Arkitekthus i Herning: Restaurering af bølgeeternit og betonflader

Godt gemt inde i et skovområde på landevejen mellem Herning og Ringkøbing hersker der lige nu stor travlhed. Det er ikke umiddelbart til at se det, men bag de høje træer er et hold af håndværkere i fuld gang med at restaurere det hus, som den danske arkitekt Poul Erik Thyrring i 1969 tegnede som sommerhus til sig selv og sin familie og senere fik omdannet til helårsbolig.

I sommeren 2021 blev huset købt af Realdania By & Byg, som ønsker at sikre og bevare dette markante og kulturhistorisk betydende enfamiliehus.

- Med sine grå bølgeeternitplader, postkasserøde træværk og rå betonflader udgør huset et markant kapitel i dansk arkitekturhistorie og dansk boligbyggeri. Husets arkitektur deler vandene. Nogle bryder sig ikke om det meget konsekvente udtryk, og andre elsker det, men med hele sin byggestil og fremtoning er huset en spejling af datidens samfund og vores tilgang til boligbyggeri for 50 år siden, siger Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder Per Troelsen, som står i spidsen for den omfattende restaurering, som nu er sat i gang.

Huset er hverken fredet eller registreret som bevaringsværdigt, og det var derfor i risiko for at blive ombygget eller nedrevet og erstattet af et andet hus. Med Realdania By & Bygs restaurering bliver et lille, men væsentligt bidrag til den danske arkitektur- og kulturhistorie nu bevaret.

En pioner udi bølgeeternit på facader

I stil med de fleste af Realdania By & Bygs andre restaureringer af historiske huse gennem tiden er det også med Thyrrings eget hus et ønske at bevare og genbruge så meget som muligt af de originale materialer. Men samtidig skal huset være et godt og sundt hus og med et energiforbrug og varmeøkonomi på et fornuftigt niveau. Når restaureringen er afsluttet i sommeren 2023, skal huset lejes ud som privatbolig.

Hele efteråret har håndværkerne arbejdet på husets facade, som er en essentiel del af husets karakter. Med en beklædning af bølgeeternit monteret på et synligt rødt træskelet skiller huset sig markant ud, og Poul Erik Thyrring var da også blandt de første pionerer, da han for mere end 50 år siden så muligheder i at bruge bølgeeternit som facadebeklædning på boligbyggeri. Det var først i slutningen af 1970'erne, at eternit for alvor begyndte at dukke op på boligens facader.

Ødelagt isolering

Bølgeeternitpladerne, som er monteret udenpå husets gasbetonmure, er fastgjort på et træskelet i fyrretræ og malet i en svenskrød farve. Mellem skelettets stolper og lægter blev der i sin tid isoleret med mineraluld og vindpap, og inde i huset stod gasbetonvæggene rå og ubehandlede.

- De nuværende eternitplader har siddet på huset, siden det blev bygget, og allerede inden vi begyndte restaureringen, havde vi en mistanke om, at facadens tilstand var dårlig. Da vi skruede enkelte plader af for at få et overblik, var tilstanden langt værre end forventet. Det viste sig, at isoleringen gennem årene havde forskubbet sig og var blevet ødelagt - primært fordi nogle af skovens små pelsdyr har været flyttet ind i den lune facade om vinteren. Cirka 40 procent af husets tag og facade var reelt uisoleret, forklarer Per Troelsen. 

Nye plader på facaden

Ny isolering af træfiber 

Brutalismen – en del af arkitekturfortællingen

Begrebet brutalisme er afledt af det franske ord 'beton brût', som betyder rå beton. Det er altså ikke en brutal, men en rå arkitektur. Arkitekternes intention med denne stilart var at lade en bygnings materialer stå rå og utilslørede uden at pakke dem ind eller overfladebehandle dem for pænhedens skyld. Skønheden ved hvert enkelt materiale blev på denne måde anerkendt.

- Der er ingen tvivl om, at meningerne til brutalismens værker er delte. Vi behøver heller ikke knuselske al arkitektur, men huske på, at arkitekturhistorien består af en lang række forskellige perioder, som er hinandens forudsætninger. En arkitekturretning, som vi måske ikke bryder os om, kan meget vel blive afløst af en retning, som vi er tiltrukket af. Arkitekturretningerne afløser hinanden, fordi de hænger sammen. På den måde er også brutalismens værker en del af fortællingen om vores samfund og dets arkitektur, og vi glæder os til at fortsætte restaureringen af Poul Erik Thyrrings hus, understreger Per Troelsen, som inden længe tager fat på de indvendige arbejder, der skal bringe husets 70’er stemning frem i lyset. 

FAKTA: En del af samlingen ”Arkitekternes egne huse”
Sammen med en perlerække af andre danske arkitekthuse indgår Poul Erik Thyrrings eget hus i Realdania By & Bygs samling af ”Arkitekternes egne huse”. På hver sin måde udgør de i alt 19 arkitekthuse et unikt bidrag i fortællingen om dansk modernisme og udviklingen af den danske familiebolig, som vi kender den i dag.

Samlingen af ”Arkitekternes egne huse” er en del af Realdania By & Bygs samling af godt 60 historiske ejendomme, som hver for sig og tilsammen er med til at levendegøre fortællingen om dansk bygningskultur gennem 500 år og tjene som eksempler på, hvordan den danske bygningsarv kan levendegøres og fremmes gennem bevaring, forandring og udvikling.

FAKTA: Huset
Poul Erik Thyrrings eget hus ligger meget naturskønt på en lidt over tre hektar stor grund ved Skjern Å Nørrekanal.

Huset er 185 kvadratmeter, hvoraf 34 kvadratmeter er erhverv. Det er opført i gasbetonblokke, som på den udvendige side i sin tid blev dækket af mineraluld, vindpap og grå bølgeeternitplader, placeret i et rødmalet træskelet. Rundt om huset er terrasserne anlagt midt i den vilde natur.

Huset er opdelt i opholdsrum og soverum og er overalt præget af ru, ubehandlede brædder, vægge i gasbeton, gulve i enten støbt beton, betonfliser eller malede trægulve. Opholdsarealet er udført med et stort panoramavindue med frit udsyn til naturen. Selve siddeafdelingen er sænket i forhold til resten af huset, men i åben forbindelse med køkkenet og et arbejdshjørne. Inventaret er holdt i farverne støvet avokadogrøn, orange, brun og grå. 

FAKTA: Arkitekten
Arkitekt Poul Erik Thyrring (1930-1989) tog afgang fra Kunstakademiet i 1956 og fik umiddelbart herefter arbejde på arkitektparret Koppels tegnestue, hvor han i selskab med arkitekt Gert Edstrand projekterede store byggeprojekter såsom DTU i Lyngby og renoveringen af Statens Museum for Kunst. 

I 1960 valgte Thyrring og Edstrand at løsrive sig fra Koppel, da deres egen virksomhed havde god vind i sejlene med bl.a. et stort byggeri på Herning-egnen. Otte år efter slog Thyrring og Edstrand sig igen sammen med Koppel-parret, og i fællesskab dannede de tegnestuen KKET, som blev Danmarks største. KKET eksisterede frem til 1979, hvor Thyrring valgte at blive selvstændig og flytte sin virksomhed til Herning. Thyrring døde 10 år efter, i 1989.