Restaurering af Glasalstrup: Storrumskontor var en kæmpe omvæltning
For de ansatte hos J.A. Alstrup var det en kæmpe omvæltning, da glasvirksomheden i 1966 flyttede fra små cellekontorer i centrum af Aarhus til det knap tusind kvadratmeter åbne kontorlandskab i den nye administrationsbygning i Hasselager, som Realdania By & Byg lige nu restaurerer.
Efter flere måneders hjemmearbejde er de fleste af os vendt tilbage til vores skrivebordspladser, og hverdagen ligner efterhånden den, vi engang kendte til bevidstløshed. Brummende telefoner, kø ved kaffeautomaten og snak hen over bordene. Det kræver en vis tilvænning at arbejde i et åbent kontorlandskab igen, men det er bemærkelsesværdigt så hurtigt, vi omstiller os – både nu og da vi blev hjemsendt.
For de ca. 70 ansatte hos glas-engrosfirmaet J.A. Alstrup var det en kæmpe omvæltning, da virksomheden i 1966 flyttede fra små cellekontorer i centrum af Aarhus til det knap tusind kvadratmeter åbne kontorlandskab i den nye administrationsbygning Glasalstrup i satellitbyen Hasselager.
Storrumskontoret var et af de første – måske det første – af sin slags i Danmark. Her sad alle i samme rum, fra direktør til yngste elev. Alle kunne se alle og følge med i, hvad der foregik, og alle havde de samme møbler. Der var ikke længere en opdeling af de fine og de mindre fine. Funktionærerne delte kantine med lagerarbejderne, og når der kom gæster, skulle de forbi medarbejderne i kontorlandskabet for at komme ind i mødelokalet.
Jørgen Alstrup allierede sig med arkitekt Knud Blach Petersen og civilingeniør Th. Bentsen, som indfriede bygherrens ønske om et storrumskontor ved at ”hænge” kontorbygningens 360 kvadratmeter glasvægge i en bærende betonkonstruktion med et stort taggitter. På den måde kunne der skabes et enormt søjleløst rum.
Bygherren ønskede desuden, at huset skulle forsynes med alle de tekniske installationer, det krævede, for at skabe et tilfredsstillende arbejdsklima i en bygning af denne karakter. Væggene af glas og et særligt lydabsorberende loft med ovenlys, kunstlys og udluftning skulle sikre de ansatte lys, udsigt til natur, frisk luft og passende luftfugtighed.
Dagspressen beskrev, hvordan kommunikationen mellem direktøren og afdelingslederne og medarbejdere er blevet langt hurtigere, fordi man blot behøver at rejse sig for at se, om den pågældende er optaget.
Arbejdsmængden blev dog ikke mindre end i de gamle lokaler af den grund. ”Der kunne man godt sidde en times tid på sit kontor uden at lave noget. Her kan alle se, når man stopper op. Det har givet visse problemer: "Se nu til hende der, hun laver ikke noget, mens jeg sidder med arbejde til op over begge øren. Arbejdet er da også dårligt fordelt", etc.," forklarede udviklingschef Henning Texel i et interview i Jyllands-Posten nogle måneder efter, at administrationsbygningen var taget i brug.
Udflytningen var generelt ikke uden overgangsproblemer:
”Medarbejderne var ikke glade for at flytte ud. De ville hellere have deres eget lille kontor med familien på væggen. De følte sig "ensrettet". Men tilfredsheden vokser fortsat uge for uge. Man vænner sig til at være mange sammen, man vænner sig til den lette støj (støjniveauet er mindre end i de større kontorer i de gamle lokaler), og man finder det omhyggeligt regulerede klima meget behageligt, der viser sig, at damerne reagerer på en temperaturændring på bare én grad," fortalte udviklingschefen til Jyllands-Posten.
"Hvis man er gift og bor inde byen kan det være besværligt at arbejde i Hasselager. Jeg selv tager hjemmefra klokken halvotte og er først tilbage halvseks. Det betyder, at det er min mand, som må foretage indkøbene," pointerede fru Helga Mortensen i et interview i Jyllands-Posten i 1971.
Glasalstrup havde garderobe, toiletter, depot-, teknik- og omklædningsrum i kælderen, hvor lagerarbejderne kunne klæde om og tage brusebad. Men de faciliteter, som dagspressen fremhævede var ”en lys og venlig kantine, gratis mælk, kaffe eller te til frokosten, et pauserum med høje barborde, hvor der i en automat kan trækkes forskellige drikke m.m." (Jyllands-Posten, 25. januar 1967).
Om det var den gratis mælk, den moderne arbejdsplads eller en helt tredje faktor vides ikke, men glasvirksomheden har aldrig modtaget så mange jobansøgninger som i de år, den holdt til i Hasselager.
For de ca. 70 ansatte hos glas-engrosfirmaet J.A. Alstrup var det en kæmpe omvæltning, da virksomheden i 1966 flyttede fra små cellekontorer i centrum af Aarhus til det knap tusind kvadratmeter åbne kontorlandskab i den nye administrationsbygning Glasalstrup i satellitbyen Hasselager.
Storrumskontoret var et af de første – måske det første – af sin slags i Danmark. Her sad alle i samme rum, fra direktør til yngste elev. Alle kunne se alle og følge med i, hvad der foregik, og alle havde de samme møbler. Der var ikke længere en opdeling af de fine og de mindre fine. Funktionærerne delte kantine med lagerarbejderne, og når der kom gæster, skulle de forbi medarbejderne i kontorlandskabet for at komme ind i mødelokalet.
