x

Byernes rejse mod nulemission

Nyhed

26. november 2019

Fire markante profiler inden for bæredygtig byudvikling mødtes dette år på Building Green for at diskutere, hvad der skal til for at gøre byerne CO2-neutrale i 2050. Fortætning var én af de vigtigste konkrete løsninger, men udviklingen kræver også flere data, bedre viden og ambitiøse visioner.

Hvordan kan vi planlægge, organisere og designe byerne for at nå vores mål om netto-nuludledning af CO2 i 2050? Sådan lød spørgsmålet, da fire af landets stærkeste eksperter inden for bæredygtig byudvikling mødtes til debat på Building Green 2019: Anne Skovbro (By & Havn), Christian Ibsen (CONCITO), Flemming Rafn Thomsen (Tredje Natur) og Simon Kjær Hansen (C40). 

De fire deltagere blev bedt om at give en temperaturmåling på, hvordan de forskellige aktører i øjeblikket præsterer på klimaområdet: Hvem har ansvaret, og hvordan lever de op til det – byer, kommuner, stat, branche og borgere? I anden halvdel af debatten diskuterede deltagerne, hvilke løsninger der kan få os i mål.

Byer, stat eller branche

Borgmestre fra hele verden mødtes i oktober til C40-møde i København for at diskutere byernes rolle i at nå målene i Parisaftalen. På mødet blev det klart, at byerne både er langt fremme, og at de har en nuanceret tilgang til problemet, fortalte Simon Kjær Hansen, chef for den danske afdeling af C40. Byerne forstår nemlig, at det ikke kun handler om vejrsystemer og infrastruktur, men også om mennesker: 

”Det stod klart på mødet, at borgmestre og aktivister taler om to kriser: Der er klimakrisen, som handler om, at der bliver udledt for meget CO2 i atmosfæren, hvilket giver en lang række udfordringer i byerne med oversvømmelser, ekstrem varme osv. Men de taler også om en social krise. Der er hos mange borgere en bekymring om, hvorvidt der vil være plads til dem i byerne, i økonomien, i den verden, vi kommer til at opleve om 20-30 år. Så der er to spørgsmål: Hvordan løser vi klimakrisen, og hvordan sikrer vi, at der er plads til alle borgere i de samfund, vi skaber, når vi laver de radikale omstillinger for at håndtere klimakrisen?” 

Christian Ibsen, direktør i den grønne tænketank CONCITO, har også en oplevelse af, at det er byerne, der er langt fremme på dagsordenen, mens staten til gengæld halter bagud. 

”Danske byer leverer en stor klimaindsats – på trods af at der ikke er nogen statslige krav til og understøttelse af kommunerne. Vi bliver nødt til at kræve, at staten leverer klarere og bedre rammer for byernes og kommunernes indsats, herunder hvordan vi hjælper borgerne til at finde sig til rette i en klimavenlig livsstil fremover, så de lever, bor, forbruger og transporterer sig på den rigtige måde,” sagde han.

Byggebranchen har dog også et ansvar for at sikre, at byerne lever op til Parisaftalen, ifølge Flemming Rafn Thomsen, stiftende partner i arkitektfirmaet Tredje Natur. 

”Jeg oplever, at vi er mange i byggebranchen, der generelt gerne vil udfordres og levere på den grønne dagsorden. Der er dog generelt stort fokus på risiko i forhold til de traditionelle modeller, og det skaber modstand mod at forpligte sig på de nye løsninger. Selv på visionsniveau. Man er bange for at forpligte sig på de seriøse klimamål, fordi man frygter, det bliver dyrere og indebærer højere risiko,” sagde han.

Klassisk viden og nye data

”Der er ekstremt mange følelser knyttet til byudviklingen for tiden, bl.a. på grund af den sociale dimension, som Simon var inde på,” sagde Anne Skovbro, administrerende direktør i byudviklingsselskabet By & Havn.
 
Hvis vi skal omstille byerne, kræver det både klassisk viden og mere fokus på data og dokumentation, mente hun. By & Havn har netop fået lavet en analyse af bl.a. Århusgadekvarteret i det nye Nordhavn, Ørestad og et parcelhuskvarter i Hillerød. Dokumentationen viser, at Århusgadekvarteret er mere end dobbelt så bæredygtigt som kvarteret i Hillerød. Det skyldes bl.a. den grønne mobilitet med kollektiv trafik og cyklisme, energieffektive bygninger med nye løsninger og en god bystruktur med korte afstande mellem funktioner, forklarede Anne Skovbro.
 
”Det er klassisk viden, men det er afgørende, at vi løbende genbesøger den viden, for vi kan komme til at glemme det. Vi ved en masse om, hvad der skal til for at lave klimavenlig by på bystrukturniveau, og vi skal tilføje ny viden og løsninger. Men vi skal få mere styr på fakta – Vi skal vide, hvad der virker,” sagde hun.
 
Empirien viser ofte også, at det bæredygtige valg kan medføre en masse afledte positive effekter, indskød Flemming Rafn Thomsen.
 
