Ny bydel på kunstens landkort

I Kanalbyen i Fredericia er et p-hus ikke bare et p-hus. Det er også et kunstværk. Bylivet og de bløde værdier har fra starten været tænkt ind i byudviklingen, og mens byggerierne skyder op, indtager kunsten en stadigt større plads.

Et gigantisk øje af mosaik, som lader eftermiddagssolen falde ind blandt de parkerede biler og skaber et spil af farver og skygger – og som i de mørke timer slipper bilernes lyskegler ud, så de danner bevægelige mønstre. Det kan beboere og gæster i Kanalbyen i Fredericia nu opleve, efter at et helt nyt p-hus er åbnet.

Kunsten indtager nemlig en stadigt større plads i den nye bydel, hvor den får lov at skabe liv, vække debat og engagere beboerne på nye måder – som en integreret del af byen og dens liv. 

Da Kanalbyen blev lanceret i 2008 af Fredericia Kommune og Realdania By & Byg spillede kunsten ikke en større rolle. Men projektet blev født med en vision om, at by- og livskvalitet går hånd i hånd med udviklingsmulighederne. Borgerne, bylivet og de bløde værdier blev fra starten tænkt ind i bydelens udvikling.

Byen åbnes

Det var lukningen af gødningsfabrikken Kemira i 2004, som gjorde byudvikling på den helt centrale grund ud mod Lillebælt mulig, og i projektets første år handlede det om at åbne det tidligere industriområde, som havde afskåret bymidten fra vandet gennem en menneskealder.

Med hjælp fra arkitektvirksomheden SLA blev hele den tomme grund indrettet til aktiviteter efter input fra borgerne. Nu var der leg, boldspil, rulleskøjteløb og grillaftener på Kemiragrunden – og senere, da også Fredericia Skibsværft var flyttet, opstod et af Danmarks helt store byhaveprojekter ”Grow Your City”. Også containerbyen ”C-byen” kom til som et eksperimenterende bymiljø og fristed med butikker, udstillinger, caféer og events – og den kan stadig besøges.

Kunsten indtager byen

I dag skyder bolig- og kontorbyggerierne for alvor op – side om side med de midlertidige bylivsaktiviteter på grunde, der endnu ikke er solgt. Men det betyder ikke, at det skæve og det anderledes udfases. For nu gør kunsten for alvor sit indtog og sætter et blivende præg på bydelen.

I Kanalbyen er kunsten nemlig noget, som tænkes tidligt ind i de enkelte projekter og integreres i byrum, på facader – og som nogle gange kommer helt ind i husene. 

Med afsæt i projektets kunststrategi arbejder Kanalbyen i Fredericia systematisk og tæt sammen med Statens Kunstfond, som udpeger kunstnere til de enkelte byggerier, med bygherrerne, som skal opføre dem – og med andre fonde og virksomheder, som medfinansierer værkerne.

Mosaikøjet på p-huset er det seneste eksempel. Øjet er en del af en kæmpeinstallation af den internationalt anerkendte kunstner Kirstine Roepstorff, som selv har rødder på egnen.

Bygherren A. Enggaard var med på idéen om værket ”Hydra”, som kommer til at indhylle p-huset i beplantning og stemning. Via store grønne kar på husets tag skabes en bevægelse af vand ned over huset, som giver liv og blødhed til den hårde beton.

Hydra blev i første omgang muliggjort af medfinansiering fra Arbejdernes Landsbank, og et halvt år senere fik projektet et bemærkelsesværdigt løft, da en donation fra Ny Carlsbergfondet banede vejen for det store mosaikøje.

Godt for den samlede økonomi

Selvom kunst naturligvis koster penge, er det rigtig godt for den samlede anlægsøkonomi at tænke kunsten sammen med arkitekturen fra starten. Kirstine Roepstorff løser nemlig med sit kunstværk nogle opgaver, som arkitekter eller andre ellers skulle have løst – som at arbejde med lysindfald, beplantning og ”liv” til facaderne.

På den måde kan kunstnerne også præge byggeriernes form og arkitektur – altså et helt andet samarbejde end det traditionelle, hvor en kunstner inviteres til at udsmykke en færdig bygning eller et nyt byrum.

Så selvom bygherrerne også skal give et bidrag til kunsten, får de med modellen forholdsvis meget værdi for pengene, og deres projekt får et betydeligt løft – og givetvis også ekstra opmærksomhed.

Kanalbyen vil på den måde skabe ramme for værker, som sætter den nye bydel på det kunstneriske landkort, samtidig med at kunsten kan give unik værdi til det enkelte byggeri.

Hilsner til byens fortid

Et gennemgående træk ved Kanalbyen er, at det moderne og eksperimenterende ofte udføres med dybe rødder i stedets karakter og historie. I gårdrummet til boligbyggeriet Kongens Punkt er der således i denne sommer indviet et stort cirkelrundt kunstværk af Signe Guttormsen lige midt i den ”cirkel”, som danner Fredericia Volds bue. Det siges, at kong Frederik den 3. i 1650 lavede sit geometriske centrum her - i et cirkeludsnit, som dannede udgangspunkt for selve Fredericias opbygning.

Kunstværket henviser dog til en senere periode i byens historie. Det tematiserer livet omkring den gamle svovlsyrefabrik, som lå her, og hvor ingen endnu rigtig kendte farerne ved at arbejde med kemikalier.

Historiske tråde kan også trækkes til selve hovedgrebene i udviklingsplanen for Kanalbyen. De lange lige gader og sigtelinjer er en fortsættelse af gadenettet i Fredericias historiske renæssancecentrum – og selve idéen om en kanalby stammer også fra Frederik 3 - fra tiden omkring Fredericias grundlæggelse.

Den attraktive by

Den idé bliver nu – efter 370 år - til virkelighed, hvor kanalerne gør byen mere attraktiv ved at indbyde til ophold langs kanalkanter og på trappeanlæg – og naturligvis ved at give mulighed for mange flere boliger med udsyn til vand.

Det er en helt ny måde at bo og leve på i Fredericia by – og med kunsten som en ekstra dimension.

FAKTA:

Kanalbyen i Fredericia

Det 20 hektar store område ved Lillebælt udvikles over de næste 10- 20 år til en bydel med plads til 2.800 arbejdspladser og 1.200 boliger.

Byudviklingsprojektet drives af Kanalbyen i Fredericia P/S, som ejes af Fredericia Kommune og Realdania By & Byg.