Modig og moderne direktør
Direktør Jørgen Alstrup var en modig og moderne mand. Han havde været på studietur i Tyskland, hvor ideen om storrumskontorer kom fra, og i USA, hvor kontorformen var mest udbredt. Her var han blevet overbevist om, at bikube-kontorsystemet med mange enkeltceller var passé og at fremtiden tilhørte de store etrumskontorer. Dels fordi, de var i pagt med tidens tanker om demokrati på arbejdspladsen, dels fordi, de administrative funktioner i en virksomhed ændrede sig så hurtigt, at man hele tiden måtte møblere om for at få den mest hensigtsmæssige arbejdsgang.Jørgen Alstrup allierede sig med arkitekt Knud Blach Petersen og civilingeniør Th. Bentsen, som indfriede bygherrens ønske om et storrumskontor ved at ”hænge” kontorbygningens 360 kvadratmeter glasvægge i en bærende betonkonstruktion med et stort taggitter. På den måde kunne der skabes et enormt søjleløst rum.
Bygherren ønskede desuden, at huset skulle forsynes med alle de tekniske installationer, det krævede, for at skabe et tilfredsstillende arbejdsklima i en bygning af denne karakter. Væggene af glas og et særligt lydabsorberende loft med ovenlys, kunstlys og udluftning skulle sikre de ansatte lys, udsigt til natur, frisk luft og passende luftfugtighed.
Trak overskrifter
Arbejdspladsen og det nye kontorlandskabsprojekt vakte stor opmærksomhed. Jørgen Alstrup måtte jævnligt vise administrationsbygningen frem for andre direktører, der overvejede samme kontorkoncept, og Glasalstrup trak overskrifter i både dagspresse og fagblade i flere år: 'Alle sidder på chefens kontor' og 'Direktør og personale placeres i samme rum' og ’Kontorlandskab giver bedre samarbejde’. Sådan lød et par af overskrifterne.Medarbejderne var ikke glade for at flytte ud. De ville hellere have deres eget lille kontor med familien på væggen.
Dagspressen beskrev, hvordan kommunikationen mellem direktøren og afdelingslederne og medarbejdere er blevet langt hurtigere, fordi man blot behøver at rejse sig for at se, om den pågældende er optaget.
Arbejdsmængden blev dog ikke mindre end i de gamle lokaler af den grund. ”Der kunne man godt sidde en times tid på sit kontor uden at lave noget. Her kan alle se, når man stopper op. Det har givet visse problemer: "Se nu til hende der, hun laver ikke noget, mens jeg sidder med arbejde til op over begge øren. Arbejdet er da også dårligt fordelt", etc.," forklarede udviklingschef Henning Texel i et interview i Jyllands-Posten nogle måneder efter, at administrationsbygningen var taget i brug.
Udflytningen var generelt ikke uden overgangsproblemer:
”Medarbejderne var ikke glade for at flytte ud. De ville hellere have deres eget lille kontor med familien på væggen. De følte sig "ensrettet". Men tilfredsheden vokser fortsat uge for uge. Man vænner sig til at være mange sammen, man vænner sig til den lette støj (støjniveauet er mindre end i de større kontorer i de gamle lokaler), og man finder det omhyggeligt regulerede klima meget behageligt, der viser sig, at damerne reagerer på en temperaturændring på bare én grad," fortalte udviklingschefen til Jyllands-Posten.
Artikel fra Aarhus Stiftstidende 1967
Gratis mælk og bustransport
To gange hver morgen kørte en bus rundt og samlede medarbejdere op på bestemte steder i Aarhus og fragtede dem ud til Hasselager godt 10 kilometer fra centrum. Efter arbejdstid var der ligeledes to busafgange tilbage til byen. Denne service var gratis for medarbejderne. Afstanden havde dog stadig visse konsekvenser:"Hvis man er gift og bor inde byen kan det være besværligt at arbejde i Hasselager. Jeg selv tager hjemmefra klokken halvotte og er først tilbage halvseks. Det betyder, at det er min mand, som må foretage indkøbene," pointerede fru Helga Mortensen i et interview i Jyllands-Posten i 1971.
Glasalstrup havde garderobe, toiletter, depot-, teknik- og omklædningsrum i kælderen, hvor lagerarbejderne kunne klæde om og tage brusebad. Men de faciliteter, som dagspressen fremhævede var ”en lys og venlig kantine, gratis mælk, kaffe eller te til frokosten, et pauserum med høje barborde, hvor der i en automat kan trækkes forskellige drikke m.m." (Jyllands-Posten, 25. januar 1967).
Om det var den gratis mælk, den moderne arbejdsplads eller en helt tredje faktor vides ikke, men glasvirksomheden har aldrig modtaget så mange jobansøgninger som i de år, den holdt til i Hasselager.
Glasalstrup under restaurering
I slutningen af 70’erne blev Glasalstrup opkøbt af den engelske Pilkington-koncern, en af verdens største glasproducenter, og i 1993 blev storrumskontoret ombygget til undervisningslokaler. Glasalstrup fik lov at stå ubemærket hen, indtil sommeren 2019, hvor Realdania By & Byg overtog ejendommen.
Lige nu er Realdania By & Byg i fuld gang med at restaurere administrationsbygningen og genskabe storrumskontoret, som virksomheden blev landskendt for. Formålet er at sikre et markant eksempel på 1960’ernes erhvervsarkitektur af høj arkitektonisk kvalitet for eftertiden.
Den 28. juni besøger Realdania By & Byg Klubben Glasalstrup. Bliv medlem af Realdania By & Byg Klubben, og få en gratis billet til en online eller fysisk rundvisning.