”Vi oplever i Danmark, at vi kan omsætte bæredygtighedsindsatser til sundere og bedre bysamfund. Der er en kulturændring på vej, hvor mennesker formår at leve i en balance med økosystemet og med planetens regenereringsevne. Hvor alt det dysfunktionelle forsvinder: partikelforurening, dårligt indeklima osv. Det, tror jeg, bliver det helt store winning point,” sagde han.

Vi skal bo tættere 

Hvis vi skal have bæredygtige byer i fremtiden, skal vi bl.a. bo tættere, lød det enstemmigt fra deltagerne. Anne Skovbro refererede til en undersøgelse, der har kortlagt, hvad Danmark skulle fylde, hvis vi vil have alt det positive, vi ønsker os: økologisk landbrug, masser af skov m.m.

”Den kedelige nyhed er: vi kan ikke være her. Så hvad gør vi så? Vi skal bo på mindre plads. Vi skal fortætte vores byer. Det gør det også nemmere at levere services på en bæredygtig måde. Man bruger desuden mindre energi, og så passer det godt med visionen om, at vi socialt skal have mere med hinanden at gøre,” sagde hun. 

Simon Kjær Hansen mente også, at fortætning er nødvendigt, og påpegede desuden det store potentiale, der findes i den eksisterende bygningsmasse, hvis vi sørger for at optimere den. 

”Byer er først og fremmest en stor tæthed af bygninger både til at bo og arbejde i, og forhåbentlig er bygningsmassen, vi har i dag, stadig her i 2050 – blot til den tid fuldt ud energirenoveret,” sagde han. 

Han fortalte, at i New York har borgmesteren mulighed for at give bøder til bygningsejere med energimæssigt ineffektive ejendomme, som ikke inden for et vist antal år sørger for at energirenovere væsentligt.

”Det er ikke sådan noget sexet noget med vindmøller på taget. Det er simpelthen hardcore renovering af eksisterende bygningsmasse, vi skal have,” fastslog Simon Kjær Hansen. 

En del af løsningen for fremtidens klimavenlige byer er en fortætning kombineret med skabelse af bymiljøer, man har lyst til at leve og bo i, tilføjede Christian Ibsen. Desuden viser den seneste IPCC-rapport, at vi med et konservativt skøn nærmer os en meters stigning inden for de næste 100 år. Og det er bare havvandsudfordringen – grundvandet og de ekstreme regnskyl vil også udfordre os betydeligt, og vi bliver i fremtiden nødt til at prioritere, hvordan vi bruger, beskytter eller ligefrem opgiver vores landarealer, forklarede han. 

”Vi kan ikke bygge diger som i Holland, for vi har ikke samme muligheder i forhold til f.eks. jordforhold, og så har vi en meget lang kystlinje. Så vi skal gøre mere – bo og producere fødevarer osv. – på mindre areal. Vi er nødt til at prioritere, hvad vi vil bruge hvad til, og der vil der også være områder, der overgår til oversvømmede naturarealer, skovrejsning m.m. Det er en alvorlig diskussion, som vi skal tage nu på vegne af fremtidige generationer,” sagde han.

Konkret klimaarbejde

Vi skal bo tættere, og vi skal ændre vores forbrug, var deltagerne enige om. Det kræver planlægning, ambitiøse visioner og krav fra kommuner og stat. Debatdeltagerne rundede af med et par korte opfordringer til, hvordan byerne kan skubbe udviklingen i den rigtige retning.

Det er svært at få borgerne med på de nødvendige forandringer, og derfor mente Anne Skovbro, at det er strukturerne, der skal ændres for at understøtte borgernes bæredygtige forbrug.  

”Vi skal gøre det bæredygtige valg lettere at træffe,” fastslog hun og understregede, at det kræver, at vi får bedre styr på fakta.

Christian Ibsen fremhævede også behovet for at udforme de rigtige rammer for byernes bæredygtige udvikling.

”Vi skal have en ambitiøs dansk grøn bypolitik. Og ét vigtigt ben skal være ambitiøs klimaplanlægning,” sagde han.

Inspirationen kan meget vel komme fra udlandet, påpegede Simon Kjær Hansen, hvor C40-netværkets byer ofte er villige til at tage stærke virkemidler i anvendelse. Blandt andet Johannesburg, New York og Oslo er i øjeblikket interessante eksempler.  

”Som repræsentant for en global organisation vil jeg sige: husk at løfte blikket. Der kan være gode cases også steder, man ikke forventer det,” sagde han.

Debatten på Building Green var støttet af Realdania som en del af foreningens arbejde på klimaområdet. Realdania er lige nu i gang med flere ambitiøse initiativer, der netop skal hjælpe både byer og branche med at omstille sig til en bæredygtig udvikling. Med C40 forsøger Realdania at sætte fokus på konkrete og målbare handlinger, som byerne kan gennemføre for at reducere CO2-udledninger og samtidig skabe højere livskvalitet for borgerne. Med DK2020 støtter Realdania det konkrete klimaarbejde i 20 danske kommuner for at teste løsninger af og dele viden. Begge initiativer sigter efter at skabe en bæredygtig fremtid både klimamæssigt og socialt.