Knud Romer vil have byen ud på landet og landet ind i byen

Danskerne er lykkeligere på landet end i byen, ifølge ny forskning. Den konklusion overrasker mange. Derfor skal det nye forskningsprojekt ’Livskvalitet i landdistrikter og yderområder’ undersøge, hvad der er på færde i landdistrikterne.

”Ifølge alle logikker burde de på landet ikke være ret tilfredse med livet – fordi de har en forkert eller ingen uddannelse, fordi de har en forkert sundhedsprofil. Alt det, vi normalt måler livstilfredshed på. Og det er det, der gør denne her undersøgelse interessant. Måske er der noget, vi ikke ser, når vi måler de sædvanlige faktorer,” siger Pia Heike Johansen, som er lektor ved SDU og leder af forskningsprojektet.

Hun håber, at den nye undersøgelse vil kunne nuancere debatten.

”Der har i mange år være en tendens til at tale landet ned. Og så har vi det også med at tale om landet som én stor grå masse. Jeg har været landdistriktsforsker i 18 år og har været i stort set alle landsbyer i Danmark, og jeg har aldrig set to, der var ens,” siger hun.

Forskningsprojektet løber frem til 2022 og samler flere forskningsinstitutioner, geografiske områder og metodiske tilgange for at belyse livskvalitet i yderområderne fra flere vinkler. 

For allerede nu at lægge op til en mere nuanceret samtale har Realdania i første omgang sat forskeren i stævne med forfatter og debattør Knud Romer og manuskriptforfatter og instruktøren bag DR3-serien ’Doggystyle’ Anna Emma Haudal for at tale om, hvordan de oplever lykken på landet.

Behov for at dyrke gulerødder

Den unge instruktør Anna Emma Haudal er født og opvokset i Odsherred, men har boet ti år i byen – indtil hun blev syg, indlagt med stress og leverbetændelse.

”Det var mange ting på én gang, der gjorde, at jeg havde brug for at komme ud til et sted, hvor jeg kunne dyrke mine egne gulerødder, bygge et bord, lægge nogle fliser eller fælde et træ. Det kunne jeg ikke i en lejlighed, og jeg havde ikke råd til at bo i et hus i byen med en have,” fortæller hun.

I en periode boede hun hos sine forældre. Her opdagede hun, at hun ikke længere kunne tage tilbage og bo i byen.

”Jeg blev dårlig af at være i et offentligt transportmiddel, overstimuleret af at være et sted, hvor der var mange mennesker. Den eneste måde at blive rask på igen var ved at flytte på landet,” siger Anna Emma Haudal og tilføjer:

”Og så mødte jeg min mand, mens jeg var syg, i en æbleplantage over for mine forældre.”

Bilos i byen og lærker i Præstø

Knud Romer, som er opvokset på Falster, bor i dag på skift i et hus i Præstø og en lejlighed i København. Han har ikke svært ved at opremse de negative sider af bylivet:

”I byen bor du på meget få kvadratmeter. Kernefamilie, gnidningsirritation, intimsfæreklaustrofobi. Det er dyrt, så alle dine penge går til realkredit, og så det er jo meget fint med alle de der butikker, men du har ikke råd til at købe noget. Der er ikke andet end biler og trafikos; sommeren bliver gasset af udstødningsrør, asfalten smelter; du kan ikke slippe børnene ud af hjemmet, for så bliver de enten kidnappet eller kørt ned. Der er ikke noget at komme efter. Du har ikke tid, du har ikke fred, der er aldrig stille,” siger han.

Kontrasten kunne ikke være større, når han tager ud til sit lille bindingsværkshus i Præstø, som ligger på den yderste spids af et næs.

”Der er stille; der er ikke en lyd. Ordene begynder at vågne i dig, du begynder at få et aktivt bevidsthedsliv, du begynder at sanse igen,” siger han.

”Der er havørrederne og bøgeskovene; en piratjolle, der ligger og vipper, en kirkehavn på den anden side. Du kan sejle dybt ind i vigen op ad åen, kirkeklokkerne ringer klokken 18 til aftenandagt, der er rådyr, der er rævebo. Egeskovene. Der er valmuer, insekter, masser af fugle – så luften brister af fuglesang – der er nattergale, der er lærken.”

Knud Romer undrer sig over, at der ikke er flere unge og børnefamilier, der søger ud til provinsområderne i omegnen af byen, hvor man kan få det bedste af begge verdener:

”Du kan sidde ti kilometer fra København i et mindre gods med to restaurerede stuelænger med ti meter til loftet og takket gavl for to millioner kroner. Man spørger sig selv: Er de rigtigt kloge? Hvad laver de på Nørrebro?”

Ungdomsliv i Odsherred

Mange steder i landet prøver kommuner og landsbyer at tiltrække de unge, som er stærkt underrepræsenteret i landdistrikterne. Anna Emma Haudal er én af de få unge, som har valgt at flytte på landet. Hun har engageret sig i flere paneler for at få unge beboere til at få øjnene op for kvaliteterne på landet. Hun ser dog udfordringer ved at være ung i dag både på landet og i byen.

”Jeg oplever en tilfredshed blandt de unge på landet. Men jeg oplever også, at der er en masse unge mennesker, som ikke føler, at de kan forvente mere af livet, når de bor i udkanten. Hvorimod de unge i byen forventer alt for meget af livet og kan ikke nå derhen, hvor de føler, de skal hen for at være gode nok,” siger hun.

