70’ernes erhvervsarkitektur og et af de første eksempler på et åbent kontorlandskab i Danmark. Realdania By & Byg køber ejendommen for at sikre et ikon fra den sene modernisme og give konkrete løsninger til betonrenovering.

Grimt. Gråt. Ghetto. 60’ernes og 70’ernes betonbyggerier har i mange år haft et dårligt ry, og modernismens hotteste materiale er i dag nærmest blevet et skældsord. Samtidig begynder halvtreds års vejr og vind at sætte sine tydelige spor på de rå overflader, hvis de da ikke er blevet camoufleret med facadebeklædninger eller maling. Begge aspekter udgør, på hver sin måde, en fare for, at betonbygninger forsvinder og med dem vigtige vidnesbyrd om en senmodernistisk bygningstypologi.

Nu sikres en af de fremmeste eksponenter for 60’ernes og 70’ernes erhvervsarkitektur imidlertid for eftertiden: Administrationsbygningen for glasfirmaet J.A. Alstrup i Hasselager, også kendt som Glasalstrup, opført af arkitekt Knud Blach Petersen i 1967, er netop erhvervet af Realdania By & Byg.

- Vi er glade for købet af Glasalstrups administrationsbygning, der med sin enorme tagkonstruktion - et betongitter støbt på stedet - er en enestående eksponent for senmodernistisk erhvervsarkitektur. Beton som byggemateriale er udskældt af mange, men når det anvendes som i tilfældet her, bliver udtrykket helt unikt. Med erhvervelsen vil vi sikre ejendommen den bedst mulige fremtidige bevaring gennem bæredygtig drift og anvendelse, siger Realdania By & Bygs administrerende direktør, Peter Cederfeld.

Administrationsbygningen indgår nu i Realdania By & Bygs samling af godt 60 historiske ejendomme, der repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500 år. Forude venter en omfattende restaurering, der bl.a. skal sikre betonkonstruktionernes funktion og fremadrettede levetid.

En dristig arkitekt og en dristig bygherre

Det imponerende betongitter, der bliver båret af en række betonsøjler, som får det til at se ud som om, at taget svæver en meter over en let glasboks, er arkitektonisk modigt tænkt af Aarhus-arkitekten Knud Blach Petersen. De adskilte og synlige konstruktioner, som kontrasterer hinanden, var et markant udtryk i den modernistiske arkitektur; velsagtens bedst kendt hos Mies van der Rohe, som i 1968 gør virtuost brug af det i Neues Nationalgallerei i Berlin. 

Også bygherren, glasfirmaet J.A. Alstrup, var i forhold til sin samtid dristig. Glasboksen er oprindeligt opført som et knap tusind kvadratmeter søjleløst lokale og er et af de første eksempler på et åbent kontorlandskab i Danmark.

Ideen om storrumskontorer var i 1960’erne inspirerende nytænkning hentet fra Tyskland, men mest udbredt i USA. Indretningen og arkitekturen afspejler et opgør med den hierarkisk opdelte organisation og peger frem mod en mere demokratisk arbejdsplads.

Betonbyggerier er også en del af vores bygningsarv

Behovet for arkitektonisk vellykkede betonrenoveringer i Danmark vil vokse i løbet af de næste årtier. Bygningerne er sårbare overfor den naturlige nedbrydning af beton, som på sigt fører til porøsitet, fugtindtrængning og skader på beton og armering.  

- Derfor er det også meget vigtigt, at vi får opbygget solid viden og udviklet konkrete løsninger til renovering af betonbygninger, så vi er godt rustet til den opgave, vi står overfor i de kommende år, hvor vi vil se, at også betonbyggerierne er en del af vores fælles bygningsarv, udtaler Peter Cederfeld.

Glasalstrups administrationsbygning har på grund af sin innovative brug af beton og gode håndværksmæssige standard bevaret de oprindelige kvaliteter, og konstruktionerne fremstår relativt intakte. Men betongitteret har taget farve af mange års vejr og vind, og betonoverfladen skal med respekt for det oprindelige udseende behandles. Restaureringen omfatter også en genskabelse af det store kontorlandskab, der skal forstærke ejendommens autenticitet og oprindelige anvendelsesformål.

FAKTA

Knud Blach Petersen

Administrationsbygningen er tegnet af arkitekt Knud Blach Petersen i 1966-67.

Knud Blach Petersen er den aarhusianske arkitekt, der har bygget flest boliger, og som manden bag en lang række markante byggerier, der i dag står som urbane ikoner i Aarhus, fx Busgadehuset, Føtexhuset i Guldsmedgade, Landmandsbanken på Store Torv og BP-Huset (nu Europahuset), har Blach Petersen spillet en afgørende rolle for Aarhus’ udvikling i det 20. århundrede. 

Alligevel er han et relativt ukendt navn for mange i den danske arkitekturverden, hvilket formentlig skyldes, at han også er arkitekten bag Gellerupplanen, og i takt med bebyggelsens voksende sociale problemer og stigmatisering gled ud i glemsel.

Glasalstrup

Administrationsbygningen er tegnet for glasfirmaet J.A. Alstrup, også kendt som Glasalstrup. I 1962 havde virksomheden 69 ansatte, og den flyttede til nye bygninger i Hasselager i 1967, som udover administrationsbygningen bestod af en fabrikshal, portnerbolig og garager med egen jernbaneadgang.

I Hasselager i udkanten af Aarhus var der udvidelsesmuligheder, og via jernbanen kunne det importerede glas, der hovedsagelig kom fra Belgien, fragtes med tog direkte ind i lagerhallen, hvor det blev forarbejdet i fabrikshaller og derefter sendt videre til bygningsindustrien.

Glasalstrup er i dag nedlagt. Administrationsbygningen er i dag udlejet til UCplus, der bl.a. uddanner erhvervschauffører. 

Kontakt

Peter Cederfeld, adm. direktør i Realdania By & Byg
tlf.: 70 11 06 06 / pc@realdaniabyogbyg.dk

Mette Rabølle Sørensen, kommunikationsmedarbejder i Realdania By & Byg
tlf.: 20 74 20 41 / mrs@realdaniabyogbyg.dk
 

{{ title }}

{{ description }}