Kommunernes klimaindsats går længere end den nationale målsætning

Kommunerne er godt i gang med deres klimaindsats, og ambitionerne er store. Næsten samtlige kommuner arbejder struktureret med klimahandlingsplaner, der indenfor bl.a. transport, bygninger, indkøb og energi skal nedbringe udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Rapporten fra EA Energianalyse kortlægger reduktionsindsatser for de 39 kommuner, som har fået godkendt klimahandlingsplaner i efteråret 2022. 

Godkendelsen er sket i regi af DK2020-projektet, som KL, den filantropiske forening Realdania og de fem regioner står bag med CONCITO og det internationale bynetværk C40 som videnspartnere. Dette projekt har netop ført til dannelsen af Klimaalliancen, der skal sikre, at de mange planer bliver ført ud i livet.

”Kommunerne er virkelig ambitiøse og de skal have stor ros for at tage ansvaret på sig og endda levere mere, end man kan forvente af dem. De er trukket i arbejdstøjet og står helt ude i frontlinjen af den danske klimaindsats,” siger direktør Christian Ibsen, CONCITO.

De 39 kommuner repræsenterer omkring 40% af Danmarks befolkning, 43% af det samlede areal og næsten halvdelen af den samlede danske udledning af drivhusgasser. Planerne vil derfor have stor indflydelse på Danmarks mulighed for at opfylde den nationale målsætning om 70% reduktion af drivhusgasudledningen i 2030 sammenlignet med 1990. 

”Kommunernes ambitiøse bidrag er et afgørende element til at indfri den nødvendige nationale målsætning om 70 % reduktion. Og derfor er det jo også glædeligt at se, at de 39 kommuners planer samlet set har ambitioner om at nå endnu længere. Den grønne dagsorden skal løftes i fællesskab, og omstillingen kræver, at vi hele tiden bliver klogere og deler vores viden med hinanden, så vi kan justere retning og virkemidler undervejs,” siger Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania. 

Staten skal hjælpe kommunerne til at levere varen

I alt arbejder kommunerne på 59 forskellige typer indsatser for at nedbringe deres klimaaftryk. Generelt forventer kommunerne at komme længst i omstillingen af energisektoren, hvor det især drejer sig om udbygning af fjernvarmenettet, afskaffelse af olie- og gasfyr i private hjem og dernæst opsætning af vindmøller og solcelleanlæg, CO2-fangst og power-to-X anlæg. Til gengæld kniber det med omstillingen af transport og landbrug. Netop her er kommunerne særligt afhængige af national lovgivning, der kan bane vejen for deres klimaindsats. Det gælder fx udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og udbygning af motorveje.
”Kommunerne har ikke selv alle værktøjerne, og de støder på en række barrierer, de ikke selv kan forcere. Derfor er det vigtigt med et øget og tæt samarbejde mellem stat og kommuner om klimaomstillingen,” siger Christian Ibsen. 

Analysen viser, at kommunerne er klar til at bidrage til at udmønte statens målsætninger og at de herudover kan medvirke til udvikling af nye løsninger. Desuden spiller kommunerne en væsentlig rolle i forhold til at skabe lokal handling. Det kan fx ske ved opsætning af ladestandere og borgernære råd og vejledning om fx energibesparelser og klimavenlig adfærd.

Rapporten viser, at de 39 kommuner tilsammen har et mål om at reducere deres udledning fra 23,4 mio. ton CO2-ækvivalenter i basisåret (2018/19) til 8,2 mio. ton i 2030. Det svarer til en reduktion på 65% ift. basisåret og 77% ift. 1990. 

Analyse af kommunernes CO2-reduktionsbidrag til 70 målsætningen i 2030