Når hendes venner besøger hende i Odsherred, er de vilde med landlivet, fordi de kan se havet og røre ved naturen, fortæller de.

”At være i fysisk kontakt med naturen hver dag, det tror jeg giver jordforbindelse og ro,” siger Anna Emma Haudal.

De fortæller hende dog også, at de ikke tør tage springet og flytte på landet af frygt for at miste deres sociale netværk. Men hendes erfaring er, at folk bygger stærke sociale relationer på landet.

”De, der er flyttet, er mere sammen med deres venner nu, fordi det ikke bare er til en hurtig kaffe. Så spiser man middag sammen, man bygger et hønsehus sammen, man hjælper hinanden med at male huset. Man er sammen på en anden måde,” siger hun.

Forskningen peger på noget af det samme, fortæller Pia Heike Johansen. 

”Mange undersøgelser viser, at folk er sindssygt bange for at miste deres netværk,” siger hun og fortsætter:

”Men det handler også om, at man skal over det der med, at man kun er sammen med dem, der er ligesom én selv – som mener det samme som én selv, har samme alder og går på samme yogahold. Når man bor på landet, så er der dem, der er – ikke en masse af dem, der er ligesom dig. Her taler man også med Skrot-Bent på hjørnet. På landet oplever man en mangfoldighed, der er ret unik.”

Byen ud på landet, landet ind i byen

Naboerne og de sociale relationer har stor betydning for menneskers livskvalitet - også fordi vi sammenligner os med hinanden.

”Lykke er relativt,” siger Knud Romer, når samtalen falder på, hvad forklaringen kan være på den højere livskvalitet på landet.

”Hvis du hele tiden kan se folk, der er smukkere, rigere, så føler du dig relativt ulykkelig, selvom det går dig godt. Derfor kan det godt være, at du bliver relativt lykkeligere på landet, fordi du ikke hele tiden skal kigge på helleruptanks og piger, du ikke kan få fat på, og ting, du ikke har råd til at købe,” siger han. 

Men vi kender også alle sammen den anden, negative, fortælling om landdistrikterne med alle de sociale problemer, fortsætter han og sætter igen tingene på spidsen:

”Hvis du går ind i Netto, kan du se mere chips, chokolade og alkohol end i noget supermarked i København, og der er eddermame sprit på tilbud. Hver femte dreng derude har ikke nogen uddannelse. Mange steder er der kun dem, der ikke kan slippe væk.”

Fordommene og de negative fortællinger stammer fra selve opsplitningen mellem land og by, ifølge Knud Romer, som netop er problemet. Løsningen er, at vi skal have mere by på landet og mere land i byen, mener han.

”Det, der er galt, er den der opsplitning, den vanvittige centralisering, hvor du på den ene side laver en ørken, hvor der intet er, og på den anden side de der forpestede kræftcentre, hvor det ikke er værd at bo. Vi skal have en vision for en anden by – en grøn by med økohaver, køkkenhaver, byhaver. Og se så til gengæld at kolonisere landet og få institutionerne tilbage derude: bibliotekerne, sundhedsvæsenet, de små egnsteatre. Jeg ville gerne have, at byen kom ud på landet, og at landet kom ind til byen, så man havde et meget mere balanceret forhold. Danmark skal gøres lille igen,” siger han.

Et nationalt problem

Det nye forskningsprojekt kan være med til at nedbryde nogle af fordommene og opdelingen mellem land og by.

”Der er en generel tendens til, når man arbejder med landdistriktsforskning, at gøre det lidt synd for dem, der bor der. Men det er jo også synd for byboerne. Det er ikke et land- eller byproblem, men et nationalt problem,” forklarer Pia Heike Johansen.

Derfor er hun så spændt på resultaterne fra undersøgelsen, der skal give svar på, hvorfor folk på landet rapporterer højere livskvalitet end folk i byerne. 

”Hvis svaret er, at det er, fordi man er bedre til at tale sammen, så har man noget at bringe ind i en samfundsdebat. Hvis svaret er, at det er, fordi der er en helt andet rytme, og der bliver mørkt om natten, og der er stille, så har man også noget at bidrage med til et byliv, hvor folk løber rundt om sig selv og bliver mere og mere syge,” siger hun. 

Samtalen mellem Knud Romer, Anna Emma Haudal og Pia Heike Johansen fandt sted lørdag den 15. juni på Folkemødet på Bornholm.

 

FAKTA

I 2018 og i samarbejde med Gallup har Realdania spurgt godt 7.000 danskerne til deres livskvalitet. I landdistrikterne svarer 82 procent, at de har ’en høj livskvalitet’. Landsgennemsnittet er 76,8 procent. For København er tallet til sammenligning 74,7 procent.

Realdania støtter nu et stort tværfagligt forskningsprojekt, ’Livskvalitet i landdistrikter og yderområder’, der skal undersøge, hvorfor danskerne i yderområderne har en højere livskvalitet end i resten af landet. Forskningsprojektet er det første af sin art herhjemme, og indsigten fra projektet kan forhåbentlig bruges til at forbedre livskvaliteten for alle danskere – både i byen og på landet.

Projektet samlere forskere fra henholdsvis Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet. Forskerne vil arbejde i fire forskellige delprojekter med hver deres metodiske tilgang. Livskvaliteten i yderområderne og landdistrikterne vil på den måde blive belyst fra flere vinkler. 

Forskningsprojektet strækker sig over fire år og løber til januar 2022.