Professor ved BUILD: Vi behøver ikke at vente til vi ved alt
Harpa Birgisdottir, der er professor ved BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, deler i denne artikel en række perspektiver på forskningens rolle i den grønne omstilling af byggebranchen.
Artikel fra Realdanias årsmagasin af Steen Breiner
”Vi er i gang, og det er godt. Men endnu er der ikke noget definitivt, vi kan sætte et hak ved, når det handler om, hvor meget eller hvor lidt byggeriet skal reducere forbruget af CO₂, når det gælder et byggeri, som er inden for de planetære grænser. Det er stadig noget, vi forsker i. Men det, vi kan sige, er, at klimabelastningen fra byggeriet skal langt ned. Meget længere ned, end den er kommet.” Sådan siger Harpa Birgisdottir, professor på BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.
Forskning er ikke noget, man kan klare på en eftermiddag
Hun har bl.a. været med til at udvikle grundlaget for projektet Boligbyggeri fra 4 til 1 planet, hvor sigtet er reducere klimaaftrykket fra boligbyggeri med tre fjerdedele. Hun har også medvirket til at lave værktøjet LCAbyg, som virksomheder i byggebranchen kan bruge til at beregne en bygnings miljøprofil og ressourceforbrug fra de første råvarer til bortskaffelse og eventuelt genanvendelse af bygningsdele og byggematerialer.
”Vi arbejder akademisk med nogle ting, som måske kan give et svar om fem-ti år. Men vi arbejder også ret meget praksisnært og tæt på implementeringen i branchen. Og det er netop i eksperimenter og samarbejder, vi kan gøre det operationelt og se på de fremtidige potentialer,” siger Harpa Birgisdottir. Det haster med svar og med en omstilling i byggeriet, anerkender professoren. Men forskning er ikke noget, man kan klare på en eftermiddag eller et år, uanset hvor presserende problemet er. For det handler ikke alene om at komme med bud på de tekniske løsninger.
”Det er afgørende vigtigt, at de metoder, vi bruger til at vurdere de forskellige løsninger, gennemgår en grundig forskning. Der bliver f.eks. talt meget om at bygge inden for de planetære grænser, men det kræver meget forskning at finde det rigtige svar på, hvordan vi regner byggeriet isoleret set inden for de planetære grænser. Det er et stort klimaregnskab, der skal brydes ned, og de metoder har vi ikke i dag,” siger hun og fortsætter: ”Og når det gælder planetære grænser, så er det vældigt meget mere end blot klima, vi skal fokusere på at kunne håndtere. Vi skal f.eks. forstå byggeriets påvirkning på biodiversitet, det store forbrug af kemi i byggeriet og branchens ressourcetræk.”
Reduktioner parallelt med forskning
Harpa Birgisdottir understreger, at byggebranchen ikke skal vente på, at svarene kommer. Tværtimod skal den bidrage, bl.a. ved at kaste sig ud i omstillingen. ”F.eks. besluttede vi i Boligbyggeri fra 4 til 1 planet at sætte et operationelt estimat på 75 procents reduktion af CO₂-forbruget. Vi kunne også have sat det højere eller lavere, og det er nok sandsynligt, at det skal meget længere ned for at overholde de planetære grænser.
I et andet projekt, Reduction Roadmap, opererer vi med en reduktion på 96 procent i forhold til det nuværende forbrug i et nybyggeri. Om vi skal reducere med 75, 96 eller 110 procent, er ikke det væsentlige lige her og nu. Det væsentlige er, at vi reducerer mest muligt, imens vi parallelt forsker i, præcis hvor meget det skal ned," siger hun. Harpa Birgisdottir og forskningskollegerne på BUILD har til gengæld en løsning, der kan gavne her og nu. Svaret er at genbruge, helst ved at bevare eksisterende bygninger i deres helhed.
”Der er rigeligt med forskning, som viser, at uanset hvor meget nye byggematerialer bliver udviklet i en klimavenlig retning, er det endnu bedre at få bevaret de eksisterende bygninger og givet dem en lang levetid. For selvom vi kan skære materialer ud af bygninger, der rives ned, og bruge dem igen, så vil der altid være meget, som går tabt. Selvfølgelig kan der være bygninger, der er i så dårlig stand, at de ikke kan bevares, men langt de fleste bygninger kan. Så vi skal have fokus på det eksisterende byggeri og se, hvordan det kan opfylde vores behov nu og i fremtiden.”
Som professor og forsker er hun optaget af, at forskningen ikke bliver brugt til greenwashing – altså at f.eks. virksomheder præsenterer klimaberegninger, der fremstiller byggerier som klimaneutrale. For de løsninger findes ikke endnu, siger hun. Og så bør vi altid se klimaberegningerne i et bredere perspektiv. ”Jeg synes, at det væsentlige er, at vi ikke får tunnelsyn og kun kigger på klimaet, men at vi også tager andre miljøpåvirkninger med. At vi eksempelvis kigger på, hvad det betyder for biodiversiteten, når byggeriet udskifter eksisterende byggematerialer med biobaserede. Hvad har det af konsekvenser for vores brug af arealerne, vi dyrker på, og flytter vi bare byrden over på andre miljøpåvirkninger? Det skal vi blive skarpere på,” siger Harpa Birgisdottir.
