Hasselager:
Renovering af betonbygning skal vise nye veje

Grimt. Gråt. Goldt. 60’ernes og 70’ernes betonbyggerier har i mange år haft et dårligt ry, og modernismens hotteste materiale er udskældt af mange. Vind og vejr og manglende vedligehold har samtidig sat sine tydelige spor på de rå overflader mange steder i landet, og flere betonbygninger risikerer af forsvinde. Dermed forsvinder også vigtige vidnesbyrd om en senmodernistisk bygningstypologi.

Med købet af den gamle administrationsbygning for glasfirmaet J.A. Alstrup i Hasselager, der er opført i 1967, vil Realdania By & Byg derfor vise nye veje for betonrenoveringer i Danmark. Bygningen er ikke blot en markant eksponent for 60’ernes og 70’ernes erhvervsarkitektur og et banebrydende beton-eksempel; den er også et af de første eksempler på et åbent kontorlandskab i Danmark.

Når arkitekter, ingeniører og håndværkere inden længe går i gang med den omfattende renovering, er det derfor ikke kun for at sikre og bevare den historiske bygning, men i høj grad også for at indsamle ny viden og udvikle konkrete løsninger, som kan bredes ud og bruges af andre til kommende renoveringer af betonbygninger.

En dristig arkitekt og en dristig bygherre

Med sit monumentale betongitter svævende en meter over en let glasboks er administrationsbygningen et imponerende syn. Det store betongitter, der bliver båret af en række betonsøjler, får det til at se ud som om, at taget svæver en meter over en let glasboks, og det er arkitektonisk modigt tænkt af Aarhus-arkitekten Knud Blach Petersen.

De adskilte og synlige konstruktioner, som kontrasterer hinanden, var et markant udtryk i den modernistiske arkitektur, men også bygherren, glasfirmaet J.A. Alstrup, var i forhold til sin samtid dristig. Glasboksen er oprindeligt opført som et knap tusind kvadratmeter søjleløst lokale og er et af de første eksempler på et åbent kontorlandskab i Danmark.

Ideen om storrumskontorer var i 1960’erne inspirerende nytænkning hentet fra Tyskland, men mest udbredt i USA. Indretningen og arkitekturen afspejler et opgør med den hierarkisk opdelte organisation og peger frem mod en mere demokratisk arbejdsplads

Betonbyggerier er også en del af vores bygningsarv

Behovet for arkitektonisk vellykkede betonrenoveringer i Danmark vil vokse i løbet af de næste årtier. Bygningerne er sårbare overfor den naturlige nedbrydning af beton, som på sigt fører til porøsitet, fugtindtrængning og skader på beton og armering.

Glasalstrups administrationsbygning har på grund af sin innovative brug af beton og gode håndværksmæssige standard bevaret de oprindelige kvaliteter, og konstruktionerne fremstår relativt intakte. Men betongitteret har taget farve af mange års vejr og vind, og betonoverfladen skal med respekt for det oprindelige udseende behandles.

Forude venter en omfattende restaurering, der bl.a. skal sikre betonkonstruktionernes funktion og fremadrettede levetid, men også genskabe det store kontorlandskab og dermed forstærke ejendommens autenticitet og oprindelige anvendelsesformål.

Inden restaureringen for alvor går i gang, er der mulighed for at opleve bygningen i selskab med Realdania By & Byg Klubben den 23. august.

FAKTA

Knud Blach Petersen

Administrationsbygningen er tegnet af arkitekt Knud Blach Petersen i 1966-67.

Knud Blach Petersen er den aarhusianske arkitekt, der har bygget flest boliger, og som manden bag en lang række markante byggerier, der i dag står som urbane ikoner i Aarhus, fx Busgadehuset, Føtexhuset i Guldsmedgade, Landmandsbanken på Store Torv og BP-Huset (nu Europahuset), har Blach Petersen spillet en afgørende rolle for Aarhus’ udvikling i det 20. århundrede.

Alligevel er han et relativt ukendt navn for mange i den danske arkitekturverden, hvilket formentlig skyldes, at han også er arkitekten bag Gellerupplanen, og i takt med bebyggelsens voksende sociale problemer og stigmatisering gled ud i glemsel.

Glasalstrup

Administrationsbygningen er tegnet for glasfirmaet J.A. Alstrup, også kendt som Glasalstrup. I 1962 havde virksomheden 69 ansatte, og den flyttede til nye bygninger i Hasselager i 1967, som udover administrationsbygningen bestod af en fabrikshal, portnerbolig og garager med egen jernbaneadgang.

I Hasselager i udkanten af Aarhus var der udvidelsesmuligheder, og via jernbanen kunne det importerede glas, der hovedsagelig kom fra Belgien, fragtes med tog direkte ind i lagerhallen, hvor det blev forarbejdet i fabrikshaller og derefter sendt videre til bygningsindustrien.

Glasalstrup er i dag nedlagt. Administrationsbygningen har i de seneste år været udlejet til erhverv.